Installatører klar til at tage endnu flere lærlinge
De danske el- og vvs-installationsvirksomheder begynder at kunne mærke effekten af manglen på arbejdskraft. Men samtidig er branchen klar med løsningerne, som blandt andet omfatter ansættelse af endnu flere lærlinge og ufaglærte.
Installationsbranchen er ved at nærme sig en situation, hvor manglen på arbejdskraft kan dæmpe branchens vækstmuligheder efter fire år i træk med stadig større aktivitet. Men samtidig viser en ny arbejdskraftundersøgelse fra TEKNIQ, der repræsenterer de danske el- og vvs-installationsvirksomheder, at virksomhederne har en klar plan for, hvordan de vil imødekomme manglen på medarbejdere.
”Ansættelsen af flere lærlinge er den mest udbredte løsning. Faktisk forventer hele 62 procent af installationsvirksomhederne at benytte dette værktøj i tilfælde af rekrutteringsproblemer, ligesom 32 procent af virksomhederne vil ansætte flere nyudlærte lærlinge,” siger Rasmus Larsen, økonomisk-statistisk konsulent hos TEKNIQ, og uddyber:
”Helt konkret planlægger 25 procent at tage flere lærlinge allerede i 2018. Det til trods for, at branchen de senere år gang på gang har sat nye rekorder for antallet af lærlingepladser,” siger Rasmus Larsen, økonomisk-statistisk konsulent hos TEKNIQ.
Flere løsninger
Undersøgelsen viser desuden, at el- og vvs-virksomhederne forventer at bruge flere forskellige redskaber til at sikre den nødvendige arbejdskraft. 42 procent af virksomhederne vil således øge indsatsen for at fastholde deres medarbejdere, mens henholdsvis 29 og 15 procent i større udstrækning vil efteruddanne og karriereudvikle medarbejderne.
”Samtidig kan vi se, at virksomhederne i stigende grad planlægger at åbne op for andre typer medarbejdere for at få løst de forskellige opgaver. 22 procent vil eksempelvis ansætte flere ufaglærte, hvilket viser den omstillingsparathed, der er kendetegnende for branchen,” siger Rasmus Larsen.
Behovet for arbejdskraft understreges af, at 36 procent af installationsvirksomhederne i april måned måtte opgive ordrer på grund af manglende arbejdskraft – en stigning på ni procentpoint i forhold til samme måned sidste år. 42 procent af virksomhederne vurderer da også, at de har den rette størrelse og hellere vil sige nej til potentielle ordrer end at forsøge at ansætte flere medarbejdere.
”Igen viser det, at virksomhederne har en realistisk indgang til det marked, de befinder sig på, og samtidig er det værd at bemærke, at vi stadig er langt fra flaskehalssituationen tilbage i 2007, lige inden den økonomiske krise ramte, hvor hele 71 procent af virksomhederne måtte sige nej til ordrer, fordi de ikke havde mandskab nok,” siger Rasmus Larsen.
Fastholdelse er vigtigere end løn
Ifølge Rasmus Larsen vurderer el- og vvs-virksomhederne, at der er andre vigtige parametre end bare lønnen, når de skal fastholde de dygtige medarbejdere.
”Det at skabe en attraktiv arbejdsplads kræver en kombination af flere forskellige gode forhold. Vi ser blandt andet, at 79 procent af installationsvirksomhederne fremhæver gode kolleger og godt fællesskab som et vigtigt redskab, mens 72 procent peger på lønpakken og 66 procent på personalegoder,” siger han.
Arbejdstid og fleksibilitet scorer også højt med 59 procent skarpt forfulgt af spændende opgaver (54 procent) og forholdet til ledelsen (51 procent).
Yderligere information:
Rasmus Larsen, økonomisk-statistisk konsulent – mo.: 29 43 91 94 / rla@tekniq.dk
Kontakter
Rasmus Larsen, økonomisk-statistisk konsulent – mo.: 29 43 91 94 / rla@tekniq.dk
Billeder
Information om TEKNIQ Installationsbranchen
TEKNIQ repræsenterer 2.800 tekniske installationsvirksomheder. Installationsbranchen beskæftiger 45.000 medarbejdere og har en årlig omsætning på 50 milliarder kroner. Medlemsvirksomhederne beskæftiger sig med tekniske installationer, primært inden for det autoriserede område.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ Installationsbranchen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ Installationsbranchen
Hver tiende varmepumpe installeres med fejl29.1.2019 07:21:44 | Pressemeddelelse
Salget af varmepumper stiger stadig hastigt, men en ny undersøgelse slår skår i glæden. 1 ud af 10 varmepumper, der bliver installeret i helårsboliger, giver således husejerne problemer. Brancheorganisationen TEKNIQ opfordrer til, at godkendelsesordningen for de virksomheder, der installerer pumperne, gøres obligatorisk.
Kontrol: To ud af tre LED-produkter er ulovlige25.1.2019 05:12:56 | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen har fundet fejl på 19 ud af 30 tilfældigt udvalgte LED-belysningsprodukter. Fabrikanterne skal stramme op, lyder det fra både Sikkerhedsstyrelsen og brancheorganisationen TEKNIQ.
Slip boligjobordningen ud af spændetrøjen15.1.2019 13:59:56 | Pressemeddelelse
Det giver god mening, når skatteministeren inviterer S og DF til at deltage i overvejelser om den fremtidig udformning af boligjobordningen. Det siger brancheorganisationen TEKNIQ. Her opfordrer man til, at politikerne benytter lejligheden til at kigge nærmere på både form og indhold, hvis ordningen for alvor skal styrke den grønne omstilling og samtidig fungere som et effektivt middel i kampen mod det sorte arbejde.
Nettet flyder med ulovlige armaturer18.12.2018 06:00:00 | Pressemeddelelse
Fire ud af seks tilfældigt udvalgte armaturer købt på internettet er ikke godkendt til drikkevand og kan derfor ikke bruges i Danmark. Det viser en markedskontrol, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har gennemført. Ifølge brancheorganisationen TEKNIQ stiller det både forbrugere og installatører i en meget uheldig situation.
Der er kamp om medarbejderne - men ingen rekrutteringspanik i installationsbranchen14.12.2018 10:17:06 | Pressemeddelelse
Nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at det bliver stadig sværere for danske virksomheder at rekruttere de ønskede medarbejdere. Det gælder også i el- og vvs-branchen, hvor man dog ifølge brancheorganisationen TEKNIQ stadig er i stand til at finde løsninger på rekrutteringsudfordringerne.
Hold fokus på erhvervslivet30.11.2018 16:40:24 | Pressemeddelelse
Finansloven for 2019 handler i vid udstrækning om at bedre forholdene for landets pensionister og stramme udlændingepolitikken. Hos brancheorganisationen TEKNIQ opfordrer man til, at politikerne også husker fortsat at arbejde for at forbedre og forenkle forholdene for dansk erhvervsliv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum