Teknologisk Institut

Industri 4.0 hos Vestas: Nu kan robotterne arbejde sammen

Del
Teknologisk Institut har fået robotter til at arbejde sammen hos Vestas ved hjælp af fremtidens digitaliseringsmuligheder. Det betyder, at mobile robotter fungerer som de stationære robotters forlængede arm.
Foto:Kirstine Mengel
Foto:Kirstine Mengel

På fremtidens fabrikker vil robotter og teknologi spille sammen i en grad, vi næsten ikke kan forestille os i dag. Begrebet er døbt Industri 4.0, og er en betegnelse for en udvikling af produktionsteknologien, der giver nye automationsmuligheder og gør produktionen intelligent på en helt ny måde.

- Virksomheder, som udnytter nutidens digitale muligheder, vinder en kæmpe gevinst. De er meget fleksible, fordi de selv i højere grad kan omstille deres produktion ved bare at ændre i datagrundlaget for produktionen, og de kan få et meget højere niveau af teknologi ind i produktionen, siger sektionsleder Anders Billesø Beck fra Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi.

Hos Vestas Assembly i Ringkøbing har Teknologisk Institut i samarbejde med Technicon demonstreret, hvordan man allerede er i stand til at få forskellige robotenheder til at spille sammen på en helt ny måde. En mobil robot kan således snakke sammen med de øvrige robotter i produktionen og tage sig af de logistiske opgaver.

- Potentialet for mobile robotter i vores produktion ligger i hjælpen med tunge løft, i at vi kan producere i weekenden og uden for normal skift, og i at robotterne kan hjælpe os med at køre emner ud til de forskellige arbejdsstationer, fortæller PEX Coordinator Kim Langhoff fra Vestas.

Mobiler robotter skaber sammenhængskraft
De nye intelligente produktionsmuligheder er i højere grad kommunikations- og datadrevet, der gør det muligt for robotterne at tale og arbejde sammen.

- De mobile robotter vil være en central del af fremtidens produktion, fordi de vil skabe en sammenhængskraft imellem de enkelte produktionsceller og imellem de medarbejdere, der er i systemet, uddyber sektionsleder Lars Dalgaard fra Teknologisk Institut.

Demonstrationen hos Vestas i Ringkøbing, viser at de kan se frem til øget effektivitet og kvalitet i deres produktion, men vigtigst af alt, så kan de se nye muligheder i robotteknologien.

- Det, at vi nu kan få flere robotteknologier til at spille sammen, gør at vi bliver mere konkurrencedygtige, at vi får vores takttid ned for en mølle, så vi kan levere den hurtigt ud, samt at vi kan højne vores kvalitet, konkluderer PEX Coordinator Kim Langhoff fra Vestas og fortsætter.

- Vi har lært, at der er ingen grænser for, hvad en robot kan. Produktionen er meget manuel, og vi har altid sagt, at vi ikke kan få hjælp fra robotter. Men det viser sig, at nu kan vi både få smurt vores bolte og få dem leveret ud til de forskellige arbejdsstationer.

Robotterne kan mere end vi tror

Projektet hos Vestas har dokumenteret, at teknologierne nu er ved at være så modne, at man kan tænke i helt nye automationsmuligheder.

- Industri 4.0 handler om at udnytte nutidens digitale teknologier til at sikre samspillet mellem de forskellige enheder og den data, der findes i produktionen. Hos Vestas har vi udnyttet en række af de moderne digitale teknologier til netop at sikre samspillet mellem en produktionsrobot, som er styret af data, og koble den sammen med en mobil robot, som også bruger data til at vide, hvor den skal hente materialet henne og til at lave hele fabrikslogistikken, forklarer Anders Billesø Beck fra Teknologisk Institut.

For at se dette indhold fra www.youtube.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Kontakter

Sektionsleder Lars Dalgaard, Teknologisk Institut, mobil: 7220 3983, mail: ldd@teknologisk.dk og Sektionsleder Anders Billesø Beck, Teknologisk Institut, mobil: 7220 2332, mail: anbb@teknologisk.dk

Billeder

Foto:Kirstine Mengel
Foto:Kirstine Mengel
Download
Download

Information om Teknologisk Institut

Teknologisk Institut
Teknologisk Institut
Gregersensvej
2630 Taastrup

7220 2000http://www.teknologisk.dk/

Teknologisk Institut styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1.100 medarbejderes faglige ekspertise. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige, DTI Polska og DTI Spain.

Læs mere om Instituttet.

Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på tlf. 72 20 10 66 - eller kommunikation@teknologisk.dk

Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye