DI - Dansk Industri

Industritekniker-lærling fra Hjørring skal være med til at lave jagerfly i Texas

Del
Ikke nok med at unge industriteknikere bliver revet væk af danske virksomheder, når de er færdige med deres uddannelse. Nu får tre af de dygtigste også muligheden for at tage en del af deres uddannelse hos den amerikanske flyproducent Lockheed Martins fabrik i Fort Worth i Texas.

En af dem er Nicklas Lyngby Pedersen, der er i lære som industritekniker hos Hydratech Industries A/S i Vrå. Han er udvalgt blandt et stærkt felt af unge industriteknikere og drager afsted til foråret, hvor han blandt andet skal deltage i produktionen af de nye F35 jagerfly, som Danmark har bestilt 27 af.

Det er DI og Dansk Metal, der i samarbejde med metalvirksomheden Multicut A/S og Lockheed Martin, har gjort det muligt for de tre industritekniker-lærlinge at komme på studieophold i Texas.

- Tillykke til de tre dygtige lærlinge, der forhåbentlig kommer hjem fra USA med rygsækken fyldt med erfaringer, de kan bruge i deres videre arbejdsliv. Danmark har nogle af de dygtigste lærlinge i verden, og jeg er ikke i tvivl om, at Lockheed Martin vil få god gavn af Nicklas og de to andre unge lærlinge. Der er masser af muligheder for at se verden og gøre karriere som faglært. Det vil vi gerne vise med dette projekt, siger forbundsformand i Dansk Metal Claus Jensen.

DI’s adm. direktør Karsten Dybvad håber, at projektet vil vise andre unge, at en erhvervsuddannelse også giver muligheder for at uddanne sig og arbejde i udlandet.

- Det er vigtigt for os at vise, at en erhvervsuddannelse i industrien også giver muligheder for en international karriere. Vores virksomheder har brug for, at flere dygtige unge har lyst til en af de mange spændende uddannelser inden for industrien. Og jeg tror, at vi vil være i stand til at sende mange flere afsted på studieophold i udlandet, siger Karsten Dybvad.

De tre unge lærlinge er udvalgt af et uafhængigt dommerpanel med faglærere fra en række erhvervsskoler. Indstillingerne har været anonyme, og det var svært for dommerne at vælge blandt de 18 dygtige lærlinge, der var indstillet.

- Det er unge mennesker, der er meget dedikerede i forhold til deres uddannelse. Man kan mærke, at det er lærlinge, der brænder for deres fag, og de bedste ligger på et meget højt niveau, siger medlem af dommerpanelet Henrik Nielsen fra Learnmark.

Industriteknikere arbejder i jern- og metalindustrien, hvor de bl.a. fremstiller og vedligeholder maskiner, maskindele og produktionsanlæg.

Følg os på:

    

Kontakter

Lærling Nicklas Lyngby Pedersen, nicklaslyngby11@gmail.com
Lærlingeansvarlig på Hydratech Industries A/S FLUID Production Manager, ph@hydatech-industries.com, tlf: 2461 0034
Dommer: Henrik Nielsen, Learnmark, tlf: 4212 7368 E: henn@learnmark.dk
Michael Boas Pedersen, DI: mibp@di.dk, 3131 8137
Trine Jette Rasmussen, Dansk Metal: trjr@danskmetal.dk, 2924 5790

Billeder

Information om DI - Dansk Industri

DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377http://di.dk/

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI Energis årsdag 2024: Nye grønne forbindelser for Danmarks energi i fremtiden19.4.2024 10:00:27 CEST | Presseinvitation

Vi kan ikke skabe en grøn omstilling i Danmark, hvis vi ikke kan transportere den grønne energi billigt, sikkert og effektivt. I takt med etableringen af mere vedvarende energi, er der også brug for en mere udbygget, robust og moderne energiinfrastruktur, som vil blive belyst og diskuteret i et dansk og internationalt perspektiv ved DI Energis årsdag den 25. april. Pressen er inviteret til at dække det hele.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye