Interdan

Interdan Holding A/S afslører detaljer om planerne for grunden beliggende Kongevejen 79-85A i Kongens Lyngby

Del

Ejendomsselskabet Kongevejen 79-85A ApS, som ejes 100% af Interdan Holding A/S, erhvervede grunden med tilhørende bygninger og jorde den 5. marts 2020 og er nu klar til at offentliggøre, at hovednavnet bliver Classic Car House.

Anders Bruun, bestyrelsesformand for Interdan Holding A/S udtaler:

”Det har længe været en drøm for os at skabe et sted, som er for alle med interesse i klassiske biler – uanset alder, køn, økonomisk formåen og baggrund. Det er vores ambition, at Classic Car House skal være et publikumsorienteret, levende oplevelsesunivers og samlingspunkt for alle med passion for klassiske biler og vores fælles kulturarv relateret hertil. Det er ligeledes vores ønske at opføre café samt lokaler med mulighed for afholdelse af arrangementer som f.eks. konferencer, produktlanceringer og fejring af familiebegivenheder som fødselsdage og bryllupper i unikke rammer.”

Classic Car House vil udover museum med klassiske biler i det gamle Landbrugsmuseum huse en café, Willys Diner, som vil være åben for alle og vil ligge i det gamle Virumgård. På 1. sal af det gamle Landbrugsmuseum vil der være eventlokaler, Caroline Amalie. Disse lokaler er navngivet efter den vej, hvor Ragnhild og K.W. Bruun i 1937 byggede deres hus i Kgs. Lyngby. Der vil blive faciliteter til mærkeklubber for klassiske biler, og ambitionen er at etablere en klub for bilentusiaster med relevante arrangementer og mulighed for at få opbevaret og repareret sin klassiske bil i fantastiske rammer.

Information om Classic Car House kan ses på den netop lancerede hjemmeside www.classiccarhouse.dk.

Nøgleord

Kontakter

Bestyrelsesformand Anders Bruun
Telefonnr.: 45 66 01 33

Billeder

Vedhæftede filer

Information om Interdan

Interdan
Interdan
Ryvangs Allé 54
2900 Hellerup

+45 4566 0133http://www.interdan.dk/

Følg pressemeddelelser fra Interdan

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Interdan