Ingeniørerne lander de højeste lønstigninger siden finanskrisen

Uge efter uge kan man i medierne læse om mangel på kvalificeret arbejdskraft indenfor en lang række brancher og sektorer. Og manglen omfatter ikke mindst ingeniører, naturvidenskabelige kandidater og it-specialister.

Derfor er det heller ikke en stor overraskelse, at det forgangne år har budt på pæne lønstigninger for IDAs medlemmer på det private område. I gennemsnit har medlemmerne her landet en lønstigning på 4,3 pct. I samme opgørelsesperiode (september 2020-september 2021) har inflationen ligget på 2,2 pct.

De offentligt ansatte medlemmer i staten har haft en lønstigning på 2,3 pct., mens medlemmerne, der arbejder i kommunerne og regionerne, har haft en lønstigning på 3,2 pct. i gennemsnit. I opgørelsesperioden (maj 2020 – maj 2021) for de ca. 16.000 IDA-medlemmer, der arbejder i den offentlige sektor, har inflationen ligget på 1,7 pct.

”Ingeniører, naturvidenskabelige kandidater og it-specialister er i høj kurs i rigtig mange virksomheder. Ledigheden er lav, og den seneste prognose peger på, at der også vil være efterspørgsel på IDAs medlemmer i en rum tid fremover. Vi uddanner stadig alt for få vidensarbejdere med STEM-kompetencer, og vi formår heller ikke at tiltrække og fastholde nok højtuddannede specialister fra udlandet. Det slår i gennem på lønudviklingen i det forgange år, som giver en pæn reallønsfremgang for vores medlemmer på især det private område,” siger Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA.

Lønstatistikken viser, at den gennemsnitlige lønudvikling varierer en del fra branche til branche. I det forgangne år har lønhoppene været størst inden for entreprenørvirksomhed/bygge og anlæg og it- og televirksomhed med gennemsnitlige stigninger på henholdsvis 7,1 pct. og 5,1 pct.

”Hvis man kigger sig omkring, så er det tydeligt, at aktiviteten i byggeriet er tårnhøj herhjemme. Vi ved, at der er rift om medarbejderne i den branche og mange ubesatte stillinger. Samme billede ser vi indenfor it-branchen. Her er der også udtalt mangel på vidensarbejdere, og det materialiserer sig i lønudviklingen,” siger Morten Thiessen.

Han forudser, at manglen på højtuddannede med indsigt i STEM-fagene også vil påvirke lønudviklingen de kommende år.

”Coronapandemiens negative konsekvenser for beskæftigelsen er fuldkommen udviskede for vores medlemsgrupper. Samtidig kan vi se, at de nyuddannede ingeniører, scient.er og it-uddannede fra i sommer er hurtigere til at komme i job, end de fem seneste årgange før dem var. Det er imponerende og endnu et tegn på, at der er fuldt tryk på arbejdsmarkedet for STEM-uddannede. Der er mange jobåbninger, vi får mange ansættelseskontrakter omkring vores juridiske rådgivning, og for den enkelte ser de gode tider ud til at fortsætte, så langt øjet rækker. For Danmark som produktionsland og videnssamfund er det til gengæld lidt bekymrende, for vi ser klare tegn på flaskehalse i nogle brancher, og den slags er gift for udvikling og fremdrift,” siger Morten Thiessen.

Han opfordrer virksomhederne, der har ubesatte stillinger, til at øge deres fokus på at ansætte nyuddannede og også kigge i retning af de udenlandske dimittender, der har taget deres uddannelse i Danmark og ønsker at blive her.

”Når det gælder om at imødegå manglen på arbejdskraft, så er der helt sikkert noget at komme efter her. Jeg vil også kraftigt opfordre virksomhederne til at imødegå manglen på vidensarbejdere ved at fokusere mere på deres seniormedarbejdere. Vi ved, at mange seniorer ufrivilligt forlader arbejdsmarkedet, fordi de simpelthen bliver afskediget, når de når en given alder. Det kan gøres bedre, og her er senioraftaler et oplagt værktøj til at fastholde de mest erfarne kræfter, der ønsker at blive på arbejdsmarkedet,” siger Morten Thiessen.