Forsikring & Pension

Indboforsikring er guld værd på pisterne i udlandet

Del
Især unge danskere risikerer at få et chok på skiferien. De mangler en indboforsikring, der beskytter dem mod erstatningskrav ved uheld og ulykker på skiferien. Politi og domstole i udlandet slår hårdt ned, hvis man overtræder færdselsreglerne på pisterne.

De nyeste tal fra Forsikring & Pension viser, at 19 pct. af unge mellem 21-24 år ikke har en almindelig indboforsikring.

 
Det skulle man måske ikke tro betyder noget særligt på en skiferie under fremmede himmelstrøg. Men det gør det i høj grad. Det betyder nemlig, at de ikke kan få hjælp, hvis de er involveret i ulykke eller sammenstød, og de er skyld i, at andre skiløbere er kommet til skade.
 
- De er typisk ikke klar over, at det kan det få meget alvorlige økonomiske og personlige konsekvenser, hvis de overtræder færdselsreglerne for "ski-kørsel". Indboforsikringen hjælper dem sikkert igennem et erstatningsansvar, siger Anja Lintrup Sørensen fra Forsikringsoplysningen.
 
Hun fortæller, at unge mennesker, der bor alene, kun er dækket på forældrenes indboforsikring, indtil de er 18 eller 21 år.
 
- Derefter må de købe deres egen indboforsikring. Gør de ikke det, kan det blive en meget dyr fornøjelse at blive mødt med et erstatningskrav for personskader, både i Danmark og i udlandet. Især hvis skaderne er så voldsomme, at den, der er kommet til skade, har brug for medicinsk og fysisk hjælp i flere år.
 
- Hvis man står lige foran at skulle på skiferie og bevidst har fravalgt at købe en indboforsikring, kan man i nogle forsikringsselskaber i stedet købe en rejseforsikring med ansvarsdækning, råder Anja Lintrup Sørensen.
 
Når der sker ulykker og uheld på pisterne, bliver der især rejst mange erstat-ningssager ved de lokale domstole i Frankrig, Østrig, Schweiz, Tyskland og Italien.
 
For nærmere information, statistik, FIS-regler m.m.:
 

http://admin.forsikringogpension.dk/presse/nyheder/2017/Sider/Indboforsikring-er-guld-v%C3%A6rd.aspx

Nøgleord

Kontakter

Anja Lintrup Sørensen
Konsulent
als@forsikringogpension.dk


Pressetelefon: 41 91 91 01

Information om Forsikring & Pension

Forsikring & Pension
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup

41919101http://www.forsikringogpension.dk

F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye