Ingen Fiskeristyrelse i sigte til Nordjylland: Regeringen dropper planer om at udflytte 250 arbejdspladser
21.2.2020 13:09:24 CET | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

Der bliver ikke noget af at rykke Fiskeristyrelsen til Nordjylland alligevel. Det oplyser Regeringen til FødevareWatch fredag. Socialdemokratiet havde ellers selv foreslået at rykke styrelsen fra hovedstaden ud i landet og tættere på de fiskere og det erhverv, som de skal holde øje med og vejlede.
Fiskeristyrelsens afdeling med godt 250 medarbejdere, var allerede tiltænkt flyttet under den tidligere VLAK-regering, men grundet sager om Fiskeristyrelsens administration og håndtering af kvoter, blev planerne udsat. Og nu forsvandt udsigten så helt til, at det kommer til at ske.
Simon Kollerup (S), der på daværende var fiskeriordfører, argumenterede i 2017 for, at det eneste rigtige var at flytte Fiskeristyrelsen til det mest oplagte sted i Danmark, Nordjylland, der er Danmarks største fiskeregion og en garanti for, at folk også ved noget om – ja – fisk og fiskeri. Desuden pegede daværende fiskeriordfører på, at med Aalborg Universitet i regionen, var en placering i Nordjylland også et godt udgangspunkt for at anskaffe de nødvendige juridiske kompetencer. Men i dag har piben altså fået en anden lyd.
Det vækker dyb skuffelse hos formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard:
- Det er en utrolig trist og skuffende nyhed, at regeringen ikke holder fast i de ambitioner, de havde om at flytte flere af de statslige styrelser og institutioner. 250 arbejdspladser vil have meget stor betydning for Nordjylland, forklarer formanden og tilføjer:
- Og så er logikken ikke forsvundet fra argumentet dengang: Hvorfor have kontrolinstansen liggende så langt fra de implicerede, mens viden om og håndteringen af fisk og fiskeindustrien er i Nordjylland? Det er ganske enkelt for dårligt, lyder det fra Steffen Damsgaard.
I et svar til Fødevarewatch underskrevet af Fødevareminister Mogens Jensen (S), står beslutningen således begrundet med: "Der er igangsat et omfattende arbejde med en genopretning af Fiskeristyrelsen som følge af kritikken fra blandt andet Rigsrevisionen og Kammeradvokaten af forvaltningen på fiskeriområdet. Arbejdet er fortsat i gang, og det er en opgave, som regeringen tager meget alvorligt. Derfor har regeringen ingen aktuelle planer om en udflytning af Fiskeristyrelsen.”
Ifølge formanden for Landdistrikternes Fællesråd er statslige arbejdspladser uden for hovedstadsområdet er ét af flere virkemidler for at skabe et land i balance og sikre vækst og udvikling i hele landet. Ifølge ham burde Fiskeriminister Mogens Jensen have fastholt, at Fiskeristyrelsen på sigt skulle flytte ud af hovedstaden for at sende et klart signal om regeringens mål for bl.a. Fiskeristyrelsen og statslige arbejdspladser.
Sagen med Fiskeristyrelsen kommer lige i kølvandet på social- og indenrigsminister Astrid Krags beslutning om at rykke Ankestyrelsen fra provinsen til hovedstaden, som hun annoncerede kort før jul. Det sker selvom Socialdemokratiet i deres nærhedsudspil havde lovet at færdiggøre de planlagte flytninger af statslige arbejdspladser og løbende vurdere nye.
Nøgleord
Kontakter
Cecilie Davidsen HøjStudent
Tlf:53850124cdh@landdistrikterne.dkBilleder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Ros til markant landdistriktsudspil fra Danmarksdemokraterne17.3.2026 12:43:20 CET | Pressemeddelelse
Danmarksdemokraterne lægger i et nyt landdistriktsudspil op til markante investeringer og strukturelle ændringer på tværs af politikområder for at styrke udviklingen uden for de største byer. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.
V-forslag om bedre lånemuligheder på landet får ros af Landdistrikternes Fællesråd15.3.2026 15:50:58 CET | Pressemeddelelse
Udfordringer med boliglån på landet er blevet et varmt emne i valgkampen. Nu melder Venstre sig på banen med forslag om ”ret til realkreditlån” i landdistrikterne og et nyt partnerskab, der skal definere de zoner, hvor retten til realkreditlån skal gælde. Landdistrikternes Fællesråd bakker op om forslagene.
Landdistrikter: Manglende boligfinansiering skubber landdistrikter hen mod afvikling12.3.2026 09:34:52 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen er i fuld gang og flere partier har meldt sig på banen med bedre lånemuligheder i landdistrikterne. Hos Landdistrikternes Fællesråd kvitterer man for forslagene, men efterlyser samtidig en 2035-plan for et Danmark i balance.
Landdistrikter: Over 300 folkeskoler lukket, nye lukninger knækker landet10.3.2026 10:33:28 CET | Pressemeddelelse
Flere end 300 folkeskoler er lukket siden 2007 – og særligt i land- og yderkommunerne er folkeskolerne forsvundet fra landkortet. Det viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Udviklingen er et alvorligt tegn på, at Danmark er i gang med at knække over, advarer Landdistrikternes Fællesråd, og efterlyser en 2035-plan for et Danmark i balance.
SF vil løfte landdistrikterne med nyt udspil: Ros fra Landdistrikternes Fællesråd4.3.2026 15:01:49 CET | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd roser SF’s nye landdistriktsudspil for at dreje på nogle vigtige håndtag og fremhæver udspillets initiativer for at fremme bosætning og landsbyfornyelse, grønne renoveringer og styrkelse af landsbyskoler og daginstitutioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum