Indsats for særligt udsatte borgere giver større livskvalitet

Fra januar 2018 til december 2020 har i alt 181 af kommunens mest udsatte borgere været tilknyttet ”Særlig Koordineret Indsats” (SKI), som er målrettet en særlig sårbar gruppe, der har udsigt til at leve 15-20 år kortere end andre, og med mange leveår med sygdom og dårligt helbred i udsigt.
”Denne ulighed i levestandard er jeg rigtig glad for, der bliver taget hånd om. Vi har nogle borgere, der af forskellige årsager har mistet kontakten til samfundet, og som har brug for en guide til at komme på banen igen og mestre egen tilværelse. Det tilbyder vi nu, og jeg er rigtig glad for de resultater indsatsen har givet, for alle skal have lige muligheder for at skabe et godt liv” siger udvalgsformand i Social, Sundhed og Omsorgsudvalget Bo Abildgaard.
En kortlægning af indsatsen viser, at 2/3 af brugerne er mænd, 85% har ikke en samlever og 81% har ikke hjemmeboende børn. Derudover har borgerne komplekse problemstillinger med forskellige kombinationer af fysiske og psykiske sygdom samt misbrug. 78% er diagnosticeret med fysisk sygdom og 60% er diagnosticeret med psykisk lidelse og 46% har misbrugsproblemer.
Antallet af borgere, der deltager i indsatsen er steget kraftigt siden 2018, hvor 15 borgere deltog til 2020, hvor 113 borgere blev henvist til ordningen. 87% af borgerne, som har været tilknyttet SKI mener, at indsatsen har haft en positiv forskel på deres liv, hvor mange giver udtryk for at have fået mere styr på deres liv, nogen har fået en bolig, taget kørekort, er på vej i job eller anden beskæftigelse eller aktivitet.
”Det er nogle rigtig gode resultater, og jeg hæfter mig specielt ved at indsatsen i høj grad hjælper borgerne i retning mod et bedre liv, og mod job eller en anden form for beskæftigelse. Det er en gruppe borgere, som i udgangspunktet er meget langt fra arbejdsmarkedet, som med denne indsats relativt hurtigt bliver hjulpet tilbage til at kunne mestre egen tilværelse. Det er et rigtigt godt eksempel på hvordan specialiserede indsatser kan styrke de mest udsatte borgere” siger udvalgsformand for Beskæftigelsesudvalget Ole K. Larsen.
Borgerne er typisk tilknyttet SKI mellem 13-26 uger og foregår i et tæt samarbejde mellem medarbejdere fra både social- og arbejdsmarkedsområdet, der er sat sammen i et nyt tværfagligt samarbejde, som har styrket tilgangen til borgerne. Kortlægningen viser samtidig at 89% har oplevet det ”meget godt” eller ”godt” at få den ekstra støtte, og gerne vil anbefale SKI-forløbet til andre borgere.
Fakta:
Resultaterne fra projektet ”Sammen om min vej”, som havde til formål, at opnå bedre sundhedstilstand og trivsel for udsatte borgere, var meget gode og resulterede i en forankring af projektet under navnet ”Særlig koordineret indsats” (SKI), som blev besluttet af byrådet i 2018 med et årligt budget på 1.786.000 kr. i årene 2019-22. Midlerne er fordelt mellem Center for Socialområdet og Center for Arbejdsmarked.
Kontakter
Bo Abildgaard1. viceborgmester, formand for Social, Sundhed og Omsorgsudvalget
Tlf:25 18 18 09bab@guldborgsund.dkOle K. Larsen2. viceborgmester
Formand for Beskæftigelsesudvalget
Rikke Betak LundChefkonsulent, Cand.Comm.
Tlf:25180248rblu@guldborgsund.dkBilleder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune vinder KL's Forebyggelsespris 20259.5.2025 09:22:44 CEST | Pressemeddelelse
Fredag formiddag blev Guldborgsund Kommune udpeget som vinder af KL’s forebyggelsespris på KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum 2025. Projektet ”Åbne mødesteder” blev belønnet for at skabe rum for borgerne i samarbejde mellem borgerne og kommunen.
Puljemidler til dramaskole og litteraturfestival8.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fokus-puljen bevilliger mere end 100.000 kroner til to projekter, der begge har til formål at få børn og unge engageret i kulturen.
Midlertidig lukning af Svømmecenter Falster7.5.2025 10:06:30 CEST | Pressemeddelelse
Svømmecenter Falster skal have nyt ventilationsanlæg og er derfor nødt til at holdet lukket hen over sommeren.
Hvordan skal fremtidens plejeboliger se ud? Nu inddrages organisationer, borgere og medarbejdere6.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af maj og juni skal en lang række organisationer, frivillige, borgere og medarbejdere sammen lave et oplæg til, hvordan arkitektur, natur og indretning kan skabe de bedste rammer for det gode hverdagsliv på Guldborgsund Kommunes plejecentre.
Styrker indsatsen - forebyggende indsats får millioner5.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere besøg hos både gravide og familier med mindre børn. Det er resultatet af en ny aftale, der skal sikre en bedre understøttende og forebyggende indsats for kommunens børn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum