Aarhus Universitet Natural Sciences

Ikke-kodende RNA-lasso fanger proteiner i brystkræftceller

Del
Et dansk-tysk forskerhold har vist, at funktionen af lange ikke-kodende RNA’er ikke kun afhænger af, hvor og hvornår de bliver aktiveret men også hvordan. Resultaterne kan have stor betydning for vores forståelse af, hvordan gener reguleres dynamisk i biologiske processer.

Vores celler er opdelt i flere afdelinger med specialiserede funktioner. I cellekernen findes DNA’et, der indeholder vores arvemateriale, og det er her produktionen af gener styres. Kernen kan opdeles i det flydende nukleoplasma og det uopløselige kromatin. Mens messenger RNA (mRNA) bliver oversat til proteiner i cytoplasma, hvor de har deres primære funktion, virker lange ikke-kodende RNA’er mest i cellekernen, hvor de er nødvendige for at styre syntesen af alle vores gener.

Forskerne har fokuseret på lange ikke-kodende RNA’er, der kan øge produktionen af specifikke mRNA’er og dermed protein i brystkræftceller. Resultaterne viser, at lange ikke-kodende RNA’er kan give anledning til et særligt højt niveau af proteiner, der kan have indflydelse på kræft.

Det nye i det netop publicerede studie er ikke kun, hvornår og hvor meget der bliver produceret af lange ikke-kodende RNA’er der er vigtigt, men også hvordan det dynamisk fordeler sig i cellen. Studiet viser, at det ikke-kodende RNA kaldet A-ROD (Activating Regulator Of DKK1 expression) ikke er funktionelt, når det bliver lavet i cellen, men først i det øjeblik det bliver frigivet fra DNA’et og kromatin. Der kan det binde transskriptionsfaktorer – proteiner der styrer syntesen af andre gener –  og få dem til at øge produktionen af specifikke mRNA’er. Efter A-ROD er helt frigivet til nukleoplasma, er det ikke længere aktivt i disse processer. Det fungerer så at sige som en lasso, der kastes fra DNA’et for at indfange proteiner.

Set med en eksperimentel og terapeutisk anvendelse for øje er det særligt interessant, da der er stor forskel på de indgreb, der kan påvirke RNA’et i cytoplasma, nukleoplasma og i kromatin. Forskerne bag studiet mener, at disse forskelle kan benyttes til at optimere strategier til målrettet at ramme RNA-afhængige mekanismer involveret i sygdom, og de satser på at identificere flere sådanne RNA-lassoer for fuldt ud at forstå deres rolle i at styre, hvordan vores gener bliver udtrykt.


Studiet er foretaget af forskere fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet samt Max Planck Instituttet for Molekylær Genetik i Berlin. Ulf Andersson Vang Ørom, lektor ved Aarhus Universitet, har ledet studiet, der netop er blevet publiceret i det anerkendte internationale tidsskrift Nature Communications.

Long ncRNA A-ROD activates its target gene DKK1 at its release from chromatin. Evgenia Ntini, Annita Louloupi, Julia Liz, Jose Muino, Annalisa Marsico og Ulf Andersson Vang Ørom. doi: 10.1038/s41467-018-04100-3.

Nøgleord

Kontakter

Lektor Ulf Andersson Vang Ørom,
Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
Email:ulf.orom@mbg.au.dk
Mobil: 22288766

Links

Information om Aarhus Universitet Natural Sciences

Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny Munkegade 120
8000 Aarhus C

8715 0000https://nat.au.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences

Ny opdagelse viser, hvordan celler forsvarer sig i stressede situationer27.2.2024 11:23:23 CET | Pressemeddelelse

En ny undersøgelse foretaget af et internationalt forskerhold afslører, hvordan vores celler forsvarer sig i stressede situationer. Forskningen viser, at en lille ændring i det genetiske materiale, kaldet ac4C, fungerer som en afgørende forsvarer, der hjælper celler med at skabe beskyttende tilflugtssteder kendt som stressgranuler. Disse stressgranuler sikrer vigtige genetiske instruktioner, når cellen står over for udfordringer. De nye resultater kan hjælpe med til at vise nye metoder til at behandle sygdomme.

Forskere afdækker et vigtigt led i symbiosen mellem bælgplanter og bakterier13.2.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Forskere ved Aarhus Universitet har gjort en banebrydende opdagelse, der kaster lys over det komplekse samspil mellem bælgplanter og kvælstoffikserende bakterier. Deres undersøgelse beskriver den afgørende rolle, som fosforylering spiller for dannelsen af symbiotiske knolde på planterødder. Det langsigtede mål er at muliggøre symbiose i rodknolde i vigtige afgrøder som byg, majs og ris, så man undgår at bruge kunstgødning.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye