Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

IEA: Danmarks energisystem er verdensførende

Del

Danmark er blandt verdens førende, når det gælder samspillet mellem kraftværker og vekslende strøm fra f.eks. vindmøller. Derfor er Danmarks energisystem, som det eneste i verden, blevet fremhævet som inspiration for fremtidens bæredygtige fleksible energisystemer ifølge det Internationale Energiagentur (IEA).

Danmark får pæne ord med på vejen i dette års rapport fra IEA, hvor blandt andet vores evner inden for fleksible kraftværker i samspil med udbygningen af vedvarende energi får roser med på vejen.

Dette års rapport fokuserer på fremtidens elektrificering af energisystemet, hvor Danmark, ifølge IEA, også er godt med.

”Jeg er meget tilfreds med, at IEA igen anerkender Danmarks evner til at skabe et fleksibelt energisystem, som kan justeres alt efter, hvor meget solen skinner eller vinden blæser. Det er samtidig et felt, hvor f. eks. Kina og Indien har efterspurgt vores ekspertise med fleksibilitet mellem grønne og sorte energikilder og knowhow til deres grønne omstilling”, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

Topper bæredygtighed

Ifølge World Energy Outlook, som er titlen på IEA's årlige rapport, er Danmark det eneste land, der pt. lever op til agenturets krav om et højt niveau af vekslende vedvarende energi fra vind eller sol, hvilket er nødvendigt for opfyldelsen af bæredygtighedsscenariet (SDS). SDS indeholder både målsætningerne i Parisaftalen og 2030-verdensmålene på energi- og klima.

Agenturet giver i sin analyse sit bud på, hvordan forskellige energipolitiske scenarier vil påvirke den globale energiproduktion fremadrettet. Rapporten konkluderer, at fremtiden kalder på en markant elektrificering via vedvarende energi, hvor blandt andet Danmark fremhæves i forhold til transportsektoren for regeringens målsætning om stop af salg af nye diesel- og benzinbiler i 2030.

Fakta

  • Rapporten lanceres i Danmark kl. 16.00 d. 20. november i Mogens Dahls koncertsal. Dansk Energi arrangerer lanceringen, hvor energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt vil introducere det danske perspektiv på rapporten inden IEA's Eksekutivdirektør, Fatih Birol, fremlægger dette års hovedkonklusioner. Se mere på danskenergi.dk
  • IEA blev grundlagt i regi af OECD i 1974 som en reaktion på oliekrisen i 1973 og laver nu analyser af hele energisystemet.
  • Præsentationen af World Energy Outlook holdes i år under overskriften ”Fremtiden er elektrisk”. Elsektoren oplever nemlig en drastisk transformation, hvor elektricitet udbredes i stadig flere lande, særligt i vækstlande som Kina og Indien, og hvor man ser et skift fra anvendelsen af brændsler i energiproduktionen til i højere grad at bruge vedvarende energi som vind- og solenergi. Elektriciteten udnyttes også til nye formål i flere dele af samfundet, bl.a. i industrien og transportsektoren, hvor der sker en automatisering og digitalisering af en række processer bl.a. ved hjælp af nye datateknologier.

Kontakter

Lasse Bendtsen, M:4172 3884, lasab@efkm.dk

Information om Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K

33922800http://efkm.dk/

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet går forrest i arbejdet med at fremme forsynings- og energiydelser i verdensklasse, der understøtter vækst og holdbar omstilling. Gennem høj faglighed, åbenhed og troværdighed sikrer vi det danske samfund en klar retning for fremtidens forsyningssystem.

Følg pressemeddelelser fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum