IMO sætter kikkerten på autonome skibe
Danmark har sammen med en række lande taget initiativ til at sætte autonome skibe på dagsordenen i IMO.
FN's søfartsorganisation, IMO, følger forslaget og sætter nu gang i arbejdet med i første omgang at kortlægge, hvordan de eksisterende internationale regler kan anvendes sammen med autonome skibe og de maritime teknologier. Teknologier som er i hastig udvikling.
Erhvervsminister Brian Mikkelsen:
”Fra dansk side ønsker vi, at den internationale regulering er på forkant med den teknologiske udvikling, ikke mindst så ny teknologi kan medvirke til at styrke sikkerheden til søs. Det er vigtigt, at vi også fra offentlig side har fokus på at tilskynde innovation og udvikling inden for søfarten og særligt initiativer, som fremmer digitalisering og automatisering.
Indsatsen i IMO viser, at vi er i front med hensyn til at sikre internationale rammevilkår, der giver det Blå Danmark mulighed for bedst muligt at udnytte sin globale styrkeposition inden for udviklingen og anvendelsen af nye, innovative løsninger.”
Forslaget om at sætte autonome skibe på dagsorden i IMO er blevet fremsat af Danmark, Estland, Finland, Japan, Holland, Norge, Sydkorea, England og USA i fællesskab. Det gav anledning til en længere drøftelse, som viste, at der fortsat er mange sikkerhedsmæssige og juridiske udeståender at få afdækket i forhold til autonome skibe. På trods af en del bekymringer var der dog meget bred enighed om, at IMO er nødt til at gå i gang med arbejdet nu. Der var også enighed om, at IMO skal have for øje, hvordan udviklingen vil påvirke de søfarende.
I tillæg til selve mødet holdt Danmark også en præsentation, hvor repræsentanter fra Mærsk og DTU præsenterede deres konkrete arbejde med autonome skibe.
Også i Danmark har Søfartsstyrelsen taget initiativ på området og er bl.a. på vej med en undersøgelse af den maritime regulering, der vil blive påvirket af autonome skibe.
Kontaktperson: Kontorchef i Søfartsstyrelsen, Per Sønderstrup, tlf. 72 19 61 69
Pressekontakt: Presserådgiver i Erhvervsministeriet, Sara Ringgaard Price, srp@em.dk, tlf. 91 39 94 07
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
2,85 mia. kr. til grøn kritisk infrastruktur i Ukraine23.4.2024 15:01:24 CEST | Pressemeddelelse
Milliardgaranti på 2,85 mia. kr. skal bane vejen for danske vindmøller i Ukraine, og sikre grøn strøm til 500.000 husstande og et tiltrængt boost til Ukraines energiforsyning.
Nyt stærkt erhvervssamarbejde mellem Danmark og Ukraine23.4.2024 15:00:06 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov er sammen med en erhvervsdelegation rejst til Ukraine, hvor han bl.a. er mødtes med Ukraines Præsident Volodymyr Zelenskyj. Erhvervsministeren har sammen med Første vicepremierminister og økonomiminister Yulia Svyrydenko underskrevet en aftale, der skal styrke samarbejdet mellem Danmark og Ukraine i kampen for frihed.
Bureaukrati og bøvl forsinker milliardinvesteringer i grøn omstilling22.4.2024 07:00:31 CEST | Pressemeddelelse
En ny redegørelse fra Erhvervsministeriet viser, at den grønne omstilling er bredt forankret i dansk erhvervsliv, men bureaukrati og bøvl er en stopklods. Derfor vil regeringen nu sætte ind med et nyt lovforslag, der skal sikre tempo i klagesager og understøtte hurtigere opstilling af solceller og vindmøller.
Endnu flere midler til støtte af danske erhvervsprojekter i Ukraine15.4.2024 10:16:48 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter nu nye midler til Ukraine Fonden, som er med til at muliggøre danske virksomheders investeringer i Ukraine. Den ekstra støtte markeres i dag med et besøg fra den ukrainske førstedame, Olena Zelenska, i Danmark. Her deltager Olena Zelenska bl.a. i regeringens Ukraine Investeringsforum.
Presseinvitation: Møde i regeringens Ukraine Investeringsforum12.4.2024 16:04:07 CEST | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til møde i regeringens Ukraine Investeringsforum d. 15. april i Industriens Hus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum