Idrætsdeltagelsen på vej op efter Corona

Det var svært at tage sig sammen til at få dyrket motion, da coronaen i Danmark buldrede afsted, foreninger og træningscentre var lukket, og samværet med andre, der kunne hanke op i os, var minimalt. Men nu ser det ud til, at mange danskere har fået vendt skuden; mange flere end tidligere kommer nemlig afsted igen og får dyrket idræt. Den nyeste undersøgelse af danskernes sports- og motionsvaner under coronacrisen fra Idrættens Analyseinstitut (Idan) viser nemlig, at idrætsdeltagelsen er vokset fra 54 pct. i april til 62 pct. i oktober 2021.
Flere i foreningen
I takt med, at foreningsidrætten er åbnet op, er andelen af voksne, der dyrker idræt i en forening steget fra 9 pct. i april til 19 pct. i oktober 2021. I Bevæg dig for livet-samarbejdet mellem DGI, Danmarks Idrætsforbund (DIF), Nordea-fonden og TrygFonden har man gjort en stor indsats for at få danskerne tilbage i idrætstøjet, blandt andet med genstarts-kampagnen ”Vi holder en plads til dig”. Formålet var at få tidligere medlemmer tilbage i fællesskabet og invitere nye indenfor:
”Så glædeligt at se, at medlemmerne i stort omfang er vendt tilbage til vores idrætsforeninger. Vi har lagt os i selen for at gøre både børn, unge og voksne opmærksomme på, at de er så velkomne hos os igen, og vi har i foreningerne arbejdet hårdt for netop at være klar til at byde nye og tidligere medlemmer velkomne,” siger Charlotte Bach Thomassen, formand for DGI.
Et stykke vej endnu
Selvom idrætsdeltagelsen har bevæget sig op ad kurven, så er idrætsdeltagelsen stadig ikke på samme niveau som før coronakrisen. Her var andelen af idrætsaktive på 65 pct.
”Der ligger et vigtigt arbejde foran os for at få flere danskere til at dyrke idræt. Vi skal både have den sidste del af dem, der var idrætsaktive før corona, med igen, men de skal også tage deres venner, naboer og familiemedlemmer med til idrætsforeningen, så vi sammen kan sikre os, at Danmark bliver verdens mest idrætsaktive befolkning,” siger Hans Natorp, formand for Danmarks Idrætsforbund (DIF).
Udover kampagner, som skal give danskerne et kærligt puf, så tilbyder Bevæg dig for livet også konkrete anbefalinger til hvilken idræt man kan dyrke, alt efter interesse.
Om undersøgelsen
Det er Idrættens Analyseinstitut (Idan), der i løbet af 2020 har lavet tre undersøgelser af, hvordan coronakrisen påvirkede danskernes idrætsliv. Den første blev lavet under nedlukningen i foråret og de to næste i juni og september. Disse undersøgelser blev fulgt op i februar 2021 og igen i april, hvor idrætsaktiviteter- og faciliteter gradvist blev genåbnet. Den seneste undersøgelse er gennemført i perioden 1. -8. oktober 2021, omkring en måned efter at alle coronarestriktioner blev ophævet.
Nøgleord
Kontakter
Charlotte Bach ThomassenFormand for DGI
Tlf:30283295charlotte.bach.thomassen@dgi.dkHans NatorpFormand
Tlf:21663774hna@dif.dkSuzanne MeyerKommunikationskonsulent
Tlf:24266395sme@dif.dkBilleder

Links
Information om Danmarks Idrætsforbund
Om Bevæg dig for livet
Danmark skal være verdens mest idrætsaktive nation. Det er visionen i Bevæg dig for livet, der er Danmarkshistoriens største idrætspartnerskab mellem DGI, Danmarks Idrætsforbund, TrygFonden og Nordea-fonden, og involverer hele Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Medaljefest med vokseværk30.6.2025 07:35:31 CEST | Pressemeddelelse
Er der grænser for, hvor stor og ’vild’ DIF DM-ugen kan blive? Umiddelbart ikke, lyder det fra DIF oven på en fantastisk DIF DM-ugen i Aalborg. 35 sportsgrene har afholdt deres danmarksmesterskab foran et rekordstort antal tilskuere.
Medaljefest: Her er alle guldvinderne fra DIF DM-ugen29.6.2025 22:58:15 CEST | Pressemeddelelse
35 sportsgrene, cirka 2.200 af landets bedste atleter og 117 guldmedaljer blev uddelt, da DIF DM-ugen blev afholdt for fjerde gang.
Et hav af DM-vindere - har din by fået en danmarksmester i dag?28.6.2025 23:36:32 CEST | Pressemeddelelse
Et væld af nye danmarksmestre er blevet kåret i dag lørdag under DIF DM-ugen i Aalborg - i alt fra vægtløftning til tennis. Her er (noget af) overblikket.
Mads P. og Mads P. vælter DIF DM-ugen27.6.2025 21:55:49 CEST | Pressemeddelelse
Et dusin nye danmarksmestre er blevet kåret i dag under DIF DM-ugen i Aalborg. To gange Mads P. er blandt dagens guldvindere. Se de øvrige DM-vindere her.
Guld og sølv over Aarhus26.6.2025 21:15:40 CEST | Pressemeddelelse
DIF DM-ugen har torsdag stået i atletikkens tegn. Atletikudøverne fra Aarhus 1900 og AGF har gjort det fremragende.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum