Industrien skal kunne omstilles hurtigere i krisetid

I krisesituationer er det essentielt, at industrien kan reagere hurtigt og omstille produktionen, så forsyningskæderne med medicinsk udstyr opretholdes. Derfor samarbejder Teknologisk Institut med en række europæiske partnere i Eur3ka-projektet, hvor målet er at udvikle et fælles service-netværk, så man hurtigst muligt kan reagere på fx fremtidige pandemier.  

Eur3ka-projektet har til formål at hjælpe virksomheder med hurtigst muligt at kunne omstille deres produktion, så den i krisesituationer uden hindringer kan bidrage med fremstilling af vitale medicinske forsyninger og udstyr. Undervejs i projektet vil samarbejdspartnerne fokusere på at forbinde globale produktions- og forsyningskæder med medicinsk udstyr – noget der fx var helt essentielt under Corona-pandemien.

- Projektet startede, da Corona var på sit højeste, og målet var at lære noget konstruktivt af det. Allerede i starten af projektet var man bevidst om, at der var nogle udfordringer med forsyningskæder og med tilvejebringelse af medicinsk udstyr. Tanken var, at vi skulle belyse, hvordan og hvorfor problemerne opstår og derfra komme med nogle løsningsforslag til, hvordan man kunne gøre det bedre, fortæller Lasse Haahr-Lillevang, seniorkonsulent på Teknologisk Institut.

Unik mulighed for at demonstrere løsninger internationalt
Målsætningen for projektet er kort sagt at sikre et bedre beredskab forud for eventuelle krisesituationer i fremtiden. Det indebærer blandt andet et tættere samarbejde mellem lande og industrier for at sikre solide og effektive forsyningskæder. Derfor er tilgangen hos Eur3ka også, at potentielle sundhedskriser skal løses i international skala frem for national skala.  

- En udfordring er, at vi ikke har én samlet organisation i EU, der håndterer al certificering af medicinsk udstyr - det er spredt over hele Europa i form af bemyndigede organer, og i krisesituationer er der er ikke mulighed for at omgås standard-fremgangsmåden for certificering af medicinsk udstyr. Så hvordan kan man udnytte digitaliseringen til at gøre processerne hurtigere og mindre besværlige samt identificere nye veje til at opnå certificering – det er relevant at undersøge, lyder det fra Lasse Haahr-Lillevang, som fortsætter: 

- Så konkret arbejder vi på at kunne vise, hvordan man går fra et ISO 9001 til et ISO 13485 kvalitetsstyringssystem i en industriel 3D-print sammenhæng, hvilket er relevant, når man fremstiller medicinsk udstyr. Men vi vil også at demonstrere, hvordan tilgængelighed og deling af data kan udnyttes til kvalitetssikring, som kan indgå i certificeringen af kritiske komponenter. 

Certificeringer har væsentlig betydning i krisesituationer 
I starten af Corona-pandemien steg efterspørgslen på medicinsk udstyr og værnemidler voldsomt, og det satte producenterne under pres. Flere produktionsvirksomheder gik derfor i gang med at 3D-printe respiratorudstyr og ansigtsvisirer. Men særligt certificeringer kan være en barriere i krisesituationer – blandt andet ISO 13485 standarden, som er nødvendig, hvis man som virksomhed er involveret i fx design, produktion og service af medicinsk udstyr.

Teknologisk Instituts indgangsvinkel til Eur3ka-projektet har derfor bl.a. været vidensdeling, hvor man trækker på mere end 30 års erfaring med 3D-print - som der netop har vist sig at være et øget behov for under sundhedskriser. 

- Derfor tænkte vi, at det vigtigste vi kan bidrage med i det her projekt, er at gøre det nemmere at gå fra én certificering til en anden; fx fra ISO 9001 til ISO 13485 – og samtidig vise, hvordan det kan gøres. Så hvis der pludseligt er et behov for at få lavet noget bestemt på en eksisterende produktionslinje, så er det muligt at omstille produktionen hurtigt, siger Lasse Haahr-Lillevang.

Test af forskellige værktøjer og 3D-printede implantater
Siden projektets start i december 2020 er der udviklet værktøjer til håndtering af krisesituationer. Blandt andet er der i projektet udviklet et vagtskiftesystem, der sikrer, at en produktion kan køre kontinuerligt under en pandemi med smittede medarbejdere. Desuden har man lavet en platform for virksomheder, der efterspørger eller udbyder særlige ekspertiser. 

I projektet har Teknologisk Institut også kigget på 3D-print til fremstilling af implantater, da flere danske læger efterspørger lettere adgang til implantater, der passer til den specifikke patient. 

- Antallet af leverandører inden for 3D-print af implantater er lige nu meget begrænset, og samtidig er det dyrt - bl.a. fordi det certificeringsmæssigt er tungt. Derfor undersøger vi, om det måske kunne være interessant for danske virksomheder at gå ind på området, hvor Teknologisk Institut vil kunne assistere med 3D-print-delen, slutter Lasse Haahr-Lillevang. 

Om Eur3ka-projektet 
Eur3ka er finansieret af EU via Horizon 2020 og løber fra december 2020 til december 2022. I alt deltager 24 partnere fra 11 forskellige europæiske lande i projektet – 12 virksomheder, tre universiteter, fem foreninger og fire organisationer. I løbet af projektet vil de arbejde på at forbedre forsyningskæderne på tværs af landegrænser, og i den forbindelse skal der skabes fælles referencerammer for bl.a. fremstillingsteknologier. 

Desuden vil man etablere et Eur3ka-fremstillingsnetværk på tværs af industrier, som gør det muligt at forbinde globale produktions- og forsyningskædefunktioner inden for medicinalindustrien, når behovet opstår. På den måde kan man sikre en hurtig omstilling af produktionen ved øget og pludselig efterspørgsel efter medicinske forsyninger og udstyr.

Læs mere om projektet her: https://www.eur3ka.eu/