Mission Øst

Indsamling hjælper Nepals piger fri af diskrimination

Del
Bimala fra Nepal sakkede bagud i skolen, fordi hun en uge hver måned var forvist til en kostald under sin menstruation. Mission Øst imødegår denne form for diskrimination med penge fra Danmarks Indsamling.
Bimala Kafle måtte ikke komme i skole, mens hun havde menstruation. Hun indhentede skolekundskaberne i Mission Østs læsegruppe for unge. Foto: Susanne Madsen for Mission Øst.
Bimala Kafle måtte ikke komme i skole, mens hun havde menstruation. Hun indhentede skolekundskaberne i Mission Østs læsegruppe for unge. Foto: Susanne Madsen for Mission Øst.

Danmarks Indsamling er løbet over skærmen. Gavmilde danskere gav hele 71.708.044 kroner til at styrke verdens piger.

Nu tager vi arbejdstøjet på. Ja, Mission Øst er allerede i fuld gang med at styrke verdens piger – i Nepal.

Pigerne lærer om deres rettigheder i Mission Østs læsegrupper i landets fjerntliggende bjerge. Her får de også hjælp til at klare sig i skolen. Mange piger kommer nemlig bagud med lektierne eller dropper helt ud af skolen, fordi de ikke må være på skolen, mens de har menstruation.

Chhaupadi er en gammel praksis i det vestlige Nepal, hvor man tror, at kvinder efter barnefødsel og under menstruation er farlige og forurener deres omgivelser. Og det er blandt andet gået ud over 18-årige Bimala Kafle.

Én uge hver måned måtte hun forlade sit hus og overnatte i kostalden. Hun måtte ikke spise grøntsager, for det ville gøre alle andre grøntsager dårlige. Hun måtte ikke røre ved landsbyens fælles vandhane, fordi det ville forurene vandet. Ingen måtte så meget som trykke hendes hånd. Blot fordi, hun havde sin menstruation.

En dag kom Bimala med i en ungdomsgruppe oprettet af Mission Øst. Her lærte hun, at chhaupadi har været forbudt i Nepal siden 2007. Pigerne i gruppen lavede kampagner mod chhaupadi i hele landsbyen, og nu er tabuet ved at blive brudt. Bimala er kommet tilbage i skole og går i 10. klasse.

”Det bedste ved at være med i gruppen er, at jeg ikke længere behøver at praktisere chhaupadi, og at jeg har lært at tale min sag,” siger hun.

Mission Øst driver flere sådanne grupper for unge piger i Nepals vestlige Karnali-provins. Når pigerne lærer om deres rettigheder, informerer de deres forældre, så viden om basale menneskerettigheder spreder sig i lokalsamfundet.

Piger og kvinder lærer at læse og skrive, så de kan læse skilte, følge med i nyhederne og tage imod de tilbud, som deres lokale kommune giver. De lærer at regne, så de kan tage en ordentlig pris for deres afgrøder på markedet. Og de lærer at tale deres sag. I Karnali-provinsen er 14 kvinder nu valgt ind i forskellige lokalråd.

Jo, danskernes gavmildhed ved Danmarks Indsamling 2. februar gør nytte. Mission Øst kæmper pigernes sag sammen med en bred vifte af danske hjælpeorganisationer og er allerede i fuld gang med at løfte pigers og kvinders status i Nepals fjerntliggende bjergegne.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Bimala Kafle måtte ikke komme i skole, mens hun havde menstruation. Hun indhentede skolekundskaberne i Mission Østs læsegruppe for unge. Foto: Susanne Madsen for Mission Øst.
Bimala Kafle måtte ikke komme i skole, mens hun havde menstruation. Hun indhentede skolekundskaberne i Mission Østs læsegruppe for unge. Foto: Susanne Madsen for Mission Øst.
Download
Piger og kvinder lærer om deres rettigheder i Mission Østs læsegrupper i Nepal. Foto: Susanne Madsen for Mission Øst.
Piger og kvinder lærer om deres rettigheder i Mission Østs læsegrupper i Nepal. Foto: Susanne Madsen for Mission Øst.
Download
Danmarks Indsamling i lørdags hjælper Nepals piger fri af diskrimination. Foto: Susanne Madsen for Mission Øst
Danmarks Indsamling i lørdags hjælper Nepals piger fri af diskrimination. Foto: Susanne Madsen for Mission Øst
Download

Links

Information om Mission Øst

Mission Øst
Mission Øst
Postboks 149, Skt. Lukas Vej 13
2900 Hellerup

+ 45 39 61 20 48http://www.missioneast.org/

Mission Øst er en international hjælpeorganisation grundlagt i Danmark. Vi arbejder for at hjælpe sårbare mennesker og støtte lokalsamfunds kapacitet til at organisere og hjælpe sig selv gennem aktiviteter fra nødhjælp under katastrofer til langsigtet udviklingshjælp. Mission Øst arbejder direkte eller gennem lokale partnere i Afghanistan, Armenien, Bangladesh, Irak, Myanmar, Nepal, Nordkorea, Syrien og Tadsjikistan. Mission Øst er certificeret af Core Humanitarian Standard.

Følg pressemeddelelser fra Mission Øst

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mission Øst

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye