Idrætsorganisationer tager del i slam dunk og break dance
29.8.2018 06:00:00 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse

Asfalt, et net og høj musik. Andet behøves ikke for at få flere unge ud for at få pulsen op sammen med andre unge.
Gadeidrætsorganisationen GAME har siden 2002 arbejdet for at få unge engageret i gadeidrætsaktiviteter som street basket, gadefodbold, dans og parkour. Hvert år afholder organisationen GAME Finals, hvor unge dyster i gadeidrætsgrene.
Nu tager Danmarks to største idrætsorganisationer, Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI, aktivt del i GAME Finals via partnerskabet ’Bevæg dig for Livet’, som har visionen at skabe verdens mest idrætsaktive nation.
GAME Finals, der primært foregår i GAME Streetmekka i København den 31. august og 1. september, er de første takter i ’Bevæg dig for livet-Gadeidræt’, der er et nyt samarbejde mellem GAME, DIF og DGI. Samarbejdet skal udvikle det potentiale, der ligger i gadeidrætten, så flere unge bliver idrætsaktive og samtidig bliver introduceret til det gode ved idrætsfællesskaber.
Eventen samler desuden børn og unge fra boligområder i hele landet – i de såkaldte GAME-zoner - hvor der bliver spillet gadefodbold, streetbasket og danset med de lokale børn.
Skoler og familier inviteres med
Et nyt tiltag i GAME Finals er en dag målrettet skoler, hvor børnene får mulighed for at prøve forskellige gadeidrætsgrene af. Derudover åbner man nu op for eventet, så der er plads til familierne. På dag to er de nemlig inviteret inden for til forskellige åbne workshops i bla. street dance, basketball, panna (1-mod 1 version af gadefodbold), skate, parkour og street art. Det bliver også muligt at overvære fx dunke konkurrence, dance battle og DM i break dance og street basket.
”Det, at GAME Finals udvider eventet, så der både er plads til skoleklasser og familier, hvor børn kan prøve gadeidrætten af, er det første skridt i vejen mod et samarbejde, der med tiden skal kunne bidrage til Bevæg dig for livets vision om, at Danmark skal være verdens mest idrætsaktive nation. Planen er, at arrangementerne skal vokse sig større år for år, så vi får så mange unge som muligt med”, siger projektleder i Bevæg dig for livet- Gadeidræt, Martin Kjærgaard.
I aftalen mellem de tre organisationer, står der blandt andet, at Bevæg dig for livet-Gadeidræt skal organisere årlige Mega Events, der skal invitere endnu flere børn og unge til at dyrke gadeidræt og på den måde blive introduceret til fordelene ved at dyrke en idræt.
”GAME Finals har i mange år været en vigtig event i street miljøet. Med Bevæg Dig For Livet-samarbejdet glæder vi os til at åbne op for det store potentiale, der ligger i gadeidrætten til at få specielt flere børn og unge med”, siger direktør i GAME, Morten Bo Andersen.
GAME Finals foregår i GAME Streetmekka i København den 31. august for skoleklasser, og den 1. september er der åbent for alle, hvor der er gratis adgang.
Nøgleord
Kontakter
Suzanne MeyerKommunikationskonsulent
Tlf:24266395sme@dif.dkBilleder
Links
Information om Danmarks Idrætsforbund
Mere om Bevæg dig for livet:
Danmark skal være verdens mest idrætsaktive nation. Det er målet for den største partnerskabsaftale i dansk idrætshistorie. Aftalen går under navnet ’Bevæg dig for livet´ og er en fælles vision i DGI og DIF for at få flere danskere til at dyrke idræt. Nordea-fonden, TrygFonden, DIF og DGI er gået sammen om at investere i danskernes fremtidige sundhed.
Mere om gadeidræt:
Ifølge IDAN er der p.t 78.000 gadeidrætsudøvere i Danmark, og det vurderes, at den samlede målgruppe vil være +250.000 personer. Eksempler på gadeidræts-aktiviteter: streetbasket, street soccer, parkour, street dance, og skate. En undersøgelse fra IDAN i 2016 viste, at hvert fjerde barn/ung under 16 år var stoppet med en idrætsaktivitet indenfor det seneste år. Gadeidrætten kan bidrage til en fleksibel og social måde at bibeholde idrætten og fællesskabet i unges hverdag.
Kontakt:
Projektleder i Bevæg dig for livet-Gadeidræt, Martin Kjærgaard (DGI): 40 95 87 50
Direktør GAME, Morten Bo Andersen: 42 61 80 60

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
GF Forsikring og Danmarks Idrætsforbund (DIF) kårer Årets Idrætsforening 20269.10.2026 09:30:02 CEST | Pressemeddelelse
Alle kan nu indstille en idrætsforening til prisen GF Forsikring og DIF’s Årets Idrætsforening 2026. Der er 80.000 kroner til vinderforeningen, som afsløres ved det store SPORT 2026-show i Herning.
DIF og AL Sydbank klar med hjælp til frivillige foreninger7.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF og AL Sydbank har indgået en aftale, der skal gøre det lettere for frivillige foreninger at håndtere deres bankforretning. Foreningerne får blandt andet adgang til en fast bankrådgiver med erfaring fra foreningslivet og en række særlige bankvilkår.
DIF og headspace: Sammen kan vi få flere unge til at trives5.10.2026 13:19:03 CEST | Pressemeddelelse
Værktøjskassen er fyldt med både samtaler og idræt – det fælles mål er bedre trivsel for unge i hele landet, når DIF, Danmarks Idrætsforbund, og headspace Danmark nu indgår samarbejde.
På et år har kulturpas nået flere end hver fjerde i målgruppen30.9.2026 08:02:00 CEST | Pressemeddelelse
12.683 unge, der hverken er i job eller uddannelse, har fået et kulturpas, siden ordningen gik i luften for et år siden, og antallet vokser fortsat. Det er mange unge i en svær gruppe på kort tid, mener ungdomsforsker.
DIF Innovation Lab etablerer base i Herning30.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF Innovation Lab i Herning skal bringe idrættens aktører og sportsindustrien endnu tættere sammen i vestdanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



