Danmarks Apotekerforening

Influenzavaccination: Over 380 apoteker er klar

Del
Fra på torsdag den 1. oktober starter det gratis tilbud om influenzavaccination for alle, der er fyldt 65 år, samt for særlige risikogrupper. På grund af COVID-19 er det ekstra vigtigt, at så mange som muligt bliver vaccineret, og rekordmange apoteker tilbyder vaccination.

Sundhedsmyndighederne sætter nu massivt ind for at få så mange som muligt i risikogrupperne vaccineret mod influenza, og apotekerne bakker i stor stil op om dette: Mere end 380 apoteker er i år med i vaccinationstilbuddet, der går i gang 1. oktober.

Vaccinationen er gratis for personer, der er fyldt 65 år, og for førtidspensionister samt gravide i 2. og 3. trimester. Desuden kan personer med kroniske sygdomme som fx astma, KOL, hjerte-kar-sygdomme samt diabetes blive gratis vaccineret.

På de fleste apoteker kan man komme direkte ind fra gaden og blive vaccineret i hele apotekets åbningstid uden tidsbestilling. Det er nemt og hurtigt at få det gjort, når man alligevel skal hente medicin. Mange apoteker opfordrer dog til tidsbestilling, hvis man vil undgå ventetid og sikre, at der ikke er alt for mange, der møder op samtidig med én selv.

Apotekerne tager selvfølgelig deres forholdsregler, når det gælder corona, så man kan trygt komme ind på apoteket og få sin influenzavaccination. Personalet har gennemgået en uddannelse som vaccinatører og er fuldt ud rustet til opgaven – helt på linje med andre dele af sundhedssektoren, der tilbyder vaccination.

Ud over influenza er mange apoteker også klar til at vaccinere mod pneumokokker, der kan forårsage sygdomme som eksempelvis lungebetændelse. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at alle over 65 år får begge vaccinationer. På den måde risikerer man ikke at få flere sygdomme samtidigt og få forværret sygdomsforløbet, hvis man skulle være så uheldig at blive smittet med COVID-19.

Få overblik over, hvilke apoteker der vaccinerer, på www.apoteket.dk/influenzavaccination. Fra på torsdag kan man på hjemmesiden også se, hvem der tilbyder pneumokokvaccination.

Information om Danmarks Apotekerforening

Danmarks Apotekerforening
Danmarks Apotekerforening
Bredgade 54
1260 København K

3376 7600http://apotekerforeningen.dk

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Apotekerforening

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Apotekerforening

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye