Ingeniøruddannelser på vej til Hirtshals
2.12.2021 13:20:51 CET | Hjørring Kommune | Pressemeddelelse

Går alt efter planen, vil DTU fra efteråret 2023 udbyde kandidatuddannelse indenfor Akvatisk Videnskab og Teknologi i Hirtshals, hvor allerede dele af uddannelsen ligger i dag. Uddannelsen vil være en specialisering indenfor bæredygtig akvakultur og fiskeri. DTU’s plan er et led i en målsætning om at uddanne flere ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i hele landet, hvor efterspørgslen på disse er stigende i store dele af erhvervslivet.
DTU Aqua er allerede en stor og veletableret del af Nordsøen Forskerpark i Hirtshals med sine stærke forskningsmiljøer, der omfatter unikke forsknings- og forsøgsfaciliteter. Tilføjelse af en ny kandidatuddannelse vil i den grad kunne styrke det eksisterende uddannelses- og forskningsmiljø.
Det forventes, at op mod 25 kandidatstuderende vil blive optaget på uddannelsen årligt. Med 2 års uddannelse på kandidatuddannelsen vil det give 50 samtidige studerende.
Selve uddannelsen skal være med til at styrke forskning i klimaændringernes betydning for havets levende ressourcer, og i samarbejde med erhvervet give ny viden om, hvordan samfundet sikrer en bæredygtig udvikling i akvakultur og fiskeri, som vigtige kilder til proteiner i den fremtidige fødevareproduktion.
En fantastisk mulighed
Bestyrelsesformand i Nordsøen Forskerpark, Peter Duetoft, er selvsagt begejstret over udsigten til, at der etableres en kandidatuddannelse i Hirtshals:
”Det er en rigtig god og spændende nyhed, som vi er blevet præsenteret for her. At kunne trække en uddannelse af denne kaliber til Hirtshals er helt unikt, og vi er meget spændte på det videre forløb. Jeg er overbevist om, at vi i Nordsøen Forskerpark kan løfte en opgave som denne, da den ligger helt i tråd med vores strategi om at bidrage til en bæredygtig udvikling inden for fiskeri og akvakultur. Nu skal vi have arbejdshandskerne på, således de fysiske rammer til uddannelsen er til stede i efteråret 2023. Samtidig skal vi sørge for, at der findes boligtilbud til de mange studerende.”
Også Arne Boelt (A), borgmester i Hjørring Kommune, er spændt på muligheden for, at der bliver etableret endnu en videregående uddannelse i Hjørring Kommune:
”Det er rigtig stort for vores kommune, at vi kan trække en uddannelse som denne til landsdelen. I forvejen har regeringen besluttet, at 3 nye uddannelser kommer til Hjørring, og vi er efterhånden ved at stå meget stærkt på uddannelses- og studieområdet. Det skal vi som kommune være med til at understøtte sammen med uddannelsesinstitutionerne og det lokale erhvervsliv. Forhåbentligt kan den positive udvikling være med til at tiltrække og fastholde endnu flere unge i området og dermed styrke vores kommune som helhed.”
Endnu en del af universitetsuddannelse kan være på vej til Hirtshals
Udover kandidatuddannelsen indenfor Akvatisk Videnskab og Teknologi foreslår DTU også, at 1 år af uddannelsen til diplomingeniør i Fiskeriteknologi placeres i Hirtshals ved Nordsøen Forskerpark.
Der kan læses mere om DTU’s planer på: www.dtu.dk/ingenioerer-til-hele-danmark
Nøgleord
Kontakter
Bestyrelsesforman, Nordsøen Forskerpark, Peter Duetoft på 40 54 66 60
Borgmester Arne Boelt på 41 22 30 69
Billeder
Information om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 64.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Ansvarligt budget skal ruste Hjørring Kommune til fremtiden18.9.2026 13:13:02 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i Hjørring Byråd bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti har indgået budgetaftale for 2027-2030. Aftalen skal sikre, at kommunen også i de kommende år kan levere velfærd, udvikling og lokal sammenhængskraft i en tid, hvor Hjørring Kommune er i forandring.
Presseinvitation: Efter syv års arbejde åbner Hjørring Kulturskole dørene til sit nye hjem7.9.2026 11:35:09 CEST | Pressemeddelelse
Et af de største kulturbyggerier i Hjørring Kommune i nyere tid står nu færdigt. Fredag den 11. september inviterer Hjørring Kommune og Hjørring Kulturskole til officiel indvielse af den nye Hjørring Kulturskole.
Ny direktør skal stå i spidsen for Visit Nordvestkystens næste udviklingsfase3.9.2026 09:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Bestyrelsen for Visit Nordvestkysten har ansat Rasmus Friis Sørensen som ny direktør for destinationsselskabet. Han kommer fra en stilling som direktør for Destination Limfjorden og tiltræder den 1. december 2026.
For fjerde år i træk: Unge med særlige behov samles til en dag med fodbold og fællesskab21.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 2. september danner Fortuna Hjørrings anlæg for fjerde år i træk rammen om Stjernestævnet, hvor elever fra specialklasser i Nordjylland mødes til en dag fyldt med fodbold, bevægelse, nye relationer og gode oplevelser.
Hjørring-skoler får løft til natur/teknologi-undervisningen18.8.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever og lærere på seks skoler i Hjørring Kommune kan se frem til bedre rammer for natur/teknologi-undervisningen. En bevilling på 1,9 mio. kr. fra Villum Fonden skal blandt andet bruges til at styrke faglokaler, indkøbe nyt udstyr og udvikle lærernes kompetencer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


