Folketingets Ombudsmand

Ikke grundlag for advarsel til kommunalt ansat for beskyldning mod leder

Del

En kommunalt ansat beskyldte i en mail en leder i kommunen for at lyve over for medierne. Den ansatte sendte mailen til lederen selv og en række andre medarbejdere og kommunalbestyrelsesmedlemmer. Der var tale om en meget grov beskyldning, vurderer ombudsmanden, men i den konkrete situation var den ikke retsstridig.

Helt konkret skrev den kommunalt ansatte bl.a., at ”Du lyver om den viden, du har.” Kommunen meddelte på den baggrund en tjenstlig advarsel til den ansatte. Advarslen blev ifølge kommunen meddelt på grundlag af grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed, og kommunen anførte i advarslen bl.a., at den ansatte ikke kunne dokumentere sin beskyldning.

Klager over en skoleleder

Forud for mailen var gået et forløb, hvor den ansatte og to mellemledere over for den kommunale leder havde udtrykt utilfredshed med en skoleleder på en skole, som den ansatte havde en arbejdsmæssig relation til.

Den ansattes beskyldning i mailen var en reaktion på en avisartikel, hvor lederen havde udtalt bl.a., at ”jeg har ikke tidligere modtaget klager fra medarbejdere, der har kaldt på handling”. Dette var ifølge den ansatte ikke sandt, da bl.a. den ansatte selv netop havde klaget til lederen over skolelederen.

Kommunen mente bl.a. ikke, at den ansatte med rimelighed kunne opfatte udsagnet om klager ”fra medarbejdere” som omfattende hende, da hun ikke var ansat på skolen, men et andet sted i kommunen. Kommunen mente heller ikke, at de to mellemledere kunne betegnes som ”medarbejdere”.

Efter ombudsmandens opfattelse kan der dog ikke være tvivl om, at den ansatte med rimelighed havde kunnet anse både sig selv og de to mellemledere for omfattet af udsagnet om ”medarbejdere”. Han peger bl.a. på, at den ansatte arbejdede ved bl.a. den skole, hvor skolelederen var leder, og at hun i den forbindelse havde tætte arbejdsmæssige relationer til skolelederen, at den ansattes kritik af skolelederen netop angik dennes adfærd i deres faglige samarbejde, og at udsagnet i avisartiklen ikke efter sin ordlyd var begrænset til medarbejdere med ansættelsesforhold på skolen.

Ombudsmanden konkluderer på bl.a. den baggrund, at den ansattes beskyldning mod lederen ikke var retsstridig:

”En myndighed må kun udstede en advarsel til en offentligt ansat, såfremt myndigheden efter en undersøgelse kan konkludere, at advarslen vitterligt er berettiget. Det gælder også, hvor den ansatte kommer med en grov beskyldning, der under andre omstændigheder vil kunne mødes med en sanktion.”

Læs ombudsmandens udtalelse.

Kontakter

Folketingets Ombudsmand Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91

Områdechef Johannes Martin Fenger, tlf. 33 13 25 12

Information om Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K

+45 3313 2512https://www.ombudsmanden.dk/

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.

 

Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Ombudsmanden undersøger Gældsstyrelsens behandling af sager om frivillig betaling af gæld28.11.2022 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Folketingets Ombudsmand har besluttet at indlede en undersøgelse af Gældsstyrelsens behandling af sager, hvor borgere frivilligt indbetaler på deres gæld til det offentlige. Ombudsmanden har fået flere klager fra borgere, ligesom der også har været artikler i medierne om borgere, der ikke har kunnet betale deres gæld til det offentlige, selv om de har forsøgt. Ifølge mediedækningen har det haft konsekvenser for de pågældende borgere at stå registreret som skyldnere i det offentlige system. De har efter det oplyste blandt andet haft besvær med at få udbetalt overskydende skat eller blive godkendt til boliglån. På den baggrund har ombudsmanden sendt et høringsbrev til Gældsstyrelsen, hvor han blandt andet beder om svar på, hvor lang tid det tager styrelsen at behandle de sager, hvor borgerne frivilligt forsøger at afvikle deres gæld. Ombudsmanden spørger også, om de sager, hvor borgerne foretager frivillige indbetalinger, udskilles til særlig behandling og eventuelt fremmes hos Gældsstyr

Udlændingenævnets sagsbehandlingstider er fortsat for lange25.11.2022 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Udlændingenævnet er stadig for lang tid om at afgøre sine sager. Det viser en ny egen drift-undersøgelse, som Folketingets Ombudsmand har gennemført. Undersøgelsen viser et voksende problem med nævnets ældste sager. Hvor de ældste sager i første halvdel af 2020 havde en sagsbehandlingstid på mellem to og tre år og udgjorde to procent af nævnets sager, var andelen af sager med en så lang sagsbehandlingstid i 2021 vokset til 14 procent. Desuden er sagsbehandlingstiden i nogle sager nu på mellem tre og fire år. Samlet havde 42 procent af nævnets afsluttede sager i 2021 en sagsbehandlingstid på et år eller mere. ”Udlændingenævnets sager har ofte afgørende betydning for de involverede, som kan have svært ved at komme videre med deres liv, før de modtager nævnets afgørelse. Selv om myndighederne de seneste år har iværksat en række initiativer for at nedbringe sagsbehandlingstiden, må jeg desværre konstatere, at sagsbehandlingstiderne fortsat er for lange, og at nævnet stadigt bruger uaccepta

Embedsværkets bistand til indlæg på ministres private profiler på sociale medier rejser principelle spørgsmål10.11.2022 10:00:00 CET | Pressemeddelelse

En borger klagede over, at han var blevet blokeret på den nu fungerende klima-, energi- og forsyningsministers profiler på Facebook og Twitter. De to profiler var oprettet af ministeren som privatperson, før han blev minister, men borgeren mente, at de nu reelt blev ført af ham i sin egenskab af minister, og at de dermed var omfattet af almindelige forvaltningsretlige regler i forhold til bl.a. blokering af brugere. På baggrund af oplysninger fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet fandt ombudsmanden ikke grundlag for at tilsidesætte ministeriets vurdering af, at profilerne stadig føres af ministeren som privatperson og partipolitiker. Ombudsmanden kunne derfor ikke behandle borgerens klage over blokeringen, da ombudsmandens virksomhed alene omfatter ministres handlinger som minister, men ikke deres handlinger som privatperson og partipolitiker. Principelle spørgsmål Sagen har dog givet ombudsmanden anledning til at tilkendegive, at udviklingen i omfanget af embedsværkets bistand

Nyborg Kommune reviderer udmelding om ytringsfrihed for deres medarbejdere12.10.2022 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Nyborg Kommunes hovedudvalg reviderer nu sin tidligere udmelding til medarbejderne og slår fast, at alle ansatte har ret til at udtale sig inden for rammerne af offentligt ansattes ytringsfrihed. Ombudsmanden gik af egen drift ind i sagen, da kommunens hovedudvalg i starten af september skrev til medarbejderne, at de burde gå til nærmeste leder, tillidsmænd eller HR med kritik i stedet for at gå anonymt til pressen. ”Det er vigtigt, at kommunens medarbejdere ikke er i tvivl om, de har ret til at udtale sig til pressen, og at der ikke kan stilles krav om, at en kritik kun rejses internt. Jeg er derfor glad for, at kommunen nu melder ud, at ytringsfriheden naturligvis gælder for alle medarbejdere,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. Hovedudvalg beklager Sagen startede med, at kommunens hovedudvalg den 9. september 2022 udsendte en fællesmail til alle ansatte. I mailen blev de ansatte opfordret til at benytte sig ”af de sædvanlige kanaler, som nærmeste leder, tillidsmandssysteme

Dokumenter om myndighedernes COVID-19-bekæmpelse hørte ikke under miljøoplysningsloven7.10.2022 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Aktindsigt i visse dokumenter om myndighedernes håndtering af coronaepidemien skulle ikke vurderes efter miljøoplysningsloven, men efter offentlighedsloven. Det konkluderer ombudsmanden i en ny udtalelse. En journalist søgte hos Sundhedsministeriet om aktindsigt i dokumenter, der lå til grund for et afsnit i den rapport om ”Håndteringen af covid-19 i foråret 2020”, som en udredningsgruppe nedsat af Folketingets Udvalg for Forretningsordenen udgav sidste år. Afsnittet omhandlede regeringens orientering af Folketingets sundhedsordførere, og der stod bl.a.: ”Af en e-mailkorrespondance den 15. marts 2020 mellem departementerne i Sundheds- og Ældreministeriet og Justitsministeriet fremgår det, at man i Justitsministeriet er blevet opmærksom på ’… at ordførerne ikke blev orienteret specifikt om SSTs ’høringssvar’ under lovbehandlingen.’ En afdelingschef i Sundheds- og Ældreministeriet skriver ligefrem i en orientering den 15. marts 2020 af en række ledende medarbejdere i departementet i Sund

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum