Ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse er tilbage på før-krise-niveau

CORONAKRISEN

Coronakrisen ramte i første omgang ikke-vestlige indvandrere hårdt, men beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere er tilbage på samme niveau som før krisen. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har undersøgt beskæftigelsen fordelt på herkomstgrupper.

Op til krisens udbrud i første kvartal af 2020 var 53,1 procent ikke-vestlige indvandrere i arbejde. Med coronakrisen dykkede andelen med to procentpoint i andet kvartal af 2020. I tredje og fjerde kvartal steg andelen, inden den nåede tilbage på 53 procent i første kvartal 2021.

Til sammenligning ligger beskæftigelsesfrekvensen for lønmodtagere med dansk oprindelse næsten et procentpoint lavere end op til krisen.

”Det her er en rigtig god nyhed. Op gennem 2010’erne kom flere og flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde, men coronakrisen satte en stopper for jobfremgangen. Det er godt at se, at fremgangen ikke er tabt på gulvet,” siger cheføkonom Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Samtidig afslører analysen, at en større andel af kvinderne med ikke-vestlig indvandrerbaggrund er i job nu end før krisen. Mændene halter en smule efter.

”Ikke-vestlige indvandrerkvinder har historisk været en svær gruppe at få i arbejde, så at det er den gruppe, der først går i plus efter coronakrisen, er rigtig positivt,” siger Erik Bjørsted.

Brug opturen og hold fast i opsvinget

Dog er beskæftigelsesfrekvensen fortsat betydeligt højere for personer med dansk herkomst end for ikke-vestlige indvandrere.

For mænd med ikke-vestlig indvandrerbaggrund er beskæftigelsesfrekvensen rundt regnet 15 procentpoint lavere end for danske mænd, og for kvinder med ikke-vestlig indvandrerbaggrund er beskæftigelsesfrekvensen mere end 20 procentpoint lavere end for danske kvinder.

”Beskæftigelsesindsatsen kan stadigvæk forbedres. Ikke-vestlige indvandrere har sandsynligvis brug for mere hjælp til at komme i arbejde, og derfor er det vigtigt, at sagsbehandlerne har de fornødne kompetencer og midler, så de ikke-vestlige indvandrere ikke bliver glemt i systemet og ender nederst i bunken hos sagsbehandlerne,” siger Erik Bjørsted.

”Det er heller ikke nok bare at få ikke-vestlige indvandrere i virksomhedsrettede forløb som for eksempel i virksomhedspraktik. Det kan være et godt første skridt, men der skal bygges ovenpå med uddannelse og opkvalificering, som på sigt sikrer en tættere og stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet,” siger Erik Bjørsted.

”Det kunne være rigtig positivt, hvis vi kunne gribe opsvinget og bygge videre på de positive tendenser,” siger Erik Bjørsted.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

• Coronakrisen ramte ikke-vestlige indvandrere hårdt, men beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere er nu tilbage på samme niveau som før krisen.

• For personer med dansk herkomst er beskæftigelsesfrekvensen stadigvæk lavere end før krisen. Der er dog en betydeligt højere andel af personer med dansk herkomst i arbejde end blandt ikke-vestlige indvandrere.

• For ikke-vestlige indvandrerkvinder er beskæftigelsesfrekvensen lidt højere end før krisen, mens beskæftigelsesfrekvensen for mænd med ikke-vestlig indvandrerbaggrund fortsat er lidt lavere end før krisen.