Syddansk Universitet

Ingen sanktion for billeder af nøgne mænd på SDU

Del

En artikel i Weekendavisen i dag fortæller en historie om SDU, som ifølge artiklen skulle have givet en forsker, ansat på universitetet, en påtale for at vise billeder af mænd med nøgen krop uden for en forsknings- eller undervisningssituation.

Weekendavisen gengiver i sin artikel to modelbilleder af mænd, “der ikke er meget mere afklædt end en svømmer ved OL”, men som skulle have givet anledning til påtalen.

Den studentermedhjælp, som ifølge artiklen blev eksponeret for billederne fortæller, at medarbejderne på SDU generelt bruger deres udleverede IT-udstyr til private formål.

- Jeg har aldrig set de billeder, som er i Weekendavisens artikel i dag. Og generelt: Jeg bliver ikke provokeret af billeder af nøgne mænd. Vi ser fra tid til anden indhold af privat karakter i forbindelse med det supportarbejde vi udfører. Normalt påvirker de ting jeg ser mig ikke, og der skal meget til, før jeg føler det går over grænsen.

Jørgen Schou, sekretariatschef på SDU:

-Jeg har aldrig set de billeder, som er i Weekendavisen i dag. Og i øvrigt anser vi dem ikke for at være nøgenbilleder.

Mads Niemann-Christensen, HR-chef på SDU:

-Vi har ikke haft en personalesag, hvor de to billeder, som vises i Weekendavisen i dag, har været grundlag for en påtale.

Rektor Henrik Dam understreger, at de billeder, som i dag er i Weekendavisen aldrig har eller aldrig vil føre til en påtale.

Kontakter

Bolette Marie Kjær Jørgensen, presseansvarlig, på tlf.: 93 50 72 16

Information om Syddansk Universitet

Syddansk Universitet
Syddansk Universitet
Campusvej 55
5230 Odense M

https://www.sdu.dk/

Om SDU

SDU åbnede dørene for de første studerende i Odense i september 1966, og siden da er det gået stærkt. Vi har nu fem fakulteter med omkring 30.000 studerende, heraf mere end 15 % fra udlandet, og knap 4.000 ansatte fordelt på hovedcampus i Odense samt regionale campusser i Slagelse, Kolding, Esbjerg og Sønderborg og København. Flere internationale undersøgelser dokumenterer, at vi laver forskning i verdensklasse, og SDU er samtidig det første universitet i Danmark med omfattende testbaseret optag, der giver ansøgerne mulighed for at blive optaget på andet end kun deres eksamenskarakterer.

Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye