Teknologisk Institut

Intelligent luftrensning tager kampen op mod fordærvet frugt og grønt

Del

En avocado kan lægges ved siden af tomater eller bananer for at hurtigmodne avocadoen. Årsagen til denne effekt er tomaternes udskillelse af signalmolekylet ethylen, som øger modningsprocessen af avocadoen. Denne effekt kan være nyttig i nogle sammenhænge, men kan samtidig også igangsætte en kædereaktion, som overmodner en hel container eller et lager af frugt eller grønt.

Hvert år går frugt og grønt til en samlet værdi af mere end 3 milliarder kr. til spilde under produktion, transport, oplagring eller salg i Danmark. En af årsagerne til dette spild er ethylen, der frigives fra frugt, grønt og blomster under modningsprocessen og fremskynder denne yderligere.

Ved aktivt at reducere eksponeringen over for ethylen kan en del af dette spild undgås. Derfor vil udviklingen af en ny avanceret luftrenser i et projekt, som har fået bevilget penge af Innovationsfonden, være med til at reducere dette spild.

Gennem et nyt samarbejde mellem Blue Ocean Robotics, Aalborg Universitet, Develco Products, Teknologisk Institut, Gartneriet PKM, Alex Andersen Ølund, Aarstiderne og Dansk Supermarked sigtes der mod at udvikle en løsning, hvor man dels kan holde øje med niveauerne af netop ethylen under produktion, transport, oplagring og salg af frugt, grønt og blomster, og dels fjerne den skadelige ethylen fra luften.

Projektet tager udgangspunkt i de nyeste teknologier inden for sensorer, fotokatalytiske overflader og UV-dioder. Disse elementer videreudvikles og kombineres i et design, der optimeres ved hjælp af nyudviklede computermodeller, der kan forudsige interaktionen mellem molekyler og aktive overflader i et luftrensningssystem.

Luftrensningssystemet integreres efterfølgende med et netværk af moderne ethylen- og luftkvalitetssensorer. Dette muliggør en stærkt forbedret måling og kontrol af niveauerne af ethylen, og derved kan man undgå den del af madspildet, der stammer fra den uønskede overmodning grundet ethylen. Blue Ocean Robotics ApS står for at producere selve luftrensningssystemet, mens Develco Products A/S udvikler systemerne til at styre sensorerne.

Læs mere næste side

- Hvis man kan finde en løsning til måling af ethylen der er billig nok til at man kan benytte mange af disse fordelt i fx en container eller en lagerhal får man meget bedre mulighed for at holde øje med tilstedeværelsen af ethylen. Kombineres dette med en effektiv luftrensning som kan reducere mængderne af ethylen uden nogle af de ulemper som løsninger baseret på direkte udluftning eller på brug af fx ozon kan have, er der mulighed for at spare mange ressourcer og penge hos danske virksomheder der producerer eller håndterer frugt, grønt og blomster, siger Jacob Ask Hansen, konsulent hos Teknologisk Institut.

Samfundspotentiale:

Ved at forbedre måling og rensning af tilstedeværende ethylen i nærheden af frugt og grønt kan man komme noget af det herskende madspild til livs. Derudover består 20 procent af Danmarks eksport af fødevarer, hvoraf ethylen-følsomme varer såsom blomster, frugt og grønt ligeledes udgør 20 procent. Projektet kan dermed også være med til at styrke eksportørernes evne til at levere produkter af den bedste kvalitet. Herudover vil danske teknologibaserede virksomheder som fx Blue Ocean Robotics og Develco Products få en betragtelig fordel i den globale konkurrence ved at få adgang til beyond-state-of-the-art løsninger inden for sensorer og luftrensningsløsninger.

Kontakt:

Teknologisk Institut, 8000 Aarhus C, Senior Projektleder, Jacob Ask Hansen, 7220 2281  
Blue Ocean Robotics ApS, 5230 Odense M, Partner og Direktør, John Erland Østergaard  
Aalborg University, Institut for Energiteknik, 9220 Aalborg Ø, Professor, Lasse Rosendahl, 2145 1114  
Dansk Supermarked A/S, 8220 Brabrand, Bo Guldmann  
Gartneriet PKM A/S, 5270 Odense N, Produktionskonsulent, Niels Erik Andersson  
Alex Andersen Ølund A/S, 5250 Odense SV, Direktør, Ib Andersen  
Aarstiderne A/S, 7150 Barrit, Chief of Advisory Service and Development, Svend Daverkosen  
Develco Products A/S, 8200 Aarhus N, CTO, Henning Mærkedahl  

Innovationsfondens investering: 10,7 millioner kr.
Samlet projektbudget : 18,6 millioner kr.
Varighed af projektet: 3 år med start 1. marts 2016
Officiel projekttitel: FRESH - Fresh produce through Reduction of Ethylene during Storage and Handling


Teknologisk Institut styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1.100 medarbejderes faglige ekspertise. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige, DTI Polska, DTI Spain samt 50 % af Syddansk Teknologisk Innovation A/S.

Læs mere om Instituttet.

Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på tlf. 72 20 10 66 - eller kommunikation@teknologisk.dk

Kontakter

Billeder

Information om Teknologisk Institut

Teknologisk Institut
Gregersensvej
2630 Taastrup

7220 2000http://www.teknologisk.dk/

Teknologisk Institut styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1.100 medarbejderes faglige ekspertise. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige, DTI Polska og DTI Spain.

Læs mere om Instituttet.

Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på tlf. 72 20 27 69 – eller kommunikation@teknologisk.dk

Hent logoer og designguide her

Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum