Carglass

Ingen regler imod livsfarlige bilruder

Del

Bilens forrude er central for sikkerheden, men der er ingen regler imod usikre løsninger. Glasskadedækning, der fjerner incitamentet til at vælge billigste løsning, vælges i stigende grad til kaskoforsikringen.

Bilens forrude er central for sikkerheden, men der ingen regler imod usikre løsninger. Foto: PR.
Bilens forrude er central for sikkerheden, men der ingen regler imod usikre løsninger. Foto: PR.

Forårsmånedernes klare sollys afslører alle glasskader, der måtte være kommet henover vinteren. Skal forruden skiftes, kan det dog nemt blive dyrt, og hvis man ikke har kaskoforsikring med glasdækning, er der incitament til at vælge den billigste løsning. Da der ikke stilles lovmæssige krav til bilrudens kvalitet, kan udfaldet være fatalt. Nye tal fra Topdanmark viser, at selvom flere og flere tilvælger glasskadedækning, er det fortsat ikke tilfældet ved næsten halvdelen af kaskobilforsikringerne.

– Hvis man selv skal betale, vælger mange den billigste løsning, og det er et problem, når vi taler om bilens forrude. Forruden er en del af bilens bærende konstruktion, hvis du for eksempel er ude for en trafikulykke, og bilen ruller rundt. Og hvis du kører galt, og airbaggen udløses, er det også forruden, der skal holde den på plads i bilen – ellers har den ingen effekt. Både kvaliteten af ruden samt monteringen kan få afgørende indflydelse på, hvad der sker, forklarer Carina Bukkehave, der er direktør hos bilrudespecialisten Carglass.

Mange ved ikke, om ruden er sikker

Der er ingen lovgivning, der stiller krav til bilrudens kvalitet ej heller monteringen, men af hensyn til sikkerheden og i takt med, at bilers forruder bliver mere og mere avancerede, er det vigtigere end nogensinde, at reparationer bliver foretaget efter alle kunstens regler.

– I dag har mange biler kameraer og udstyr til automatiske bremsesystemer siddende i selve forruden, og derfor er det enormt vigtigt, at den monteres og kalibreres efter vejledningerne – hvis ikke kan det have fatale konsekvenser, siger Nicky Bobak, der er leder af AutoBranchens VidenCenter.

Hos Carglass oplever man, at mange bilejere slet ikke er klar over, hvordan det påvirker bilens sikkerhed, hvis forruden ikke er sat optimalt i og kalibreret korrekt, eller hvis der anvendes ruder, der ikke er OE-godkendte.

– Vi bruger udelukkende OE-godkendte ruder fra producenter, som bilfabrikanterne selv har godkendt, men da der ikke er nogen lovgivning på området, er det op til forbrugeren selv at spørge på værkstedet, der skal skifte ruden, om de bruger OE-godkendte ruder, siger Carina Bukkehave.

Halvdelen har ikke glasskadedækning

Nye tal fra Topdanmark viser, at andelen af kaskoforsikringer, hvor der er tilvalgt glasskadedækning, er steget fra 39,9 procent til 50,8 gennem de seneste fem år.

– Hvis et stenslag er mindre end en tokrone, kan vi reparere det, men er det større, skal hele ruden udskiftes, så det er med at tage skaderne i opløbet. Heldigvis er der flere og flere, der vælger at dække sig godt ind i forbindelse med glasskader, så de ikke behøver gå på kompromis med løsningen, hvis uheldet er ude, siger Carina Bukkehave

Nøgleord

Kontakter

Olav Arnkjær
Relations Specialist, Epicent PR
(+45) 78 70 09 21
oar@epicent.dk

Billeder

Bilens forrude er central for sikkerheden, men der ingen regler imod usikre løsninger. Foto: PR.
Bilens forrude er central for sikkerheden, men der ingen regler imod usikre løsninger. Foto: PR.
Download
Skal forruden skiftes, kan det dog nemt blive dyrt, og hvis man ikke har kaskoforsikring med glasdækning, er der incitament til at vælge den billigste løsning. Foto: PR.
Skal forruden skiftes, kan det dog nemt blive dyrt, og hvis man ikke har kaskoforsikring med glasdækning, er der incitament til at vælge den billigste løsning. Foto: PR.
Download
Carglass udfører 75 procent af sine opgaver ude ved kunden, mens bilisten er på arbejde eller derhjemme. Samme mulighed er i de fleste europæiske lande, hvor Carglass har samarbejdspartnere. Foto: PR.
Carglass udfører 75 procent af sine opgaver ude ved kunden, mens bilisten er på arbejde eller derhjemme. Samme mulighed er i de fleste europæiske lande, hvor Carglass har samarbejdspartnere. Foto: PR.
Download

Links

Information om Carglass

Carglass
Carglass



Carglass er Danmarks største udbyder af glasservices, og betjener mere end 100.000 bilister i Danmark på årsbasis. Kæden har 13 værksteder fordelt over hele landet, men 60 procent af alle reparationer og udskiftninger bliver foretaget ude hos kunden. Carglass er en del af den globale koncern Belron, der beskæftiger over 25.000 mennesker og udbedrer en skade hver tredje sekund.