LivaRehab

Integrationsydelsen rammer de svageste – Uanset statsborgerskab

Del
Psykisk syge, sårbare, marginaliserede, mennesker der tidligere har været i prostitution og hjemløse kan i hobetal se frem til at få den lavere integrationsydelse, hvis de har ikke kan leve op til de nye opholdskrav.

Kan socialt udsatte mennesker ikke bevise, at de har haft bopæl inden for Danmarks grænser i minimum syv ud af de seneste otte år, vil retten til kontanthjælp forsvinde. Og har bopælssituationen været omskiftelig (fx med fremleje, eller ophold på bekendtes sofaer), kan det være svært at fremskaffe den fornødne dokumentation for at bevise det.  

Kontanthjælpssatsen for enlige uden børn er 10.849 kroner, for dem over 30 år. Kommer man i stedet på integrationsydelse falder beløbet næsten til det halve, nemlig 5.945 kroner fra den 1- juli.

Det betyder at folk straffes for at bryde en regel, der slet ikke fandtes på det tidpunkt. Og det er fuldkommen urimeligt, mener Flora Ghosh, der er direktør for LivaRehab – center for rehabilitering af skadevirkninger fra prostitution, vold og incest.

”Vi ved at det vil ramme hamrende skævt rent socialt, det vil skabe nye udsatte og gøre de i forvejen udsatte langt mere udsatte”, siger hun og fortsætter:     

”De færreste af os gemmer på syv år gamle kvitteringer for betalt husleje eller fra supermarkedet, men det er det, som der bliver afkrævet af socialt udsatte. De kæmper i forvejen en hård kamp for at genvinde fodfæste i samfundet, fremover bliver det langt sværere for dem at finde det.”

Halveret ydelse tvinger udsatte tilbage i prostitution

25.600 personer bliver ramt når integrationsydelse træder i kraft den 1 juli. Mange af dem vil være nogle af landets mest udsatte danske statsborgere.

Flora Ghosh frygter at det vil betyde at det fremover vil blive langt sværere for rehabliteringstilbud som LivaRehab, at give folk den støtte, som de har brug for. Tværtimod frygter hun at mennesker, der ellers kæmpede for at komme ud af prostitution, vil vende tilbage.

”På LivaRehab har flere af vores deltagere betroet os, at de ser sig nødsaget til at gå tilbage til prostitution, hvis deres økonomi forværres. Ikke fordi de har lyst, men for at kunne blive i deres boliger og få mad på bordet. Er det virkeligt sådan et samfund vi vil have, at folk træffer sådanne valg af nød?”

”Ingen udsatte er nogensinde blevet stærkere af at få frataget økonomisk råderum, de er tværtimod blevet mere udsatte”, slutter hun.

Flora Ghosh kan kontaktes på telefon: 5371 6100

LivaRehab, center for rehabilitering af skadevirkninger fra prostitution, vold og seksuelle overgreb, har eksisteret siden 2011 og har hjulpet mere end 500 mennesker videre i deres liv.

Nøgleord

Information om LivaRehab

LivaRehab
LivaRehab

2300 København S

53 71 61 00http://www.livarehab.dk

Følg pressemeddelelser fra LivaRehab

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra LivaRehab

Reorganisering af LIVa's ledelsesstruktur15.1.2020 22:10:01 CET | Pressemeddelelse

Den 7. januar vedtog LIVa's medlemmer på en ekstraordinær generalforsamling at vælge en helt ny bestyrelse med advokat Christian Dahlager som ny forperson for bestyrelsen. Det skete efter samarbejdsvanskeligheder mellem den nu tidligere bestyrelse og direktionen, som blev afskediget ultimo 2019. Den nye bestyrelse har nu gennemgået forløbet op til, at den tidligere bestyrelse opsagde direktionen og kan ikke finde sagligt grundlag for afskedigelsen af direktionen. Forperson for LIVa, Christian Dahlager udtaler: –Det, der er angivet i opsigelserne, som begrundelse for at bringe ansættelserne til ophør, kan vi ikke finde grundlag for på baggrund af det materiale, vi har gennemgået. Vi er dog på ingen måder blinde for, at der har været udfordringer i forhold til arbejdsmiljøet i LIVa. Som bestyrelse ser vi det som vores vigtigste opgave, at LIVa er et godt sted for både brugere og medarbejdere. Bestyrelsen har valgt at reorganisere ledelsesstrukturen. Det skyldes også, at LIVa har været ig

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye