Dansk Metal

Industrien er lyspunkt i svag dansk vækst

Del

Finansministeren har netop offentliggjort ”Økonomisk Redegørelse, maj 2016”. Regeringen nedjusterer forventningerne til væksten i Danmark. Dansk Metal peger på en stærk dansk industri.

I sin økonomiske redegørelse forventer finansminister Claus Hjort Frederiksen en BNP-vækst i 2016 på 1,1 pct. stigende til 1,7 pct. i 2017. Dansk Metal deler regeringens opfattelse af, at dansk økonomi udvikler sig for langsomt.

”Dansk Metal deler i store træk regeringens bekymring for Danmarks produktivitetsudvikling. Det er dog efter Dansk Metals vurdering fortsat de ikke-konkurrenceudsatte sektorer, der trækker produktiviteten ned. Produktiviteten i den danske industri er fortsat høj”, siger cheføkonom i Dansk Metal, Thomas Søby.

Årsagen til de lavere forventninger til væksten skal blandt andet findes i lavere efterspørgsel blandt store vækstøkonomier som Kina og faldende oliepriser, hvilket har svækket den danske indtjening på nordsøolien. Trods de relativt svage vækstudsigter forventes beskæftigelsen alligevel at stige med 52.000 frem mod 2017. Således vil beskæftigelsen være steget med ca. 130.000 siden 2012.

Mangel på arbejdskraft er en realitet

Finansministeren vurderer i ”Økonomisk Redegørelse, maj 2016”, at der ikke er tegn på akutte flaskehalse på det danske arbejdsmarked.

”Dansk Metal deler ikke ministerens vurdering af, at der ikke er tegn på flaskehalse i dansk økonomi. Dansk Metals ledighed er nede på 3 procent. Manglen på flere af Metals kernemedlemmer som industriteknikere, smede og værktøjsmagere, er høj allerede nu. Så selvom der ifølge regeringen stadig er ledig kapacitet på arbejdsmarkedet, er der alvorlig mangel på den rigtige kvalificerede arbejdskraft”, siger Cheføkonom i Dansk Metal, Thomas Søby.

Ifølge Dansk Metal er der stort behov for at øge uddannelsesindsatsen, så manglen på kvalificeret arbejdskraft ikke stækker Danmark som produktionsland.

Den strukturelle beskæftigelse er ifølge Finansministeriet forbedret på baggrund af de seneste års arbejdsmarkedsreformer, og forventes at sige med 28.000 frem mod 2017.

For yderligere info:

Pressechef i Dansk Metal, Jens Dissing Munk, telefon 30178874, mail: jedm@danskmetal.dk

Information om Dansk Metal

Dansk Metal
Dansk Metal
Molestien 7
2450 København SV

33 63 20 00https://www.danskmetal.dk/

Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum