Jobs Partner

Integration af flygtninge skal starte i asylcentret

Del
I flere og flere asylcentre landet over påtager man sig ansvaret for den fremtidige integration af beboerne, og har iværksat et særligt forløb, som skal forberede flygtningene til at blive en aktiv del af det danske samfund og arbejdsmarked.

Beboerne på flere og flere danske asylcentre vil fremover blive tilbudt et kursus, hvor de gennemgår forskellige temaer, samt kompetenceafklares som forberedelse til at kunne søge job i Danmark. Kurset er intensivt, og foregår på flygtningenes modersmål. Det sker for at forberede dem til at blive en aktiv del af det danske samfund, og for at forbedre mulighederne for at de hurtigt kan komme i job.

Hos Jobs Partner, som varetager kurserne, ser man indsatsen som afgørende for en god integration. Stifter af Jobs Partner Duc Nguyen siger:

“For at lykkes med integrationen og få flygtningene hurtigt i job, er det essentielt at indsatsen kan påbegyndes så tidligt som muligt. Som tidligere flygtning ved jeg hvor vigtigt det er. Det er derfor en utrolig positiv udvikling at flere og flere asylcentre ønsker at gøre en ekstra indsats”.

Hos Jobs Partner har man mange års erfaring med at hjælpe flygtninge ud på arbejdsmarkedet i samarbejde med kommuner landet over. Derfor ved man nøjagtigt hvilke udfordringer man står overfor når flygtningene modtages i kommunerne.

“Når flygtningene modtages i kommunen er der rigtig mange opgaver at tage fat på, og det tager tid. En del af disse opgaver kan med stor fordel varetages allerede i asylcentret. En tidlig kompetenceafklaring er afgørende for at flygtningene hurtigt kan blive en del af arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende”.

De første kurser blev afholdt i marts, og det lover godt for fremtiden. Responsen fra flygtningene er positiv. Hos Jobs Partner opfordrer man flere asylcentre til at følge trop med lignende indsatser, så flest mulige flygtninge kan få en god start i kommunerne og komme hurtigere i job.

Kontaktperson:

Line Lundquist
Projekt- og kommunikationschef
llu@jobspartner.dk
+45 41 45 00 06

Nøgleord

Links

Information om Jobs Partner

Jobs Partner
Egholmvej 4b
9800 Hjørring

+4588826699http://jobspartner.dk

Følg pressemeddelelser fra Jobs Partner

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Jobs Partner

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye