Interesse for boligkøb overrasker efter rentehop, energichok og krig

Der er fortsat særdeles stor interesse for at købe bolig blandt danskerne. Dermed tyder det ikke på, boligmarkedet er i gang med en større opbremsning efter en tiltagende modvind de seneste måneder.
- Det aktuelle køberbarometer fra Home viser, at 15,3 % har planer om at købe bolig det næste halve år. Det er signifikant* flere end i januar, hvor 12,7 % havde boligkøbsplaner.
- For et år siden i april 2021 havde 14,9 % af danskerne planer om at købe bolig.
- Undersøgelsen er repræsentativ og gennemført af analysevirksomheden YouGov blandt 2017 danskere over 18 år fra 13.-22. april.
Den store interesse for køb af villaer, rækkehuse, lejligheder og sommerhuse overrasker hos Home.
- Boligsalget er ganske vist kommet godt fra start i år, men vi har også set, at der er lidt færre købere på fremvisning**, så de nye tal for køberinteressen de kommende måneder overrasker os faktisk positivt, siger Michael Dalsager, der er talsperson og boligmarkedsanalytiker i Home.
Hele 73 % af køberne svarer, at de allerede er aktive på boligjagten eks. på internettet og på fremvisninger. Det er signifikant flere end for et år siden, hvor det var 63 %.
Selv om der altid er en vis usikkerhed i befolkningsmålinger, så kalder cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig i Realkredit Danmark den nye spørgeundersøgelse for ”særligt interessant i disse tider, hvor boligmarkedet er blevet ramt af både et rentechok og et energiprischok, der udhuler vores købekraft”.
Økonom: Overraskende købsinteresse
Undersøgelsen kan dermed give et tidligt pejlemærke om, der er nye tider under opsejling på boligmarkedet, fremhæver han.
- I første omgang viser tallene fra Homes køberbarometer i april måned, at der stadig er særdeles stor interesse for at købe bolig, og dermed ser det ud til, at boligmarkedet ikke synes at være i gang med en større opbremsning, siger cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark og fortsætter:
- I sig selv er det overraskende, at købsinteressen ikke synes at køle lidt – både i lyset af de stigende renter og høje inflation - men også set i lyset af, at forbrugertilliden over de seneste måneder er styrtdykket til de laveste niveauer i cirka 30 år.
De mere ’hårde’ nøgletal for boligmarkedet til og med marts måned bekræfter også billedet af et boligmarked i god gænge med stigende boligpriser, lavt boligudbud og høj handelsaktivitet, men dog på et lavere blus end under corona.
Tempoet vil gå ned på et tidspunkt
Ifølge Home er netop det fortsat meget lave udbud af boliger med til at holde hånden under boligpriserne, fordi de aktive købere ikke har et voldsomt stort udvalg af boliger foran sig, og det kan skabe ekstra god interesse for de nye boliger, der kommer til salg.
At boligmarkedet indtil videre er gået nogenlunde fri af rentestigninger og energiprishop, skal i høj grad ses i sammenhæng med, at der fortsat er god fart i dansk økonomi med rekordhøj beskæftigelse til følge.
Ligeledes har danske husholdninger langt fra levet over evne gennem de senere år og har trods den seneste tids høje inflation oplevet en pæn fremgang i de disponible indkomster samt øget deres opsparing, understreger cheføkonomen fra Realkredit Danmark.
- Når det er sagt, er det dog stadig vores forventning, at boligmarkedet før eller siden vil gå ned i tempo som følge af især den seneste tids betydelige rentestigninger. Boligmarkedet er rentefølsomt, men der vil dog altid være en vis forsinkelseseffekt fra højere renter til boligpriserne – typisk siger man, at der kan gå op til et år eller to før, at renteeffekten for alvor er slået igennem på boligmarkedet, siger Christian Hilligsøe Heinig.
Familier har tryghed i job og opsparing
Samme forventninger er der hos Home, men i den kommende tid kan nye boliger på markedet være med til at holde tempoet oppe.
- Mange er i job, og mange er godt polstrede efter flere gode år med fremgang på kontoen og i friværdien – det giver en afgørende tryghed omkring et boligkøb. Oven i det har mange danskere i coronatiden erfaret, hvor meget en bolig og et hjem betyder, og den værdi forsvinder heller ikke ud i det blå, siger Michael Dalsager.
KØBERBAROMETER:
|
April 2022 |
Januar 2022 |
Oktober 2021 |
Juli 2021 |
April 2021 |
Har du planer om at købe bolig inden for det næste halve år? |
|||||
Base |
2017 |
2036 |
2025 |
2006 |
2117 |
Ja (NET) |
15,5% |
12,7% |
17,7% |
13,9% |
14,9% |
Ja, hus/rækkehus |
7,6% |
6,1% |
7,6% |
6,3% |
6,3% |
Ja, lejlighed |
4,9% |
4,2% |
6,6% |
4,5% |
5,7% |
Ja, sommerhus/fritidsbolig |
3,7% |
2,7% |
3,7% |
3,0% |
3,1% |
Ja, anden type bolig |
1,0% |
1,2% |
1,8% |
1,2% |
1,5% |
Nej |
84,5% |
87,3% |
82,3% |
86,2% |
85,1% |
*Note: Den statistiske usikkerhed for april 2022-målingen er 1,57 %-point. Det vil sige, at den nedre grænse for målingen er 13,73 % og den øvre grænse 16,87 %. Dermed er april-målingen også signifikant højere end undersøgelsen fra januar 2022 (15,5 % mod 12,7 %)
Kilde: YouGov for Home, home køberbarometer er repræsentativ og gennemført blandt 2017 danskere over 18 år i perioden fra 13.-22. april.
**Ifølge ’Boligbrief’ for marts fra Home og Danske Bank
Nøgleord
Kontakter
Christian Hilligsøe Heinig
Cheføkonom
Realkredit Danmark
Telefon: 45 13 19 72
Mobil: 24 98 23 82
Michael DalsagerTalsperson - senior kommunikationskonsulent - presseservice & analyse
Tlf:2043 3614mida@home.dkBilleder
Information om home a/s
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
homes vision:
"At gentænke boligprocessen ved at kombinere digital innovation med personlig service, så vi skaber en enestående og enkel oplevelse for vores kunder og leverer tryghed og kvalitet i hver eneste fase af rejsen."
Se mere om homes strategi 'forandring.sammen'28
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 130 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking
** maj 2024
Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Topliste: I disse kommuner boomer hussalget18.9.2025 08:02:30 CEST | Pressemeddelelse
Storbyer må se sig overhalet – boligkøberne rykker ud i provins- og pendlerkommunerne, viser ny opgørelse fra home og Boligsiden
Top 10-kommuner: Flere kommuner oplever kæmpe prisstigninger på husene11.9.2025 08:48:27 CEST | Pressemeddelelse
Odsherred topper i procent, Gladsaxe i kroner, viser nye tal fra home og Boligsiden. Se liste med alle kommuner
Boligpriserne satte endnu en rekord i august10.9.2025 12:03:19 CEST | Pressemeddelelse
Boligbrief: Nye august-tal viser, at huse og lejligheder er forbi toppen i 2022 og langt over 2023, hvor stigende renter og inflation gav boligmarkedet en mavepuster
Stigende fremvisninger – faldende udbud: Efterår med hårdere kamp om boligerne4.9.2025 06:04:46 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra home og Boligsiden: Boligmarkedet går ind i efteråret med flere købere på jagt og færre boliger til salg - især i byerne
Tech-revolution: Nu flytter AI ind hos ejendomsmægleren28.8.2025 13:00:49 CEST | Pressemeddelelse
AI ændrer fremtidens bolighandel - danskere på boligjagt kan nu få hjælp af den første AI-assistent i mæglerbranchen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum