home a/s

Indeks: Interessen for huse fortsætter op og op

Del
– fremvisninger på lejligheder går ned

 Resumé: (se mere i vedhæftede indeks for juni 2017))

  • homes fremvisningsindeks, der måler danskernes interesse for at købe bolig, viser, at antallet af fremvisninger af huse steg 0,9 % fra maj til juni (sæsonkorrigeret), når man måler som et tremåneders glidende gennemsnit. Fremvisninger af lejligheder faldt med 0,9 % i samme periode.
  • Over de seneste tre måneder (siden marts) er antallet af fremviste huse steget med 3,1 %, mens antallet af fremviste lejligheder er faldet med 1,6 %. Over det seneste år er fremvisninger af huse steget med 7,8 %, mens fremvisninger af lejligheder er faldet med 3,5 %.
  • Set i forhold til gennemsnittet over de seneste ti år ligger især antallet af fremviste huse, men også lejligheder, relativt højt.

Ifølge homes fremvisningsindeks, som er en pålidelig indikator for den fremtidige handelsaktivitet på boligmarkedet, steg antallet af fremvisninger af huse 0,9 % i juni (sæsonkorrigeret) – når man måler udviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit. Målt på samme vis faldt antallet af fremvisninger af lejligheder med 0,9 % i juni.

Antallet af fremviste ejerlejligheder er faldet med 3,5 % i forhold til for et år siden. Der har dog været udsving undervejs. Antallet af fremviste huse har udviklet sig i en opadgående retning, sådan at niveauet i juni lå 7,8 % højere end i juni måned sidste år. Overordnet indikerer det en stigende efterspørgsel på huse. 

Kommentarer fra Home, relationschef Mads Ellegaard:

”Køberne viser til stadighed større interesse for husene, og interessen er set over de seneste 10 år relativ høj. Det samme gælder for lejlighederne, men her svinger formkurven mere, og den fik et knæk i juni med et fald på 0,9 %, mens husene steg med 0,9 %, viser fremvisningsindekset fra Home og Danske Bank.

Husene har medvind mange steder i landet, og det er især en god økonomi hos de danske familier, der bærer fremgangen. Vi ser både nye købere på fremvisningerne, der får hjælp af de lave renter, gode jobmuligheder og flere penge mellem hænderne.

Siden 2012 har en familie med to voksne og to børn u snit fået 2.400 kr. mere mellem hænderne hver måned, viser Danske Banks beregninger – og den ekstra købekraft smitter også af på hussalget. Vi ser også flere anden- og tredjegangskøbere, der for alvor griber de gode tendenser til at få solgt og finde et andet hjem.

Lige nu er det mest presserende, at der kommer flere boliger til salg, så der er noget at vise frem. Et faldende udbud og hurtige salg lægger et pres på køberne, der skal handle hurtigere.

Det presser også udbudspriserne op, fordi det mange steder er sælgers marked. Når det er sagt, så handler det fortsat om at sætte den rigtige, skarpe pris fra start – særligt i områderne hvor priserne allerede er steget meget. Men også i områder, hvor markedet godt nok er på vej frem, men fra et lavt niveau og hvor det fortsat er køberne, der sætter takten. Hvis prisen bliver sat for højt, holder køberne sig væk.” 

Nøgleord

Billeder

Vedhæftede filer

Information om home a/s

home a/s
Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj

+45 86154300http://home.dk/

home-kæden - kort fortalt

home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.

Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.

  • home er en af landets mest kendte ejendomsmæglerkæder
  • home blev stiftet den 1. august 1989
  • home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
  • home har ca. 850 ansatte
  • home er en franchise-kæde
  • home har ca. 120 franchisetagere
  • home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
  • homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
  • home har særligt uddannede køberrådgivere
  • home har 4 servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.

Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.


Kom godt hjem!

*  Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** medio 2022.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye