Ildsjæle søges til at kickstarte den frivillige drift af Fredensborg Museum
Fredensborg Museum rummer mange spændende muligheder for borgere og frivillige, der er interesserede i lokalhistorie og brænder for at arbejde med historien gennem udstillinger, formidling, events, undervisning og andre projekter. Den gamle rytterskole i Avderød danner rammerne om museet, og indholdet kan de frivillige i den nye museumsforening være med til at forme.
Tradition for frivillighed
Fredensborg Museum har tidligere været drevet af frivillige kræfter. Fra 2000-2020 blev museet drevet af Karlebo Lokalhistoriske Forening. Da foreningen ikke længere havde kapacitet til at fortsætte driften, overtog kommunen museet i januar 2021.
I forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2023-2026 besluttede Fredensborg Byråd, at museet igen skal overgå til frivillig drift, og at der skal dannes en ny forening, der har til formål at drive museet:
”Vi har store og stolte traditioner for at frivillige kræfter løfter komplekse opgaver i vores kommune – fx med at vedligeholde og formidle vores fælles kulturarv. Det håber jeg, at vi også kan lykkes med i fremtiden, så vores vigtige og dejlige lokalhistoriske museum kan udfylde den plads i kommunen, som det fortjener”, siger Ulla Hardy-Hansen, der er formand for Kulturudvalget.
På mødet den 28. marts kan man høre mere om den kommende proces for foreningsdannelse, ligesom man kan melde sig til en arbejdsgruppe, der skal bidrage til det foreningsforberedende arbejde. Endelig kan man høre mere om mulighederne på museet, og der bliver mulighed for at dele input og ideer til, hvordan museet fremadrettet kan drives af den nye forening.
Mødet finder sted på Fredensborg Rådhus, tirsdag den 28. marts kl. 18.30-20.00 – indgang via sideindgang D. Tilmelding skal ske til kultur@fredensborg.dk senest den 24. marts.
Et unikt lokalhistorisk museum
Fredensborg Museum har til huse i en gammel rytterskole fra 1723, der er bygget på foranledning af kong Frederik IV. I Fredensborg Kommune har der været fire rytterskoler, men bygningen i Avderød, er nu den sidste, der er tilbage.
I mere end 200 år har bygningen været anvendt til bl.a. lærerbolig og undervisning, indtil
museet og Karlebo Lokalhistoriske Forening fik hjemsted på adressen i 1976. Siden 2000 har der udelukkende været museumsdrift i bygningen.
Museet rummer bl.a. en historisk skolestue, der tidligere er blevet anvendt til besøg fra skoler og institutioner. Skolestuen er indrettet med møbler og inventar fra skoler i de tidligere Fredensborg-Humlebæk og Karlebo Kommuner.
Fredensborg Museum undergår i foråret 2023 en større renovering pga. råd i bærende bjælker. Renoveringen forventes at være afsluttet i sommeren 2023.
For yderligere information eller spørgsmål om borgermødet kontakt kultur@fredensborg.dk
For information om museale funktioner og spørgsmål kontakt arkiverne@fredensborg.dk
Kontakter
Udvalgsformand Ulla Hardy-Hansen (UP) tlf. 50 83 63 49
Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Fredensborg Kommune udgiver sin første ESG-rapport27.6.2025 08:30:12 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet har netop godkendt kommunens første ESG-rapport, som giver borgerne et let overskueligt indblik i, hvordan kommunen som virksomhed arbejder med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold
Så er de nye vejnavne i Nivå Bymidte vedtaget20.6.2025 11:22:13 CEST | Pressemeddelelse
Med den nye bymidte kommer også nye veje og pladser – og de har nu fået navne baseret på kvinder og mænd fra Nivås lokalhistorie
Forrygende ferieaktiviteter for kommunens børn16.6.2025 09:03:35 CEST | Pressemeddelelse
Kommunens mange foreninger tilbyder igen i år en masse forskellige aktiviteter i skolernes sommerferie. Alle børn i kommunen er velkomne
Fritidspuljen skaber også liv i kommunens byer4.6.2025 13:17:44 CEST | Pressemeddelelse
Udover at give kontante tilskud til kommunens foreninger, støtter Fritids- og Idrætsudvalgets Fritidspulje nye aktiviteter i kommunens bysamfund
Nyt initiativ for frivillighed skal skabe fællesskab på tværs af generationer26.5.2025 09:30:14 CEST | Pressemeddelelse
Ældre Sagen Fredensborg og Fredensborg Kommune indleder nu et nyt samarbejde, der skal styrke fællesskaber mellem generationer
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum