Ikoniske bygninger lyser blåt for verdens børn i dag
20.11.2020 08:49:18 CET | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse

Den blå farve, som lyser op over hele verden, er kendetegnet for FNs børneorganisation, som i mere end 70 år har sørget for, at verdens børn overlever og klarer sig i livet.
Ligesom resten af verden har verdens børn været stærkt påvirket af corona-pandemien. En ny rapport fra UNICEF viser, at 1 ud af 9 smittetilfælde med covid-19 er børn. Derudover påvirker den økonomiske krise også verdens børn, og på verdensplan var antallet af børn, som lever i flerdimensionel fattigdom, steget med yderligere 150 millioner børn allerede i midten af 2020.
Det er grumme tal, og derfor er det også mere end nogensinde vigtigt, at verdens børn er i fokus, og verden indrettes efter at skabe en mere bæredygtig fremtid.
”Corona-pandemien har gjort, at 2020 på ingen måde blev det år, som vi forestillede os. Til gengæld blev det noget helt andet, som har bevist, at vi ved at arbejde sammen, kan sætte hurtigt ind og gøre en afgørende forskel for verdens børn. Det giver nyt håb for, at vi sammen kan skabe en ny tid for verdens børn,” siger generalsekretær for UNICEF Danmark, Karen Hækkerup.
”Når verden i dag lyser op i blåt, minder det os alle om, at børnene både er verdens nutid og fremtid, derfor skal vi lytte til dem og tage dem med på råd. Deres håb og ønsker er ledestjernen for den fremtid, vi skal skabe sammen.”
Danmark lyser blåt:
- DSB Københavns Hovedbanegård
- UNICEFs Verdenslager i Københavns Nordhavn
- Dansk Industris Industriens hus
- Jyske Bank Boxen, MCH Messecenter Herning og MCH Herning Kongrescenter
- Pressalits hovedkontor i Ry
- Pandoras hovedkontor i København
I år er det også for første gang muligt at vise støtten til Børnekonventionen ved at lyse op i blåt på de sociale medier. Det gør mange af UNICEF Danmarks private donorer, men også virksomhederne saxo.com, Pressalit, DSB og Pandora lyser op digitalt.
Det er ikke kun i Danmark, at der bliver lyst op i blåt. Over hele verden lyses ikoniske bygninger og monumenter op i blandt andet Jordan, Tyrkiet, Indien og Kina, mens verdensberømte bygninger som Operahuset i Sydney, Pyramiderne i Giza og Empire State Building var at finde på listen i 2019.
Kontakter
For yderligere oplysninger og flere billeder, venligst kontakt, projektleder i UNICEF Danmark, Marie Torp Christensen, på 27577349 eller mchristensen@unicef.dk
Billeder








Links
Information om UNICEF Danmark
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Over 2.000 skoleklasser klar til Rettighedsstafetten i uge 387.9.2026 12:35:42 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 14. september ruller Rettighedsstafetten ud på skoler i hele Danmark for at styrke børn og unges kendskab til deres rettigheder. I år er der særligt fokus på artikel 19 i Børnekonventionen, der handler om retten til et liv uden vold.
Rettighedsstafetten vender tilbage: Skoler sætter fokus på børns ret til et liv uden vold5.8.2026 13:00:59 CEST | Pressemeddelelse
I uge 38 sætter skoler over hele landet børns rettigheder på skoleskemaet, når Rettighedsstafetten vender tilbage. I år er temaet beskyttelse mod vold, og selvom det aldrig er børnenes ansvar, kan viden om egne rettigheder være afgørende for, at børn tør tale højt og søge hjælp.
Adgangen til nødhjælp svigter, mens børn i Gaza betaler prisen22.7.2026 11:26:10 CEST | Pressemeddelelse
Næsten hele Gazas befolkning er fordrevet, adgangen til nødhjælp er fortsat stærkt begrænset, og børn risikerer dehydrering, sygdom og underernæring. Samtidig advarer UNICEF om, at manglende finansiering og fortsatte adgangsrestriktioner gør det stadig vanskeligere at nå frem med livreddende hjælp.
UNICEF: Børn dræbes fortsat i Ukraine – nødhjælpslager ødelagt i russisk angreb21.7.2026 10:45:26 CEST | Pressemeddelelse
Et russisk angreb har ødelagt et UNICEF-lager med mere end 106.000 nødhjælpsartikler, mens antallet af børn, der bliver dræbt og såret i krigen, fortsat stiger.
680.000 børn anslås at have behov for humanitær hjælp i Venezuela29.6.2026 12:08:28 CEST | Pressemeddelelse
Første UNICEF-fly med nødhjælp er landet i Venezuela med medicinske forsyninger, udstyr til vand og sanitet samt telte. Flere forsyninger undervejs fra UNICEFs lager i København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
