Landdistrikternes Fællesråd

Ildsjæle skaber levedygtige lokalsamfund

27.3.2017 07:00 | Landdistrikternes Fællesråd

Del

1.085 tilflyttere og 561 job i landets landdistrikter og yderområder. Det er resultatet af LAG-indsatserne landet over, viser ny evaluering. Meget positivt, lyder det fra Landdistrikternes Fællesråd, der håber, at regeringen vil tilbagerulle millionbesparelse.

LAG-midlerne har skabt værdi for landområderne, mener Karsten Gram, næstformand for Landdistrikternes Fællesråd.
LAG-midlerne har skabt værdi for landområderne, mener Karsten Gram, næstformand for Landdistrikternes Fællesråd.

Millionerne i de såkaldte LAG-midler er blevet omsat til aktiviteter, som både har skabt arbejdspladser og hevet tilflyttere til Danmarks landdistrikter og yderområder, viser en ny evaluering foretaget af Epinion, Orbicon og Center for Landdistriktsforskning.

Pengene i puljen fordeles af såkaldte Lokale Aktionsgrupper (LAG), der sender dem i retning af forskellige initiativer, som skaber aktiviteter, fornyelse og liv i de danske landområder.

Og initiativerne har virket. Aktiviteterne i LAG-indsatsen har i perioden 2007-13 bidraget til en tilflytning på 1.085 nye indbyggere og haft en samlet beskæftigelseseffekt på 561 job, viser evalueringen.

- Det er meget positivt, at de lokale aktionsgruppers initiativer både skaber arbejdspladser og tiltrækker nye borgere. Begge dele er der hårdt brug for i landdistrikterne og yderområderne. Nu har vi fået bevis for, at lokale ildsjæle skaber en reel forskel for lokalsamfundene, udtaler næstformanden i Landdistrikternes Fællesråd, Karsten Gram, der er medlem af Overvågningsudvalget for landdistriktsprogrammet under Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

På trods af de positive resultater står landdistriktsmidlerne over for en millionbesparelse, som betyder færre støttekroner til de lokale kultur- og erhvervsprojekter, der har skabt arbejdspladser og tilflytning.

Den daværende Venstre-regering besluttede nemlig i starten af 2016 at omlægge landdistriktsmidlerne. Midlerne reduceres med en tredjedel i 2017 og i årene frem mod 2020.

Hos Landdistrikternes Fællesråd håber næstformand Karsten Gram, at regeringen vil tilbagerulle millionbesparelsen.

- Evalueringen viser med al tydelighed, at landdistriktsmidlerne gør en stor forskel i de enkelte lokalsamfund. Regeringen har flere gange understreget, at den gerne vil skabe udvikling i de danske landdistrikter og yderområder. Derfor håber jeg, at man vil rulle de store besparelser tilbage, udtaler Karsten Gram.

Landdistrikternes Fællesråd har, som national sparringspartner for Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer, fremsendt en udtalelse om ex-post evalueringen af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-13. 

Fakta om LAG-ordningen:

Lokale Aktionsgrupper (LAG) er lokalt forankrede foreninger, der arbejder for at skabe udvikling og innovation i de danske lokalsamfund. En række kommuner og småøer indgår i LAG-inddelingen.

Hver lokal aktionsgruppe modtager penge, som medlemmerne i gruppen fordeler til lokale projekter. Det kan være stiftelse af små virksomheder, aktiviteter for turister eller nye kulturtilbud.

LAG-ordningen er særlig, fordi medlemmerne i de lokale grupper selv bestemmer, hvilke projekter pengene skal gå til – så længe de er inden for rammerne udstukket af EU.

Nøgleord

Kontakter

Noa Jankovic, pressechef i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 71 70 82 49, mail noa@landdistrikterne.dk

Billeder

LAG-midlerne har skabt værdi for landområderne, mener Karsten Gram, næstformand for Landdistrikternes Fællesråd.
LAG-midlerne har skabt værdi for landområderne, mener Karsten Gram, næstformand for Landdistrikternes Fællesråd.
Download

Links

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Tybovej 2
6040 Egtved

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 47 kommuner, der tilsammen repræsenterer over 2,6 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer og virksomheder samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum