Information til virksomheder: Yderligere sanktioner mod Rusland
16.3.2022 13:46:49 CET | Udenrigsministeriet | Nyhed
Du kan læse om tidligere sanktionspakker her.
De nye sanktioner omfatter følgende elementer:
- Forbud mod alle transaktioner med visse statsejede virksomheder.
- Forbud mod levering af kreditvurderingstjenester og adgang til abonnementstjenester i forbindelse med kreditvurderingsaktiviteter for russiske kunder.
- Udvidelse af listen over personer med tilknytning til Ruslands forsvars- og industrigrundlag, over for hvem, der indføres strengere eksportrestriktioner for produkter og teknologi med dobbeltanvendelse samt produkter og teknologi, som kan bidrage til den teknologiske forbedring af Ruslands forsvars- og sikkerhedssektor.
- Forbud mod nye investeringer i den russiske energisektor, samt omfattende eksportrestriktioner for udstyr, teknologi og tjenesteydelser til energiindustrien i Rusland.
- Indførelse af yderligere handelsrestriktioner for jern og stål samt luksusvarer.
Endelig tilføjes 15 personer og 9 enheder på listen over personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger.
For yderligere detaljer og information, herunder om undtagelsesbestemmelser mv., henvises til de offentliggjorte retsakter, der kan findes i EU-tidende.
ERKLÆRING I WTO-SAMMENHÆNG
Inden for rammerne af verdenshandelsorganisationen (WTO) tilslutter EU sig en erklæring om Ruslands aggression mod Ukraine med støtte fra Belarus. Formålet er at fratage Rusland de handelsfordele, der følger af det russiske WTO-medlemskab. Dermed mister Rusland sine MFN-fordele; opkaldt efter WTO’s ”Most Favoured Nation”-princip om, at man som WTO-medlem skal give alle andre medlemmer enslydende gunstig behandling. I lyset af Belarus’ materielle støtte til Ruslands aktioner i Ukraine foreslås endvidere, at Belarus’ tiltrædelsesproces af WTO suspenderes.
HVORDAN SKAL JEG FORHOLDE MIG SOM VIRKSOMHED?
Det er altid virksomheders eget ansvar at overholde de til enhver tid gældende sanktioner og eventuelt søge juridisk bistand. Danske myndigheder står klar til at vejlede om sanktionerne, og hvordan man som virksomhed skal forholde sig. På um.dk kan du som virksomhed få et overblik over, hvor du kan få vejledning hos de ansvarlige myndigheder.
På EU’s hjemmeside finder du et interaktivt sanktionskort og en liste over gældende finansielle EU-sanktioner mod personer, grupper og enheder. Oplysningerne opdateres løbende.
HOTLINES VED AKUT OPSTÅEDE UDFORDRINGER
The Trade Councils Global Response Team yder virksomhedsvejledning ved akut opståede udfordringer som følge af situationen, herunder afledte eksportrelaterede spørgsmål. Kontakt os ved at skrive til globalresponseteam@um.dk eller brug kontaktformularen her.
Ambassaden i Kyiv er midlertidigt lukket, og Udenrigsministeriet har meget begrænsede muligheder for at yde konsulær bistand til danskere i landet. Hvis du har spørgsmål relateret til rejser eller ophold i Ukraine, kan du kontakte Udenrigsministeriets globale vagtcenter 24/7 på +45 33 92 04 00 eller bbb@um.dk. Læs Udenrigsministeriets rejsevejledninger om rejse og ophold i Ukraine og Rusland.
Såfremt du har generelle spørgsmål til sanktioner er du i øvrigt velkommen til at kontakte Udenrigsministeriets Kontor for Koncernjura, Offentlig Ret på jtk@um.dk
For yderligere kontakt: pressevagten@um.dk
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Ny evaluering: Særlig type bistand kan styrke det multilaterale system og fremme nordiske værdier23.6.2026 13:30:45 CEST | Nyhed
I en tid, hvor verden er i opbrud, og det multilaterale system og udviklingssamarbejdet er under pres, er bistand til trustfonde et godt værktøj, konkluderer ny fællesnordisk evaluering, der dog anbefaler, at bistanden til de mange trustfonde prioriteres og koordineres bedre.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn23.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 23. juni kl. 15.00.
Danmark genåbner ambassade i Iran23.6.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske ambassade i Iran er blevet genåbnet. Det har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i dag meddelt Udenrigspolitisk Nævn. Den danske ambassade i Iran har været midlertidigt lukket for offentligheden siden 10. marts 2026 grundet den alvorlige situation i landet. I lyset af den forbedrede sikkerhedssituation i Iran genåbnes ambassaden i Teheran. Danmarks ambassadør til Iran har siden 19. juni arbejdet fra ambassaden. De iranske myndigheder er orienteret om ambassadens genåbning og ambassadørens returnering. Med genåbningen følger Danmark en række andre EU-lande, som også har genåbnet deres ambassader i Teheran. Genåbningen af ambassaden i Teheran ændrer ikke ved, at Udenrigsministeriet fortsat fraråder alle rejser til Iran, ligesom danskere, som opholder sig i Iran, fortsat opfordres til at forlade landet. For yderligere kontakt: pressevagten@um.dk
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn22.6.2026 16:53:28 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 23. juni kl. 08.00.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn17.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 17. juni kl. 10.30.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
