Haderslev Kommune

Informationsmøde om planlægning for vindmøller ved Kastrup Enge

Del

Haderslev Byråd sendte ved sidste byrådsmøde en række planer i høring, der kan bane vejen for at opstille vindmøller ved Kastrup Enge. Kommunen inviterer den 28. september til informationsmøde i Gram Fritidscenter om planerne.

På byrådsmødet den 30. august sendte byrådet et kommuneplantillæg, en VVM-redegørelse og et lokalplanforslag i høring. Baggrunden for planerne er den energiaftale, Folketinget vedtog i 2012, der forpligter kommunerne til at udpege områder, hvor der kan opstilles vindmøller.

Som en del af høringsprocessen inviterer kommunen til informationsmøde og debat om planforslagene.

"Vi inviterer til informationsmøde i forbindelse med, at planerne er i høring, fordi vi mener, det er vigtigt at give alle interesserede god indsigt i planerne og lytte til deres synspunkter. Vi vil gerne have en åben debat, så vi får så meget viden som muligt at træffe beslutninger ud fra", siger borgmester H. P. Geil.

Alle interesserede er velkomne på mødet, der starter klokken 19. Forinden er der dog mulighed for at få en kopi af planerne, se plancher over opstillingen af møller og tale med de medarbejdere, der arbejder med planerne. Det er der fra dørene åbnes klokken 18.

Haderslev Kommune er vært ved kaffe og kage til arrangementet og vil derfor gerne have en tilmelding til Henrik Mynster på hgmy@haderslev.dk senest den 22. september.

Planforslagene kan ses på www.haderslev.dk/høringer-og-afgørelser



Kontaktinformation:

Borgmester H. P. Geil, 21 69 64 71

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum