If Forsikring

If: Flere kommuner åbne for privat socialrådgiver til arbejdsskaderamte

Del
Flere og flere kommuner har fået øjnene op for de menneskelige og økonomiske gevinster, der ligger i at samarbejde med private virksomheder om arbejdsskaderamte. Tendensen vil stige, vurderer socialrådgiver.

Hvert år anmeldes cirka 40.000 arbejdsskader, og det reelle tal over tilskadekomster i arbejdstiden er endnu større. Op mod en tredjedel af de tilskadekomne, som har over 30 dages fravær, ender med ikke at vende tilbage til deres gamle job efter en arbejdsulykke. Men det er langt fra kun de fysiske og psykiske mén, der holder de ramte tilbage fra arbejdsmarkedet.

Forsikringsselskabet If og rehabiliteringsfirmaet Aleca har gennem de sidste fem år arbejdet tæt sammen med skaderamte for at finde løsninger i de pågældende kommuner, så skaderamte kan vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Modellen er nu slået igennem i mange af landets kommuner, hvor man har fået øjnene op for de markante resultater, som skabes mellem privat og offentligt samarbejde.

Det betyder flere åbne døre i landets kommuner, langt mere effektive forløb for alle involverede og stor tilfredshed hos den skaderamte, der hurtigere kan vende tilbage til arbejdslivet og en almindelig hverdag.

Ingen kommunale merudgifter

- Kommunerne har erfaret, at forsikringsselskabet har de samme interesser som kommunen, og sådan set også som den skaderamte og dennes arbejdsgiver. Nemlig at få skadelidte tilbage på arbejdsmarkedet i kraft af den bedst mulige behandling, fortæller Helle M. Olesen, leder af Personskade hos If Skadeforsikring, der en af landets store udbydere af arbejdsskadeforsikringer.

Både hun og Aleca oplever stadig store forskelle på kommunerne. Men de mange positive forløb åbner i dag langt flere døre end for blot få år siden, og særligt i de kommuner, hvor man har prøvet samarbejdet før, er processerne nu langt smidigere.

Og tendensen vil stige, vurderer socialrådgiver og partner i Aleca, Jakob Tarp Sørensen.

- Kommunerne kan have langt mere fokus på, hvordan forsikringsselskaber kan være en samarbejdspartner i sagsbehandlingen. I mange tilfælde står arbejdsgiverens forsikringsselskab klar til at betale for den behandling eller hjælpemidler, som kan få den skaderamte tilbage på arbejdsmarkedet. Det er viljen, der er brug for til at finde løsninger og samarbejde. Der er ikke tale om en merudgift for kommunerne, siger Jakob Tarp Sørensen.

Privat socialrådgiver:
Den privat socialrådgiver har en tæt relation med den arbejdsskaderamte, og kan vurdere om der findes behandlingstiltag, som kan fremme skaderamtes situation. Socialrådgiveren deltager med skaderamte i opfølgningsmøder med kommune og jobcenter, og er aktiv i at skabe jobmuligheder for klienten, enten med særlige hensyn på den tidligere arbejdsplads eller i et helt nyt job. If betaler for behandlinger og hjælpemidler, der kan fremme den skaderamtes situation. Samarbejdet med kommunerne skaber nogle løsninger, som kommunen ikke selv har ressourcer til.


Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om If Forsikring

If Forsikring
If Forsikring
Stamholmen 159
2650 Hvidovre

+45 70 12 12 12http://www.if.dk/

If er Nordens største skadeforsikringsselskab og forsikrer det, der er værdifuldt i livet: Mennesker, dyr, boliger, biler og dine ting. If sørger også for at virksomheder får forsikret deres værdier og aktiviteter, så de kan fungere som normalt, selvom de skulle få en skade. Takket være 6.800 dygtige medarbejdere, heraf ca. 600 i Danmark, kan 3,6 millioner kunder i Norden og Baltikum føle sig trygge ved at få den hjælp de har brug for, hvis noget skulle ske. If er ejet af den finske finanskoncern Sampo.

Følg pressemeddelelser fra If Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra If Forsikring

If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner25.3.2024 07:25:00 CET | Pressemeddelelse

Mens de fleste arbejdspladser i finanssektoren har lukket ned i påsken, er der folk på arbejde hos Nordens største forsikringsselskab. Med et nyt initiativ og en ekstraordinær godkendelse fra lokale fagforeninger tilbyder If, at medarbejderne kan erstatte udvalgte helligdage med en dato, der er mere i overensstemmelse med medarbejderens individuelle kulturelle eller religiøse overbevisning. Langfredag og 2. påskedag er to af de mulige helligdage.

If får godkendt klimamål af SBTi og inkluderer frivilligt skadesreparationer for over 3 mia. svenske kroner om året29.1.2024 07:50:20 CET | Pressemeddelelse

If har som første forsikringsselskab på det danske marked fået godkendt sine kortsigtede klimamål af det anerkendte klimatiltag, Science Based Targets initiative. Samtidig tager Nordens største forsikringsselskab det usædvanlige skridt at gå udover SBTi’s krav, og udvider frivilligt sine klimaforpligtelser ved at ville reducere 30% af udledningerne fra skadesreparationer på motor- og bygningsområdet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye