Industriens Pension

Industriens Pension kåret som årets globale investor i infrastruktur

Del

Industriens Pension er blevet kåret som den bedste globale investor i infrastruktur via fonde i konkurrence med pensionsselskaber fra hele verden. Det skete ved IPE Real Assets & Infrastructure Global Investor Awards 2022 i München torsdag aften.

Vindmølleparken Butendiek i den tyske del af Nordsøen.
Vindmølleparken Butendiek i den tyske del af Nordsøen.

Industriens Pension har netop modtaget en fornem international pris for selskabets investeringer i infrastruktur via fonde, der pt. udgør 18,1 mia. kr. Bag kåringen står en række eksperter og organisationen IPE (Investment & Pensions Europe), der hvert år samler store investorer fra hele verden til prisuddelingen ’IPE Real Assets & Infrastructure Global Investor Awards.’

”Det er virkelig en pris, som vi er glade for, da investeringer i infrastruktur spiller en meget vigtig rolle i den samlede portefølje. Infrastruktur har sikret gode langsigtede afkast, og vores voksende investeringer i energiinfrastruktur som fx vindmølleparker, solcelleparker og biogas er samtidig helt afgørende for vores bidrag til den grønne omstilling og energiuafhængighed,” siger chef for Real Assets i Industriens Pension, Jan Østergaard.

Vedvarende energi, fiberudrulning og elbil-ladestandere

Industriens Pension vandt prisen i kategorien Indirect Strategy’, der er en af IPE’s guldkategorier ved prisuddelingen. Området omhandler investeringer via specialiserede infrastrukturfonde, der investerer i bl.a. vedvarende energi, transmissionsanlæg, digital infrastruktur som eksempelvis fiberudrulning, elbil-ladestandere, transportinfrastruktur og investeringer i social infrastruktur som f.eks. hospitaler og skoler.

”Industriens Pensions 15 år gamle infrastrukturprogram udgør bedste globale praksis på mange niveauer: Størrelse, sofistikeret tilgang, diversifikation og langsigtede resultater,” lød det bl.a. i en skriftlig kommentar fra dommerpanelet ved IPE’s kåring.

Fremhævede investeringer i vedvarende energi

Dommerpanelet fremhævede især den måde, hvorpå Industriens Pension har investeret store beløb i vedvarende energi over hele verden. Her har selskabet gennem mange år investeret betydelige milliardbeløb i velperformende fonde, der på vegne af Industriens Pension og andre investorer har skabt mange års gode afkast ved at investere i bl.a. udviklere af vindmølle- og solcelleparker i både Europa, Asien, USA og Sydamerika.

Industriens Pension foretog de første investeringer i infrastruktur i 2006 og har siden gradvist udbygget investeringsområdet. De samlede infrastrukturinvesteringer har siden etableringen af investeringsprogrammet leveret gennemsnitlige årlige afkast på over 11 procent.

I alt har Industriens Pension investeringer i infrastruktur for 24,5 mia. kr., hvoraf infrastrukturinvesteringer via fonde udgør 18,1 mia. kr. Investeringerne i infrastruktur udgør lidt over 11 procent af Industriens Pensions samlede portefølje.

Kontakter

Billeder

Vindmølleparken Butendiek i den tyske del af Nordsøen.
Vindmølleparken Butendiek i den tyske del af Nordsøen.
Download
Jan Østergaard, head of Real Assets i Industriens Pension. Foto: Industriens Pension.
Jan Østergaard, head of Real Assets i Industriens Pension. Foto: Industriens Pension.
Download

Information om Industriens Pension

Industriens Pension
Industriens Pension
Nørre Farimagsgade 3
1364 København K

https://www.industrienspension.dk/

Industriens Pension er blandt Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskaber med ca. 429.000 medlem­mer. Næsten 8.000 virksomheder inden for industri og fødevarebranchen i Danmark indbetaler til pensions­ordningen. Hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede investeringer udgør 220 mia. kr. Mere information på www.industrienspension.dk

Følg pressemeddelelser fra Industriens Pension

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Industriens Pension

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum