Interdan

Interdan Bil A/S har overtaget aktiemajoriteten i GranTurismo Cars

Del

Interdan Bil har pr. 1. januar 2021 overtaget aktiemajoriteten i GranTurismo Cars, der har specialiseret sig i flexleasing af premium biler. Aktiviteterne i Interdan Leasing vil løbende blive flyttet over til GranTurismo Cars, og det nye selskab vil få navnet ”GranTurismo Cars – en del af Interdan-koncernen”.

CEO for Interdan Bil, Kenneth Hansen udtaler:

”GranTurismo Cars har en stærk organisation og forretningsmodel, som vi forventer vil styrke vores position på flexleasingmarkedet. Og ikke mindst kunderne vil nyde godt af et endnu højere serviceniveau baseret på GranTurismo Cars mangeårige erfaring inden for salg og leasing af premium biler”.

Den nuværende direktør for GranTurismo Cars, Thomas Olkjær, vil også fremadrettet sidde i direktørstolen i det nye selskab, der fortsat vil operere fra kontoret i Albertslund.

”Det er en stor dag for GranTurismo Cars. Ikke bare for virksomheden, men også for hele vores stærke team, fortæller Thomas Olkjær og fortsætter: ” Vi har glædet os længe til at kunne offentliggøre denne nyhed, og dagen er nu kommet. Sammensmeltningen med Interdan Bil A/S bringer automatisk GranTurismo Cars til nye højder. Vores kunde-portefølje øges betragteligt, medarbejder-antallet hos GranTurismo Cars stiger markant, og vi vil med vores nye størrelse, kunne sætte et mere markant præg på den danske leasing-branche. GranTurismo Cars er med dette samarbejde blevet en stor og markant spiller, som man ikke vil kunne undgå. 2021 er starten på noget stort. Vi kan næsten ikke vente…”

For de nuværende kunder hos Interdan Leasing betyder ændringen intet for den igangværende kontrakt. Når den udløber, vil de blive ført nemt og sikkert videre til en ny aftale i ”GranTurismo Cars – en del af Interdan-koncernen”, hvor alle leasingaftaler etableres gennem Nykredit, hvilket ikke alene sikrer tryghed, men også markedets mest attraktive priser.

Nøgleord

Vedhæftede filer

Information om Interdan

Interdan
Interdan
Ryvangs Allé 54
2900 Hellerup

+45 4566 0133http://www.interdan.dk/