Niras A/S

Innovativt energilager kan gemme grøn strøm

Del
En testmodel af en ny type energilager bliver indviet på DTU Risø. Energilageret rummer et stort potentiale for at oplagre vind- og solenergi.

Det, der begyndte som et kandidatprojekt på DTU i 2016, bliver mandag den 18. marts 2019 indviet som en banebrydende testmodel på en ny type energilager. Energilageret, som findes på DTU Risø ved Roskilde, rummer måske svaret på, hvordan én af de største udfordringer ved brug af vedvarende energikilder kan knækkes.

”I den grønne omstilling af vores energisystem er lagring af vedvarende energi en stor udfordring. Sol, vind og bølger har det med at komme, når de vil, og ikke kun når der er brug for energien. Her er det lykkedes at lave en low-tech løsning baseret på simple materialer, som effektivt kan oplagre grøn energi til efterfølgende elproduktion – løsningen har stort potentiale både nationalt og internationalt”, siger Jens Brandt Bering, forretningschef for forsyning i NIRAS.

Forsmag på storskala løsning
Energiselskabet SEAS-NVE, som står i spidsen for projektet, håber på at kunne udvikle den nye metode til at oplagre energi til storskala løsninger. Testlageret på DTU Risø kan med sine 3,5 kubikmeter oplagre en energimængde, som svarer til 875 kWh. Det er omtrent, hvad en gennemsnitlig husstand med to voksne og to børn forbruger af el over to måneder.

SEAS-NVE vil sammen med partnerne analysere resultater og målinger fra testlageret, før der træffes beslutning om at gå videre med større testanlæg. Der har i projektet været overvejelser om et energilager på størrelse med et moderne IKEA varehus på ca. 200.000 kubikmeter. Et lager i denne størrelse vil skulle deles op i celler, som hver kan gemme ca. 2,5 GWh, svarende til ca. 9.000 husstandes årlige elforbrug.

”En af vores største udfordringer som samfund er at minimere brugen af fossile brændsler. Der er et stort behov for endnu mere energi fra vedvarende energikilder og for at kunne lagre denne energi. Projektets undersøgelser tyder på, at lagring i opvarmede sten måske kan være med til at imødekomme dette behov. Stenlagre er en miljøvenlig og billig løsning, som i større skala kan være med til at indfri målsætningerne om en 100 procent fossilfri energiforsyning uden tab af forsyningssikkerhed,” siger Jesper Hjulmand, administrerende direktør, SEAS-NVE.

Læs mere om projektet, og om hvordan energilageret virker her.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Niras A/S

Niras A/S
Niras A/S
Sortemosevej 19
3450 Allerød

+45 4810 4200https://www.niras.dk

NIRAS er blandt Skandinaviens førende, rådgivende ingeniørvirksomheder.

Med et bredt felt af ekspertiser inden for procesanlæg, industri og byggeri over energi, miljø, vand & forsyning til infrastruktur, udviklingsbistand og byplanlægning bidrager NIRAS til løsninger på en lang række af de største samfundsudfordringer.

Læs mere om NIRAS her.

Følg pressemeddelelser fra Niras A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Niras A/S

NIRAS byder velkommen til Lorien Engineering Solutions som en del af deres voksende ingeniørrådgivningsforretning3.1.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Ingeniørrådgivningsvirksomheden NIRAS har d. 2. januar afsluttet opkøbet af Lorien Engineering Solutions fra GP Strategies Corporation. Med overgangen til NIRAS Gruppen bliver Lorien Engineering Solutions og dens medarbejdere del af en global virksomhed i vækst, som rådgiver de globale fødevare-, life science og advanced manufacturing-industrier.

NIRAS overtager Lorien Engineering Solutions og styrker sin procesindustriforretning4.12.2023 06:30:00 CET | Pressemeddelelse

NIRAS overtager Lorien Engineering Solutions, og sætter ekstra fart på vækstambitionerne inden for deres globale fødevare- og life science-forretning. Opkøbet styrker NIRAS’ markedsposition på det engelske marked med en bredere portefølje af ydelser til procesindustrien. Etableringen på det polske marked vil skabe et vækstcenter for kompetencer og ydelser til NIRAS’ europæiske procesindustrikunder.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye