Indendørsbesøg på Furesøs plejehjem fra torsdag

”Jeg ved, at mange pårørende jublede over beskeden fra Sundheds- og Ældreministeriet forleden. Nu kan de igen besøge deres kære indenfor i deres bolig. Pårørende får nu et stort ansvar på linje med de ansatte med at følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer, så vi undgår smitteudbrud på Furesøs plejehjem, siger Matilde Powers (A), formand for Udvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv.
Det gode besøg
Plejehjemmene åbner dørene for besøgende torsdag den 2. juli. Pårørende behøver ikke at bestille tid, og de kan selv bestemme, hvornår på dagen og hvilke dage i ugen, de vil på besøg. Det betyder, at plejehjemmene ikke kan planlægge, hvornår der især skal være personale til stede for at hjælpe med besøgene. Pårørende får derfor en vigtig opgave med at bidrage til, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger om hygiejne, afstand mv. følges, så vi kan passe på de ældre på plejehjemmene.
Der vil være informationsbreve og opslag på alle Furesøs plejehjem. De vil orientere om de nationale og lokale retningslinjer, så pårørende ikke er i tvivl om hvordan, de skal forholde sig. Plejehjemmene henstiller til, at pårørende ikke tager ophold i fællesarealer, da personalet ikke kan sikre, at der holdes fornøden afstand til beboerne.
”Vi skal blive ved med at passe på vores mest sårbare ældre i kommunen. Derfor vil jeg appellere til, at alle besøgende følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger om hygiejne og afstand. Og jeg vil stadig opfordre til, at man mødes udendørs, hvis vejret og omstændighederne tillader det”, siger Matilde Powers.
Kortvarig nedlukning ved smitteudbrud
I tilfælde af smitteudbrud på et eller flere af Furesøs plejehjem, kan Styrelsen for Patientsikkerhed udstede et påbud om besøgsrestriktioner eller besøgsforbud. Det kan betyde, at et eller flere plejehjem kortvarigt lukker ned for besøg, hvis der fx er mistanke om smitte, øget risiko for smitte på et plejehjem eller, hvis antallet af smittede personer i Furesø Kommune er over 20 smittede pr. 100.000.
Kontakter
Matilde Powers (A), formand for Udvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv, tlf. 7216 5646.
Kommunikation
Find kontaktoplysninger til Furesøs politikere på https://www.furesoe.dk/politik/byraadet/byraadsmedlemmer/
Billeder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Liv, fællesskab og handel skal sikres på Værløse Bymidte10.7.2025 10:56:49 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Byråd vil fremtidssikre Værløse Bymidte: Udkastet til en ny rammelokalplan, der nu er sendt i høring, skal sikre, at den kommende udvikling udføres med fokus på kvalitet og helhed.
Ny ældrelov: En mere personlig og sammenhængende pleje8.7.2025 09:36:23 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juli trådte en ny ældrelov i kraft. Fremover planlægges hjælpen til Furesøs ældre borgere ud fra deres hverdag og behov, de vil blive mødt af velkendte ansigter i faste teams, og så vil indsatsen altid søge at gøre den ældre borgere så selvhjulpen som mulig.
Furesø Kommune opfylder mål for genanvendelse af affald30.6.2025 15:05:05 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune har et år før tid nået mål for reel genanvendelse af husholdningsaffald. Desuden er tendensen, at mængden af affald fra husholdninger ikke længere stiger.
Furesø Kulturskole lancerer Kulturpakker til kommunens dagtilbud og skoler23.6.2025 10:47:42 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kulturskole blev en realitet i 2024, da Farum Billedskole blev lagt ind under Furesø Musikskole, og har siden kunnet tilbyde en bred vifte af hold og aktiviteter for børn og unge indenfor kunstneriske og musiske fag. Nu lancerer Kulturskolen et nyt program med tilbud til skoler og dagtilbud under navnet Kulturpakker.
Faglighed og omsorg i højsædet: Kvalitet og nærvær i Børnehuset Vingesus19.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Børnehuset Vingesus i Furesø Kommune starter relationen mellem barn og dagtilbud ikke ved lågen – den begynder hjemme i stuen. Her møder pædagoger og forældre hinanden for første gang, og et spirende tillidsbånd bliver skabt. Det er ikke bare en gestus – det er en grundsten i den pædagogiske tilgang, hvor tryghed, respekt og ægte nysgerrighed på barnet er i centrum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum