Ingeniørernes lønudvikling er påvirket af corona-krisen
4.12.2020 07:24:25 CET | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse

2020 har stået i corona-pandemiens tegn. Og i et år med lock-down, hjemsendelser og enorm usikkerhed for flere brancher lander årets gennemsnitlige lønstigninger på 3,0 pct. for de privatansatte medlemmer af Ingeniørforeningen, IDA. De statsansatte medlemmer har haft en gennemsnitlig lønudvikling på 3,7 pct., mens ingeniørerne i kommuner og regioner har fået en gennemsnitlig lønstigning på 4,5 pct. I samme periode har inflationen ligget på 0,6 pct.
”Arbejdsmarkedet for ingeniører, scient.er og it-specialister er ikke immunt overfor en verdensomspændende krise som corona-pandemien. Der er brancher, der ikke har mærket til krisen, og det er naturligvis positivt, og fokuserer vi på gennemsnitstallene, så har vi under ét fået en fornuftig reallønsfremgang. Men der er også medlemmer, der har oplevet en forringet lønudvikling i dette annus horribilis,” siger Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA.
”Vi ved fra vores juridiske rådgivning, at det går fremad med ansættelserne, så arbejdsmarkedet er på ingen måde frosset til. Til gengæld går det mere trægt med lønforhandlingerne flere steder. Der er en lille tredjedel, der oplever, at de bliver udskudt eller aflyst. Det er altid problematisk, når lønforhandlinger udskydes eller aflyses, og det er vi meget opmærksomme på. Men hvis ordrebogen er tom, og virksomhederne lider, er der ikke meget at gøre ved det her og nu. Medarbejdere og arbejdsgivere har en fælles interesse i, at der kommer gang i hjulene igen, og derfor gælder det om at få fyldt ordrebøgerne igen,” siger Morten Thiessen.
Men uanset årsagen til udskudte eller aflyste lønforhandlinger, så minder Morten Thiessen arbejdsgiverne om, at medlemmerne har en forventning om at komme til lønforhandling snart igen.
”Hvis arbejdsgiverne har en forventning om, at medlemmerne accepterer udskydelser eller aflysninger i denne omgang, så minder vi dem gerne om, at de skal være lige så solidariske, når de gode tider kommer igen. Hvis vi skal udvise forståelse for de svære tider nu, så forventer vi at få nogle fornuftige lunser af det overskud, vi er med til at skabe, når de gode tider kommer igen. For vi har stor tiltro til, at vi inden længe igen står og mangler kompetencer indenfor it, naturvidenskab og teknologi i de fleste brancher,” siger han.
Kontakter
Søren Lorentzen, presserådgiver i IDA, tlf: 51851764 / e-mail: slr@ida.dk
Billeder

Links
Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Klart ja til OK26 fra IDA’s medlemmer15.4.2026 08:32:42 CEST | Pressemeddelelse
Et markant flertal af IDA's offentligt ansatte medlemmer har stemt ja til de nye overenskomster ved OK26.
Nyuddannede kvinder begynder karrieren med et lønefterslæb9.4.2026 12:44:53 CEST | Pressemeddelelse
Nyuddannede kvindelige ingeniører, it-specialister og naturvidenskabelige kandidater får i gennemsnit en lavere startløn end deres mandlige kolleger. Det viser nye tal fra IDA.
Erfaring gør danskere mere positive over for sundhedsteknologi31.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jo mere erfaring danskerne har med teknologi, der måler og monitorerer deres helbred, jo mere positive er de. Men opbakningen varierer fra region til region, viser ny undersøgelse fra IDA.
Flere unge søger det tekniske gymnasium26.3.2026 07:29:06 CET | Pressemeddelelse
Søgningen til det tekniske gymnasium er stabil med en lille fremgang, og årets søgetal viser, at htx fortsat er en attraktiv uddannelsesvej for mange unge.
Stor søgning til ingeniørstudierne15.3.2026 19:32:48 CET | Pressemeddelelse
De unges interesse for ingeniørstudierne stiger igen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
