Ikke-kodende RNA-lasso fanger proteiner i brystkræftceller
Vores celler er opdelt i flere afdelinger med specialiserede funktioner. I cellekernen findes DNA’et, der indeholder vores arvemateriale, og det er her produktionen af gener styres. Kernen kan opdeles i det flydende nukleoplasma og det uopløselige kromatin. Mens messenger RNA (mRNA) bliver oversat til proteiner i cytoplasma, hvor de har deres primære funktion, virker lange ikke-kodende RNA’er mest i cellekernen, hvor de er nødvendige for at styre syntesen af alle vores gener.
Forskerne har fokuseret på lange ikke-kodende RNA’er, der kan øge produktionen af specifikke mRNA’er og dermed protein i brystkræftceller. Resultaterne viser, at lange ikke-kodende RNA’er kan give anledning til et særligt højt niveau af proteiner, der kan have indflydelse på kræft.
Det nye i det netop publicerede studie er ikke kun, hvornår og hvor meget der bliver produceret af lange ikke-kodende RNA’er der er vigtigt, men også hvordan det dynamisk fordeler sig i cellen. Studiet viser, at det ikke-kodende RNA kaldet A-ROD (Activating Regulator Of DKK1 expression) ikke er funktionelt, når det bliver lavet i cellen, men først i det øjeblik det bliver frigivet fra DNA’et og kromatin. Der kan det binde transskriptionsfaktorer – proteiner der styrer syntesen af andre gener – og få dem til at øge produktionen af specifikke mRNA’er. Efter A-ROD er helt frigivet til nukleoplasma, er det ikke længere aktivt i disse processer. Det fungerer så at sige som en lasso, der kastes fra DNA’et for at indfange proteiner.
Set med en eksperimentel og terapeutisk anvendelse for øje er det særligt interessant, da der er stor forskel på de indgreb, der kan påvirke RNA’et i cytoplasma, nukleoplasma og i kromatin. Forskerne bag studiet mener, at disse forskelle kan benyttes til at optimere strategier til målrettet at ramme RNA-afhængige mekanismer involveret i sygdom, og de satser på at identificere flere sådanne RNA-lassoer for fuldt ud at forstå deres rolle i at styre, hvordan vores gener bliver udtrykt.
Studiet er foretaget af forskere fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet samt Max Planck Instituttet for Molekylær Genetik i Berlin. Ulf Andersson Vang Ørom, lektor ved Aarhus Universitet, har ledet studiet, der netop er blevet publiceret i det anerkendte internationale tidsskrift Nature Communications.
Long ncRNA A-ROD activates its target gene DKK1 at its release from chromatin. Evgenia Ntini, Annita Louloupi, Julia Liz, Jose Muino, Annalisa Marsico og Ulf Andersson Vang Ørom. doi: 10.1038/s41467-018-04100-3.
Nøgleord
Kontakter
Lektor Ulf Andersson Vang Ørom,
Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
Email:ulf.orom@mbg.au.dk
Mobil: 22288766
Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Stjernen Epsilon Indi skælver ganske svagt - vi er et skridt nærmere på at forstå de stjerner, som ligner Solen27.3.2024 16:29:52 CET | Pressemeddelelse
En række Aarhus-forskere er dybt involverede den nye opdagelse.
De første mennesker kom til Europa for mindst 1,4 mio. år siden – fra øst6.3.2024 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dateringer af jordlag med primitive stenredskaber i det vestlige Ukraine viser, at menneskeslægten – sandsynligvis i form af arten Homo erectus – var til stede i Europa allerede for 1,4 millioner år siden. De er 2-300.000 år ældre end de hidtil ældste fund i Spanien og Frankrig, og kaster nyt lys over menneskets kolonisering af det europæiske kontinent.
Ny opdagelse viser, hvordan celler forsvarer sig i stressede situationer27.2.2024 11:23:23 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse foretaget af et internationalt forskerhold afslører, hvordan vores celler forsvarer sig i stressede situationer. Forskningen viser, at en lille ændring i det genetiske materiale, kaldet ac4C, fungerer som en afgørende forsvarer, der hjælper celler med at skabe beskyttende tilflugtssteder kendt som stressgranuler. Disse stressgranuler sikrer vigtige genetiske instruktioner, når cellen står over for udfordringer. De nye resultater kan hjælpe med til at vise nye metoder til at behandle sygdomme.
Fremmede planteædere er lige så gode for lokale planter som hjemmehørende arter19.2.2024 11:16:59 CET | Pressemeddelelse
Nyt stort studie viser, at ideen om, at hjemmehørende dyr er bedre for det lokale økosystem end introducerede arter, er forkert. I stedet er det dyrenes måde at søge føde på, der har betydning.
Forskere afdækker et vigtigt led i symbiosen mellem bælgplanter og bakterier13.2.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere ved Aarhus Universitet har gjort en banebrydende opdagelse, der kaster lys over det komplekse samspil mellem bælgplanter og kvælstoffikserende bakterier. Deres undersøgelse beskriver den afgørende rolle, som fosforylering spiller for dannelsen af symbiotiske knolde på planterødder. Det langsigtede mål er at muliggøre symbiose i rodknolde i vigtige afgrøder som byg, majs og ris, så man undgår at bruge kunstgødning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum