Industriens Pension

Industriens Pension holder omkostningerne i bund i 2019

Del
Omkostningerne til administration i Industriens Pension holdes fortsat i bund og lander blot på 22 kr. om måneden pr. medlem i 2019. Lave omkostninger betyder, at der i sidste ende er mere i pension til medlemmerne.

Ansatte i industrien og fødevareindustrien kan også i 2019 se frem til nogle af branchens absolut laveste omkostninger til administration i deres pensionsselskab. Med omkostninger på blot 22 kr. om måneden pr. medlem vil Industriens Pension nemlig fastholde en position som et af sektorens absolut billigste og mest effektive selskaber.

”Vi er meget opmærksomme på hele tiden at vurdere vores processer og effektivisere alle steder, hvor det giver mening. Vi er her for de ansatte i industrien og fødevareindustrien, og når vi holder omkostningerne til drift nede, er der mere i pension til dem,” siger Laila Mortensen, adm. direktør i Industriens Pension.

De lave omkostninger skyldes bl.a., at der er mange medlemmer til at dele dem, stor omkostningsbevidsthed, en meget velfungerende IT-platform og effektive processer i alle dele af selskabet. Derudover fik Industriens Pension for nogle år siden refunderet et betydeligt beløb i moms fra SKAT, som er blevet brugt til at sænke omkostningerne yderligere i en årrække.

Går ikke på kompromis

Laila Mortensen tilføjer, at man i jagten på lave omkostninger ikke vil gå på kompromis med en god service og rådgivning. Derfor handler det om at ramme den rette balance, hvor der fortsat bruges de nødvendige midler, når det skaber værdi for medlemmerne.

Industriens Pension har i mange år markeret sig med nogle af branchens laveste driftsomkostninger – også hvis der ses bort fra den ekstraordinære sænkning af omkostningerne som følge af tilbagebetalingen af moms. Det blev senest bekræftet i Finanstilsynets opgørelse over pensionsselskabernes nøgletal for omkostninger pr. forsikret.

Kontakter

Billeder

Information om Industriens Pension

Industriens Pension
Industriens Pension
Nørre Farimagsgade 3
1364 København K

https://www.industrienspension.dk/

Industriens Pension er blandt Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskaber med over 400.000 medlem­mer. Ca. 8.000 virksomheder inden for industri og fødevarebranchen i Danmark indbetaler til pensions­ordningen. Hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede investeringer udgør omkring 166 mia. kr. Mere information på www.industrienspension.dk

Følg pressemeddelelser fra Industriens Pension

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Industriens Pension

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye