Andel

Institution fik klimavenlig varme til halv pris

Del
Varmeomkostningerne faldt med 45 procent og CO2-udledningen med 90 procent, da den sociale institution Rønnegården skiftede utidssvarende varmeanlæg ud med et centralt biomassefyr. Det viser en ny analyse fra energi- og fibernetkoncernen SEAS-NVE.

I tæt samarbejde med SEAS-NVE har Den Sociale Virksomhed og Region Hovedstaden skåret kraftigt ned på varmeomkostninger og CO2-udledning på institutionen Rønnegården ved Hillerød.

En række mindre, utidssvarende varmeanlæg blev erstattet af et centralt biomassefyr, der nu leverer varme til alle Rønnegårdens 9 bygninger. Løsningen sparer cirka 650.000 kroner om året, sænker CO2-udledningen med 90 procent og finansierer sig selv på kun 3,8 år.

- Vi blev overraskede over, hvor meget der kunne spares – både i kroner og CO2. Analysen gav os en hurtig beslutningsproces, og på baggrund af de gode erfaringer valgte vi også at lade SEAS-NVE styre udbud og byggeprojekt, siger Erling Henry Andersen fra Den Sociale Virksomhed.

Nøglefærdig løsning

Efter analysefasen udarbejdede og gennemførte SEAS-NVE's energirådgiver et såkaldt funktionsudbud. Det vil sige et udbud, der bygger på en detaljeret beskrivelse af kravene til det færdige anlæg.

– I sager som denne er det bedre at beskrive anlæggets funktion, end hvordan det skal udføres. Ved at sætte behovene i centrum, kan vi bedre afsøge markedet for de bedste løsninger. Vi fik tre tilbud og valgte det billigste, hvor prisen var cirka 20 procent lavere. Byggeriet er gået som planlagt, og anlægget er nu sat i drift, siger energirådgiver og specialist i vedvarende energi Kristian Leinum fra SEAS-NVE.

Vigtig beskæftigelse til beboerne

Foruden de markante besparelser har valget af et centralt biomassefyr til træflis også givet en ny vigtig arbejdsopgave til beboerne. På Rønnegården lægger personalet vægt på at inddrage beboerne i den daglige drift. Ansvar og medbestemmelse skaber mening og styrker følelsen af at høre til.

– Et biomassefyr skal tilses dagligt, og vi har også indkøbt udstyr, så vi selv kan producere flis af træ fra egen jord. På den måde passer løsningen også godt til Rønnegården. Vi er meget tilfredse med resultatet, og måden SEAS-NVE har styret tingene på, siger Erling Henry Andersen.

Mere information?

For flere oplysninger om SEAS-NVE's analyse og projektering af Rønnegårdens klimavenlige varmeløsning, kontakt venligst kommunikationskonsulent Christian Hørdum Andersen, T: 28222550, M: crh@seas-nve.dk 

Nøgleord

Kontakter

For flere oplysninger om SEAS-NVE's analyse og projektering af Rønnegårdens klimavenlige varmeløsning, kontakt venligst kommunikationskonsulent Christian Hørdum Andersen, T: 28222550, M: crh@seas-nve.dk

Billeder

Information om Andel

Andel
Andel
Hovedgaden 36
4520 Svinninge

70 29 29 00https://andel.dk/

Følg pressemeddelelser fra Andel

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Andel

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye