Industrikyllinger vokser hurtigere end nogensinde før

En almindelig industrikylling når slagtevægten på omkring 2 kg tidligere end nogensinde før. I 2008 tog det 37,4 dage for en kylling at nå slagtevægten, mens det i 2017 tog 34,2 dage. Kyllingerne bliver altså klar til slagtning tre dage tidligere end for 10 år siden.

Den hurtige vægtøgning skyldes, at landbruget efterspørger de hurtigt voksende kyllinger, og avlsfirmaerne derfor avler for hurtigere vækst, men det giver store problemer for kyllingerne. En af konsekvenserne er, at brystpartiet vokser sig så stort, at benene ikke kan bære kyllingens egen vægt. Det resulterer i, at mere end 3 ud af 4 af de industrielle kyllinger ikke længere går normalt.

”Man behandler kyllinger som var det planter, der skal vokse hurtigst muligt for enhver pris. I jagten på hurtig fortjeneste giver man slet ikke kyllingerne mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd,” siger direktør i Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis.

Et kort liv indenfor i store haller

I løbet af det korte liv får kyllingerne ikke megen hvile. Der er lovkrav om, at der skal være mørke seks timer i døgnet i de store haller, og i mindst fire sammenhængende timer, hvilket er en kort periode i forhold til, hvad man forstår som en normal døgnrytme. De mange timer med lys hænger sammen med den hurtige vægtøgning, da kyllingerne spiser mere i de vågne timer og dermed vokser hurtigere.

”Kyllingerne bliver opdrættet med ét mål for øje: At vokse hurtigst muligt, så de kan komme billigt i køledisken. Vi overser fuldstændig, at kyllingen er et sansende dyr, der kan føle smerte, frygt og nydelse, og at den har naturlige behov, der i den grad bliver overset ved et kort liv i store haller,” siger Britta Riis.

Det korte liv tilbringer de industrielle kyllinger indenfor i store haller, hvor de går i flokke på op til 50.000 kyllinger. De går 20 kyllinger pr. kvadratmeter, og belægningsgraden, altså tætheden af kyllinger i hallerne, har betydning for blandt andet deres mulighed for at kunne bevæge sig og regulere kropstemperaturen. Det kan resultere i, at de udvikler varmestress, hvor de gisper med åben mund i forsøget på at komme af med varmen.

Dyrenes Beskyttelse opfordrer forbrugere til at fravælge industrikyllingen ved køledisken og i stedet vælge en frikylling, som har en langsommere opvækst, har mere plads og kommer udenfor.

[FAKTABOKS] Problemer i den industrielle kyllingeproduktion

• Dansk landbrug producerede mere end 125 mio. kyllinger sidste år . Kun 1-2 pct. er frikyllinger. Resten er industrikyllinger
• Mere end 20 mio. kyllinger eksporteres levende hvert år til slagtning i udlandet
• Over 3 mio. kyllinger dør hvert år tidligt i produktionen
• Mere end 3 ud af 4 kyllinger kan ikke gå normalt op til slagtetidspunktet
• Over 5 mio. kyllinger har alvorlige gangproblemer
• Mindst 270.000 slagtekyllinger dør om året på vej til slagteriet
• Der er typisk 40.000 kyllinger i en flok
• En industrikylling på 2 kg har 0,05 m2 plads
• Kyllingen når sin slagtevægt på ca. 2 kg på under 35 dage, 3 dage hurtigere end for 10 år siden
• Kyllinger går i strøelse, men der muges ikke ud i produktionsperioden, så kyllingen går i det samme møg hele sit liv
• Den kan udvikle ’træbryst’ pga. hurtig vækst
• Kunstigt lys gør, at den kun sover 6 timer fordelt på et døgn
• Den har ikke adgang til det fri