LivaRehab

“Ingen, der beder om hjælp, skal gå forgæves" - LivaRehab påbegynder et særligt rådgivningssted for unge i Sydsjælland "LivaRehab: Tryg Ungdom". Takket være TrygFonden og Vordingborg kommune.

Del
Selvom behovet er der, har udsatte mennesker fra Syd- og Vestsjælland ikke de samme muligheder for at få behandling og støtte, som der findes i landets store byer. Derfor åbner LivaRehab - center for rehabilitering af mennesker med skadevirkninger fra prostitution, vold og incest - et toårigt projekt i Vordingborg.

"Der er ligeså mange problemer med udsathed i de mindre byer som i de store byer, men færre steder at gå hen for at få hjælp. Det er ikke rimeligt", siger centerchef på LivaRehab, Flora Ghosh.

Projektet regner med årligt at kunne tilbyde minimum 60 unge mellem 18 og 30 år støtte og vejledning. Blandt andet i form af anonym frivillig rådgivning, beskæftigelsesvejledning og psykologforløb.

LivaRehab har allerede fået mange positive tilmeldinger fra nærliggende kommuner til Vordingborg. Blandt andet Næstved Kommune, som allerede har indledt et samarbejde med LivaRehab.

"Vi vil gerne være tættere på de udsatte mennesker, der har fået skader af prostitution, incest og vold, og som har brug for støtte til at komme ud i en positiv livsbane. Det skal ikke være den lange tur til hovedstaden, der forhindrer den enkelte i at søge hjælp. Vi ved, at der er et stort behov,  da vi i København får mange henvendelser fra mennesker med prostitutionsskader fra den sydlige del af Sjælland”, fortsætter Flora Ghosh.

Det er TrygFondens regionale råd i Region Sjælland, der står bag donationen som et led i TrygFondens samlede arbejde for at støtte udsatte og sårbare grupper. 

"Vi er glade for, at en stor fond som TrygFonden vil hjælpe os med at gøre støtten til de mest udsatte landsdækkende. Ingen, der beder om hjælp, skal gå forgæves", siger Flora Ghosh.

Yderligere oplysning om LivaRehabs udvidelser i Sydsjælland:

Flora Ghosh kan kontaktes på telefon: 5371 6100

Koordinator for Tryg Ungdom i Vordingborg, Helena Gleesborg Hansen kan kontaktes på telefon: 

53 71 61 02

LivaRehab har eksisteret siden 2011 og har hjulpet mere end 500 mennesker videre i deres liv.

Nøgleord

Information om LivaRehab

LivaRehab
LivaRehab

2300 København S

53 71 61 00http://www.livarehab.dk

Følg pressemeddelelser fra LivaRehab

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra LivaRehab

Reorganisering af LIVa's ledelsesstruktur15.1.2020 22:10:01 CET | Pressemeddelelse

Den 7. januar vedtog LIVa's medlemmer på en ekstraordinær generalforsamling at vælge en helt ny bestyrelse med advokat Christian Dahlager som ny forperson for bestyrelsen. Det skete efter samarbejdsvanskeligheder mellem den nu tidligere bestyrelse og direktionen, som blev afskediget ultimo 2019. Den nye bestyrelse har nu gennemgået forløbet op til, at den tidligere bestyrelse opsagde direktionen og kan ikke finde sagligt grundlag for afskedigelsen af direktionen. Forperson for LIVa, Christian Dahlager udtaler: –Det, der er angivet i opsigelserne, som begrundelse for at bringe ansættelserne til ophør, kan vi ikke finde grundlag for på baggrund af det materiale, vi har gennemgået. Vi er dog på ingen måder blinde for, at der har været udfordringer i forhold til arbejdsmiljøet i LIVa. Som bestyrelse ser vi det som vores vigtigste opgave, at LIVa er et godt sted for både brugere og medarbejdere. Bestyrelsen har valgt at reorganisere ledelsesstrukturen. Det skyldes også, at LIVa har været ig

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye