Infrastrukturplan rummer gode skridt mod et mere sammenhængende land
8.4.2021 13:03:08 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

Flere motorveje, en tredje Limfjordsforbindelse, flere ladestandere til elbiler, en pulje til mindre trafikprojekter og store investeringer i kollektiv transport i hele landet. Sådan lyder nogle af elementerne i den infrastrukturplan, regeringen præsenterede torsdag.
- Regeringen lægger ud med gode ambitioner om at bruge infrastrukturen til at gøre hverdagen lettere for borgere i hele landet og binde Danmark bedre sammen. Det er positivt, at regeringens plan rummer større opgraderinger og udbygninger af det eksisterende vejnet både i form af nye motorvejsstrækninger og forbindelser, der samlet er med til at binde landet bedre sammen, siger Steffen Damsgaard og tilføjer:
- Og det er vigtigt, for en sammenhængende infrastruktur er en af nøglerne til vækst, bosætning og velstand i hele landet. Derfor håber jeg, at de kommende forhandlinger på området vil skabe endnu stærkere forbindelser rundt i landet.
Småveje må ikke overses
Regeringen lægger i sin plan op til at afsætte en pulje på 6,5 mia. kr., der skal bruges på mindre trafikprojekter, såsom omfartsveje, overhalingsspor og trafiklys landet over, og som har til formål at forbinde land og by.
Landdistrikternes Fællesråd har tidligere agiteret for en småvejspulje, der med 500 mio. kr. over fem år skal udbedre det usammenhængende og utrygge vejnet i landdistrikterne, som visse steder udgør en hæmsko for bosætning og virksomhedsdrift.
Og det er afgørende for Landdistrikternes Fællesråd, at midlerne i regeringens udspil også bliver brugt på de mindre veje.
- Det er meget positivt, at der er afsat 6,5 mia. kr. til at forbedre vejnettet. For mange danske landdistrikter døjer med et usammenhængende og utrygt vejnet. Småvejene er nogle steder så smalle, at to biler dårligt kan passere hinanden. Det er ikke alene en sikkerhedsmæssig udfordring, det hæmmer også mobiliteten, siger han og tilføjer:
- Derfor har vi en klar forventning om, at midlerne også bliver brugt til at højne kvaliteten af de små veje og opdatere dem på en måde, der gør det lettere at bo og leve på landet.
Behov for pulje til ladestandere i landdistrikterne
Derudover er den fremlagte plan for el-ladestandere ikke tilstrækkelig til at få hele Danmark løftet ind i en grønnere transportfremtid, mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd.
- En fremtidssikret infrastruktur medvirker til at skabe optimale betingelser for et grønnere Danmark, hvad angår transportmulighederne i hele landet. Her havde jeg gerne set mere ambitiøse planer for en omfattende national el-ladeinfrastruktur. For der er i den grad behov for at udvikle et finmasket net for el-ladestandere, som gør det muligt at vælge elbilen til i hele landet, siger han og tilføjer:
- Det handler om at skabe de fornødne økonomiske rammer for at udbygge ladeinfrastrukturen uden for de største byer. Her havde jeg gerne set en pulje til medfinansiering af ladestandere i landdistrikterne, hvor der er længst mellem de nuværende lademuligheder.
Nøgleord
Kontakter
Eva Østergaard, kommunikations- og presseansvarlig i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk
Signe Lauge Bach, public affairs assistent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 22 67 22 12, mail: sba@landdistrikterne.dk
Billeder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Kun hver femte søger mod en videregående uddannelse uden for de største byer5.7.2026 21:10:40 CEST | Pressemeddelelse
De politiske tiltag for at skabe flere og mere attraktive uddannelser og uddannelsesmiljøer uden for de største byer er ikke tilstrækkelige. Kun 21 pct. har søgt ind på en videregående uddannelse uden for København, Aarhus, Aalborg og Odense. Skal Danmark være i bedre balance, skal flere unge se en fremtid uden for de største byer, konkluderer Landdistrikternes Fællesråd.
Årets Landsby 2026: Finalisterne er… Ommel, Stouby og Jungshoved!24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jagten på Årets Landsby nærmer sig slutspurten, og nu er landsbyerne Ommel, Stouby og Jungshoved gået videre til finalen. Bag Årets Landsby-prisen, der kåres for 30. gang, står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
Landdistrikter: Vigtigt løft til kommunernes økonomi, men forskellene mellem land og by vokser fortsat18.6.2026 12:11:30 CEST | Pressemeddelelse
Kommunernes økonomiaftale for 2027 indebærer flere midler til kommunerne, men den burde sikre de økonomisk pressede land-, ø- og yderkommuner endnu bedre, mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en flerårig løsning, hvis kløften mellem land og by ikke skal vokse sig større frem mod en ny tilskuds- og udligningsreform.
Øget befordringsfradrag: En håndsrækning til landdistrikterne10.6.2026 21:07:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om at forhøje befordringsfradraget, som følge af de tårnhøje brændstofpriser, får ros fra Landdistrikternes Fællesråd. Særligt den ekstra forhøjelse til pendlere, der kører til og fra yderkommuner, bliver fremhævet som et skridt i den rigtige retning.
Landdistrikter: Tillykke med ministerposten, Signe Munk3.6.2026 11:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag præsenterede regeringen sit ministerhold, hvor Signe Munk (SF) er udnævnt til minister for by, land og transport.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
