Influenzavaccination: Over 380 apoteker er klar
28.9.2020 16:06:11 CEST | Danmarks Apotekerforening | Pressemeddelelse
Sundhedsmyndighederne sætter nu massivt ind for at få så mange som muligt i risikogrupperne vaccineret mod influenza, og apotekerne bakker i stor stil op om dette: Mere end 380 apoteker er i år med i vaccinationstilbuddet, der går i gang 1. oktober.
Vaccinationen er gratis for personer, der er fyldt 65 år, og for førtidspensionister samt gravide i 2. og 3. trimester. Desuden kan personer med kroniske sygdomme som fx astma, KOL, hjerte-kar-sygdomme samt diabetes blive gratis vaccineret.
På de fleste apoteker kan man komme direkte ind fra gaden og blive vaccineret i hele apotekets åbningstid uden tidsbestilling. Det er nemt og hurtigt at få det gjort, når man alligevel skal hente medicin. Mange apoteker opfordrer dog til tidsbestilling, hvis man vil undgå ventetid og sikre, at der ikke er alt for mange, der møder op samtidig med én selv.
Apotekerne tager selvfølgelig deres forholdsregler, når det gælder corona, så man kan trygt komme ind på apoteket og få sin influenzavaccination. Personalet har gennemgået en uddannelse som vaccinatører og er fuldt ud rustet til opgaven – helt på linje med andre dele af sundhedssektoren, der tilbyder vaccination.
Ud over influenza er mange apoteker også klar til at vaccinere mod pneumokokker, der kan forårsage sygdomme som eksempelvis lungebetændelse. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at alle over 65 år får begge vaccinationer. På den måde risikerer man ikke at få flere sygdomme samtidigt og få forværret sygdomsforløbet, hvis man skulle være så uheldig at blive smittet med COVID-19.
Få overblik over, hvilke apoteker der vaccinerer, på www.apoteket.dk/influenzavaccination. Fra på torsdag kan man på hjemmesiden også se, hvem der tilbyder pneumokokvaccination.
Information om Danmarks Apotekerforening
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Apotekerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Apotekerforening
Apotekets medicinpriser er faldet til historisk lavt niveau21.8.2026 15:33:43 CEST | Pressemeddelelse
Priserne på apoteksforbeholdt medicin i Danmark var i 2. kvartal de laveste nogensinde.
Apotekerne har valgt ny formand8.6.2026 15:21:04 CEST | Pressemeddelelse
Apoteker Mads Haaning er valgt til ny formand for Danmarks Apotekerforening.
Apotekerne er klar til at bidrage til et sundt Danmark med fri og lige adgang i hele landet2.6.2026 16:44:44 CEST | Pressemeddelelse
Apotekerforeningen hilser den nye regering velkommen og ser frem til at bidrage til visionen i regeringsgrundlaget om, at alle skal have mulighed for at leve længe med et godt helbred og have adgang til hurtig behandling af høj kvalitet.
Alle skal have råd til medicin19.3.2026 14:39:20 CET | Pressemeddelelse
Apotekernes formand er tilfreds med, at der i valgkampen er kommet fokus på, at alle skal have råd til nødvendig medicin. Han foreslår at fremskynde den digitale abonnementsordning.
Apotekerne er klar til sundhedstjek11.3.2026 12:16:18 CET | Pressemeddelelse
Apotekerne tager positivt imod Moderaternes nye sundhedspolitiske udspil, der lægger op til at udnytte apotekernes kompetencer i det forebyggende arbejde i form af sundhedstjek og tests. Apotekerne er klar til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
