En ubeboet ø bliver hjem for en del af de flygtninge, der i dag bor i flygtningelejren Cox’s Bazar i Bangladesh. Myndighederne planlægger nemlig at flytte omkring 100.000 rohingyaer, der er på flugt fra voldelig forfølgelse i Myanmar, ud på øen Bhasan Char i den Bengalske Bugt.

Det er bekymrende, lyder det fra Læger uden Grænser, for øen ligger flere timer fra fastlandet, og der er ingen plan for, hvordan flygtningene skal kunne få lægehjælp.

”Som læger er vi bekymrede. Det, vi hører, er, at der på øen kun er meget basal lægehjælp, som en lokal NGO står for. Vi ved ikke, hvordan patienter, der skal have akut hjælp, vil blive transporteret væk fra øen, der alligevel ligger tre timer i båd fra fastlandet. Vi prøver lige nu at stable et netværk på benene, så vi kan få lægehjælp frem til de af vores patienter, der lider af kroniske sygdomme, og som har brug for medicin,” siger Bernard Wiseman, leder af Læger uden Grænsers arbejde i Cox’s Bazar.

Siden december sidste år er omkring 14.000 af de 860.000 rohingyaer fra Cox’s Bazar blevet flyttet derud. Og langt flere forventes at følge efter. Men ifølge Læger uden Grænser er det ikke en langsigtet løsning på den flygtningekrise, der har varet over tre år.

Selvom boligforholdene på øen er bedre end i Cox’s Bazar, kan rohingyaerne blive mere sårbare og mere afhængige af humanitære organisationer, hvis de hverken kan få lægehjælp, arbejde eller uddannelse på øen. Samtidig bliver det sværere for humanitære organisationer at komme frem.

”Flytningen til Bhasan Char er en konsekvens af, at det internationale samfund ikke har fundet en løsning på en efterhånden langtrukken flygtningekrise. Og indtil en permanent løsning er blevet fundet, så vil vi fortsat se den her slags politik, hvor man forsøger at inddæmme flygtninge. Det forlænger kun den i forvejen uholdbare situation, som rohingyaerne står i,” siger Bernard Wiseman.

Samtidig er situationen i Cox’s Bazar, som er verdens største flygtningelejr, spidset til. Lejren er overbefolket, ofte oversvømmet og lavet af bambus og mudder. Og det er kun blevet værre over det sidste år. Med COVID-19 og restriktioner er hjælpen i lejren barberet ned til et minimum, og nogle organisationer er holdt helt op med at arbejde i lejren.

”Forholdene i Cox’s Bazar er blevet voldsomt forværrede over de seneste 12 måneder. Der er mere politi og militær i lejren. Der er blevet opsat pigtråd. Bevæbnede grupper er rykket ind i lejren, og vi hører derfor om flere kidnapninger, mere vold og mere afpresning,” fortæller Bernard Wiseman.

Frem for at sende flygtninge ud på en øde ø bør det internationale samfund handle og finde holdbare løsninger for rohingyaerne.