Ingeniører er utrygge ved overvågning på jobbet

Et stort flertal af de offentligt ansatte ingeniører og it-professionelle er utrygge ved, at deres arbejdsgiver indfører overvågningssoftware og andre digitale værktøjer, der kan måle den enkelte medarbejders produktivitet og følge de ansattes online-aktivitet minutiøst.

I en undersøgelse blandt godt 3.700 ingeniører, som Norstat har foretaget for Ingeniørforeningen IDA, svarer 82 procent, at de er utrygge ved teknologier, der eksempelvis registrerer tastetryk eller tager skærmbilleder af medarbejdernes computere. 78 procent er skeptiske ved værktøjer, der registrerer, hvor ofte du interagerer med kolleger eller eksterne samarbejdspartnere.

”Når teknologien anvendes til minutiøst at måle, veje og overvåge hver enkelt medarbejders handlinger, bevæger vi os ud på et skråplan, hvor den tillidsbaserede ledelse erstattes af databaserede beslutninger, som ofte er uigennemskuelige. Det rummer en lang række dataetiske og ansættelsesretlige dilemmaer, som vi skal håndtere”, siger Malene Matthison-Hansen, der er formand for Ansattes Råd i IDA.

I de senere år er der sket en eksplosiv vækst i udbredelsen af it-ledelsesværktøjer, som indsamler et hav af data om de ansattes arbejdsvaner. Nogle softwareløsninger tilbyder endda at aktivere kamera og mikrofon på computeren, tage screenshots af skærmen eller indsamle informationer om medarbejderne fra sociale medier for at kontrollere de ansattes produktivitet og trivsel.

Andre systemer som eksempelvis Microsoft Viva giver et detaljeret indblik i den enkeltes arbejdsmønstre og kommer løbende med anbefalinger til, hvordan man kan få mere fra hånden eller bruge tiden mere effektivt baseret på blandt andet kalender, møder og e-mails.

I undersøgelsen siger næsten hver tredje ingeniør, at de ikke ved, om deres arbejdsplads rent faktisk overvåger deres kommunikation og internetbrug ved hjælp af nye teknologier. På de arbejdspladser, som foretager måling af de ansattes mødeaktivitet via eksempelvis Outlook-kalender, er det 50 procent, der svarer, at de ikke har fået at vide, hvad de indsamlede data bruges til.

”Systemerne går med andre ord ind og overtager store dele af den traditionelle lederrolle. Vi er nødt til at sikre transparens om både brugen af data og formålet med den massive overvågning og dataindsamling, som finder sted på mange arbejdspladser”, siger Malene Matthison-Hansen.

Fra udlandet er der talrige eksempler på, at algoritmisk ledelse fører til øgede produktionskrav, uklare mål og mangel på tillid, som igen kan føre til udbrændthed, mistrivsel og sågar afskedigelser baseret på dataanalyser af medarbejdernes indsats. Skræmmeeksemplerne er Nemlig.com og techvirksomheder som Amazon, som overvåger de ansattes mindste bevægelser, og hvor medarbejderne presses til at arbejde under ekstreme vilkår for at bevare deres job.

”Når alle dine handlinger bliver genstand for en uigennemskuelig datahøst for at optimere virksomhedens produktivitet, kan det nemt føre til stress, mistrivsel og fremmedgørelse. I sidste ende kan der være behov for politisk regulering af området”, mener Malene Matthison-Hansen.

Derfor er IDA gået sammen med HK, Dataetisk Råd og tænketanken Algoritmer, Data og Demokrati (ADD) om at skabe overblik over, hvilke systemer der benyttes i Danmark, og hvordan de anvendes. Målet er at skabe åbenhed om indsamlingen af data, at øge medarbejdernes viden om systemerne, og at medarbejderne informeres og konsulteres, når arbejdsgivere introducerer nye digitale ledelsesværktøjer.

”Vi er nødt til at opbygge en bred samfundsmæssig forståelse af de konsekvenser, som brugen af disse værktøjer har på arbejdspladsen, når den indføres som måleapparat på medarbejdernes præstationer og humør. Alting kan ikke måles og vejes med data”, siger Malene Matthison-Hansen.