Opel Danmark

Innovation til alle – Den nye Opel Insignia er landet

Del
• Raffineret design: Grand Sport og Sports Tourer er blevet perfektioneret • Innovation til alle: næste-generation IntelliLux LED® lys med 168 LED enheder • Opel ser lyset: Energibesparende fuld LED lys på alle modelvarianter • Sikkerhed I bakgear: Nyt digital bakkamera og registrering af krydsende trafik bakalarm • Premiere januar 2020: Den nye Insignia præsenteres på Bruxelles Motor Show

I 2017 kom den nuværende Opel Insignia B på markedet først som Grand Sport og senere som Sports Tourer. Året efter blev Opel Insignia Sports Tourer kåret til årets firmabil 2018 foran et stærkt felt af konkurrenter. Tysk soliditet, god komfort, rigeligt med plads i kabine og bagagerum, intuitiv brugerflade og harmonisk design var nogle af argumenterne bag kåringen. Nu kommer Opels topmodel så med samme dyder som årets firmabil 2018, men med nye og innovative sikkerhedssystemer, forbedret teknologi og endnu skarpere dynamisk design.

Den nye udgave af Insignia er pakket med avanceret udstyr. Som noget nyt tilbydes Grand Sport og Sports Tourer med et skarpt digitalt bakkamera samt en radar-baseret bagudvendt trafikalarm, der registrerer og advarer om tværgående trafik, når bilen bakker. Objekter op til 20 meter væk, placeret i en 90 graders vinkel på begge sider af bilens bagende bliver registreret af radarens sensorer. Føreren advares på instrumentbordet og via en advarselstone i kabinen og gør øvelsen at bakke ud fra en parkeringsbås sikrere for alle i nærheden. Der er flere assistentsystemer i Insignia:

  • Front kollisionsalarm med automatisk nødbremse og fodgænger genkendelse
  • Vognbanebaneassistent
  • Blindvinkel alarm
  • Adaptiv fartpilot med nødbremse
  • Traffikskilte genkendelse
  • Avanceret parkeringsassistent
  • Head-up display, holder førerens øjne på vejen

Opel igen på forkant med LED teknologien: IntelliLux LED® 168 LED enheder

Den nye Opel Insignia vil som standard blive udstyret med enten de energibesparende og meget effektive fuld LED forlygter eller de nye adaptive IntelliLux LED® Pixel forlygter, der tilsammen har 168 LED enheder mod de tidligere 32. Insignia kunder vil opleve hvordan de nye IntelliLux LED® reagerer markant hurtigere og med højere præcision. De mange LED enheder der hvert millisekund justerer sig ift. vejens forløb, kurver, vejrforhold, landevej, motorvej eller parkering, skaber en mere nuanceret lystilpasning til forholdene og giver optimal sigtbarhed for føreren. Resultatet er et større oplyst område (lyskeglen) samt en mere præcis nedblændingskegle i retning af foran- og modkørende trafikanter, så de ikke blændes.

De nye IntelliLux LED® Pixel lygter er blevet markant stærkere. Som noget nyt er alle 84 LED enheder samlet i tre rækker i ét lygte modul. Kombineret med et kurvelys/nærlys modul samt LED kørelyset er forlygten gjort ultra tynd. IntelliLux LED® Pixel lygter sætter igen standarden i klassen.

 Nydesignet front og bagende

Opels designere har fokuseret på yderligere at fremhæve Insignias elegante og dynamiske karakter. Fronten bliver hjulpet på vej af bilens nye tynde forlygter, der får fronten til at syne lavere. LED kørelysene (der nu er placeret nederst i lygten) på hver side fortsættes af kromlisten i grillen og skaber et langstrakt vandret element, der nydeligt gør bilens front visuelt bredere fremhæver størrelsen på grill og logo. For yderligere at fremhæve bilens bredde, er luftindtagene med integrerede tågelygter placeret så langt ud mod hver side som muligt.

Ligesom fronten er bagenden på både Grand Sport og Sports Tourer, domineret af vandrette linjer for at skabe fokus på bilens bredde. Der ud over vil Grand Sport, i den nye version, være udstyret med samme kantede afgangsrør som Sports Tourer.

Den nye Opel Insignia vil blive mere energibesparende. Ved hjælp af vægtreducerende tiltag samt helt nye effektive benzin og diesel motorer, vil Insignia køre længere på literen og udlede mindre CO2 end tidligere.

 

Nye navigationsmuligheder: Multimedia Navi Pro introduceres

Det største multimediesystem i Insignia er blevet opgraderet til Multimedia Navi Pro. Systemet indeholder adskillige nye internet baserede navigationsfunktioner, så som ”real-time” trafikinformation, online kortopdatering samt forudsigende navigation, der forudser den bedste rute baseret på historik og ”real-time” trafikinformation. Alt sammen med til at gøre turen mindre stressfuld og sikre at Insignia-ejere kommer frem til tiden. Navigationsmenuerne og instrumentbord har fået nye symboler og grafik, der sikrer et friskt og moderne display og fremhæver bilens nye funktioner.

Som altid fokuserer Opel på et højt komfortniveau. Derfor kan man selvfølgelig også i den nye Insignia tilkøbe de ergonomisk certificerede AGR sæder til både fører- og frontpassagersædet.  

Nøgleord

Kontakter

Pressechef Opel Danmark
Jesper Hermann


Mail: jeh@kwbruun.dk
Mobil: 26240307

Billeder

Vedhæftede filer

Information om Opel Danmark

Opel Danmark
Opel Danmark
K.W. Bruun Import A/S, Hovedvejen 1
2600 Glostrup

https://www.opel.dk

Opel Danmark er 1. december 2018 blevet opkøbt af Interdan Bil A/S.

Opel Danmark skifter i den forbindelse navn til K.W. Bruun Automotive A/S, der er et datterselskab under Interdan Bil A/S. 

Opel sætter standarden. 

Hos K.W. Bruun Automotive A/S er kunden i centrum. Vores mål er at sikre kunden en god oplevelse med Opel, fra den første prøvetur til købet af den næste Opel.
Alle kæmper kort sagt for at sikre: kvalitet og gode oplevelser – hele vejen!

Følg pressemeddelelser fra Opel Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Opel Danmark

Back to The Future: Opel Manta bliver elektrificeret18.3.2021 12:11:03 CET | Pressemeddelelse

Inden udgangen af 2024, vil hele Opels modelprogram blive tilbudt i en elektrificeret udgave. Det nyeste skud på stammen er Mokka-e, der lander i Danmark til foråret. Mokka er den første Opel, der blev introduceret med det nye Opel ansigt Opel Vizor. Vizor-fronten er stærkt inspireret af den klassiske Opel Mantas frontparti fra 1970. Men nu er tingene vendt på hovedet. Opel løfter det første slør for et spændende nyt elektrisk projekt, hvor Manta inspireres af Mokka-e: Opel Manta GSe ElektroMOD.

Vivaro-e introduceres i Danmark – og timingen er perfekt!1.3.2021 14:24:18 CET | Pressemeddelelse

Med introduktionen af den nye Movano-e i slutningen af året, er hele Opels varebilsprogram elektrificeret. Combo-e (International Van of The Year 2019), Vivaro-e (International Van of The Year 2021) og Movano-e, dækker alt fra pizzaudbringning til tung materialekørsel på byggepladser. Der er ikke mange bilproducenter, der tilbyder erhvervslivet et så komplet elektrisk varebilsprogram og det er derfor med store forventninger, at Opel Danmark introducerer Vivaro-e til Danmark.

Kompromiløs E-mobilitet: Ny Opel Combo-e20.1.2021 09:25:09 CET | Pressemeddelelse

Opel Combo-e kender sin besøgstid. CO2-udledning har politikernes og befolkningens bevågenhed og Danmark har sat som klimamål frem mod 2030, at nedbringe den nuværende årlige CO2-udledning med 70%. Emissionskravene i de større danske byer bliver til stadighed skærpet og kravene til kørsel i miljøzonerne, vil kun blive højere i fremtiden. Med Opel Combo-e kan man trygt kigge ind i en fremtid med restriktioner på benzin- og dieselbiler, for Combo-e kører på el, uden at gå på kompromis med kørekomfort eller varerum.

Opel digitalt nytårssalg fra 2. og 3. januar: Stærke tilbud og en ren danmarkspremiere29.12.2020 09:30:00 CET | Pressemeddelelse

Opel skyder det nye år ind med et brag af et nytårssalg, der som noget helt nyt foregår online. I år har Opel fokus på den grønne omstilling. Vinderen af ”Golden Steering Wheel 2020”, Opel Corsa-e, har danmarkspremiere og Grandland X Plug-in Hybrid charmerer med plug-in hybrid-teknologi og plads til familien. Opel Corsa, der også vandt AutoBest prisen som bedste køb i 2020, bl.a. for sit flotte design, gode køreegenskaber og muligheden for at vælge Corsa med benzin, diesel eller el, er til årets nytårssalg skarpt prissat.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye