Idrætsdag på børnenes præmisser
11.6.2019 16:06:23 CEST | Hjørring Kommune | Pressemeddelelse
Idrætslærerne fra de forskellige grene af Hjørringskolen er i fuld gang med planlægningen af en idrætsdag for skolens elever. Idrætsdagen er for de ældste klassetrin. Der er både løb, cykling og svømning på programmet til idrætsdagen, som starter med opvarmning til god musik i skolegården på Hjørringskolen på Norgesvej.
”Vores elever er spredt ud på forskellige matrikler i Hjørring by, og med denne idrætsdag prøver vi for første gang at samle eleverne til en fælles aktivitet, hvor fællesskab, samhørighed samt glæde og sjov ved at bruge kroppen er overskrifterne for dagen”, fortæller skoleleder Anni Stilling.
”Vi tilrettelægger sådan en idrætsdag, så den tager hensyn til de børn, der går på Hjørringskolen. Vi sikrer, at der er den nødvendige struktur, men samtidig skal børnene opleve en idrætsdag med sjov motion og fællesskab, som mange andre børn oplever både på idrætsdage - med også i det almindelige foreningsliv” fortæller idrætslærer Lotte Storgaard, som sammen med kolleger har fået ideen til idrætsdagen.
”Vi glæder os til at give eleverne en god oplevelse og det fællesskab, der er i at lave noget med sin krop sammen med andre”, fortsætter Lotte Storgaard. Og dagen afsluttes med frugt, sandwich og medaljer.
Idrætsdagen afvikles for første gang, og Hjørring Kommunes Fritids- og Folkeoplysningsudvalg har støttet ideen.
”Vi arbejder målrettet med at støtte foreningslivet i at indtænke aktiviteter for børn og unge med særlige behov i det etablerede foreningsliv - men også i specialforeningerne. Faktisk har rigtig mange foreninger i Hjørring Kommune foreningstilbud til børn med særlige behov. Denne gruppe af børn profiterer af idrætslivet lige så vel som alle vi andre”, udtaler formand for Fritids- og Folkeoplysningsudvalget Børge Bech. ”Denne idrætsdag er en god inspirationskilde for os til at arbejde videre med udvikling af foreningstilbud både i de almene foreningstilbud og i specialforeningerne og et område, som er prioriteret i den nye Fritids- og Folkeoplysningspolitik, vi forventer godkendes på Byrådets møde i juni”, afslutter formanden.
Idrætsdagen indledes fredag den 14. juni kl. 9.00 på Hjørringskolen, fortsætter i UCN’s svømmehal, mens løb og cykeltur foregår omkring Atletikstadion ved Park Vendia.
Kontakter
Yderligere oplysninger kan indhentes hos:
Skoleleder Anni Stilling, Hjørring Skolen, tlf. 41 22 40 01
Idrætslærer Lotte Storgaard, Hjørring Skolen, tlf. 28 56 25 76
Fritids- og Kulturkonsulent Sine Dam Møller, tlf. 41 22 37 34
Formand for Fritids- og Folkeoplysningsudvalget Børge Bech, tlf. 41 93 77 03
Information om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 64.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Ansvarligt budget skal ruste Hjørring Kommune til fremtiden18.9.2026 13:13:02 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i Hjørring Byråd bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti har indgået budgetaftale for 2027-2030. Aftalen skal sikre, at kommunen også i de kommende år kan levere velfærd, udvikling og lokal sammenhængskraft i en tid, hvor Hjørring Kommune er i forandring.
Presseinvitation: Efter syv års arbejde åbner Hjørring Kulturskole dørene til sit nye hjem7.9.2026 11:35:09 CEST | Pressemeddelelse
Et af de største kulturbyggerier i Hjørring Kommune i nyere tid står nu færdigt. Fredag den 11. september inviterer Hjørring Kommune og Hjørring Kulturskole til officiel indvielse af den nye Hjørring Kulturskole.
Ny direktør skal stå i spidsen for Visit Nordvestkystens næste udviklingsfase3.9.2026 09:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Bestyrelsen for Visit Nordvestkysten har ansat Rasmus Friis Sørensen som ny direktør for destinationsselskabet. Han kommer fra en stilling som direktør for Destination Limfjorden og tiltræder den 1. december 2026.
For fjerde år i træk: Unge med særlige behov samles til en dag med fodbold og fællesskab21.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 2. september danner Fortuna Hjørrings anlæg for fjerde år i træk rammen om Stjernestævnet, hvor elever fra specialklasser i Nordjylland mødes til en dag fyldt med fodbold, bevægelse, nye relationer og gode oplevelser.
Hjørring-skoler får løft til natur/teknologi-undervisningen18.8.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever og lærere på seks skoler i Hjørring Kommune kan se frem til bedre rammer for natur/teknologi-undervisningen. En bevilling på 1,9 mio. kr. fra Villum Fonden skal blandt andet bruges til at styrke faglokaler, indkøbe nyt udstyr og udvikle lærernes kompetencer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
