Ingeniørforeningen, IDA

IDA’s medlemmer på Fyn får pæne reallønstigninger

Del

I det forgangne år har Ingeniørforeningen, IDA’s privatansatte medlemmer på Fyn hentet en gennemsnitlig lønstigning på 2,7 pct. – en smule lavere end landsgennemsnittet på 3,2 pct.

2016 bød på en pæn reallønsfremgang for de fynske ingeniører, scient.er og it-specialister på det private område. Her steg lønnen i gennemsnit med 2,7 pct. for IDA’s privatansatte medlemmer. I samme periode var inflationen 0 pct.

”Ingeniører og andre højtuddannede med teknisk og naturvidenskabelig indsigt er også en mangelvare på Fyn. De seneste tal fra Akademikernes A-kasse viser, at ledigheden ligger på 2,0 pct., og alt tyder på, at der også vil være efterspørgsel på vores medlemmers kompetencer i en rum tid fremover. Vi uddanner simpelthen for få, og vi formår heller ikke at tiltrække og fastholde nok vidensarbejdere fra udlandet. Det slår igennem på lønudviklingen, som igen i år giver en pæn reallønsfremgang for vores medlemmer på det private område,” siger Per Diget, formand for IDA Fyn.

Arbejdsmarkedsbalancen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering dokumenterer, at der er mangel på særligt elektro-, maskin- og skibsingeniører på Fyn. Og intet tyder på, at efterspørgslen på teknologiske og naturvidenskabelige kompetencer vil blive mættet lige med det samme. En prognose fra den teknologiske alliance Engineer the Future viser, at Danmark vil mangle 13.500 ingeniører og scient.er i 2025.

Derfor forudser Per Diget, at flaskehalsene på arbejdsmarkedet for ingeniører, scient.er og it-specialister også vil påvirke lønudviklingen fremover.

”Løn handler om udbud og efterspørgsel, og disse flaskehalse på arbejdsmarkedet vil formentlig også smitte af på lønudviklingen de kommende år. For det enkelte IDA-medlem er det godt, at en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse kaster så mange jobmuligheder af sig. Men for Danmark og dansk erhvervsliv er det en meget stor udfordring, som i sidste ende kan bremse opsvinget og føre til at virksomhederne må søge derhen, hvor kompetencerne er,” siger Per Diget.

Trods reallønsfremgangen har de fynske IDA-medlemmer et lønefterslæb sammenlignet med landsgennemsnittet. Et nyuddannet IDA-medlem med bopæl på Fyn får 921 kr. mindre pr. mdr. end landsgennemsnittet, mens IDA-medlemmerne på Fyn i gennemsnit henter en månedsløn på 50.132 kr. Det er 4.215 kr. mindre end landsgennemsnittet på 54.347 kr. pr. mdr.

Regionalt lønniveau fordelt på kandidatalder 2016, privatansatte

Års anciennitet (kandidatår)

Fyns region

Alle

Forskel

1 år (2016)

36.060

36.981

-921

10 år (2006)

51.701

53.821

-2.120

20 år (1996)

56.803

61.957

-5.154

Alle

50.132

54.347

-4.215

Kilde: IDA Lønstatistik 2016 excl. Topchefer
Note: Privat ansatte månedsløn er løn plus eget og arbejdsgivers pensionsbidrag og værdi af skattepligtige goder. Eksklusiv eventuel resultatløn og bonus. 

Pressefoto af Per Diget:
http://ida.dk/content/pressebilleder-af-idas-regionale-formaend

Kontakter

Per Diget, formand for IDA Fyn, tlf: 40 14 27 84

Søren Lorentzen, presserådgiver i IDA, tlf: 51 85 17 64

Information om Ingeniørforeningen, IDA

Ingeniørforeningen, IDA
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V

33 18 48 48http://ida.dk/

Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA

Hvad blev der af investeringer i forskning og uddannelse, Lars Løkke?3.10.2017 13:29pressemeddelelse

Statsministeren sagde i sin åbningstale, at vi skal være klar til at bruge den ny teknologi. ”Robotter kan give bedre velfærd. Digitalisering kan mindske klimaforandringer. Fremtidens job kan blive mere givende og mindre nedslidende,” sagde statsministeren. Men Ingeniørforeningen, IDA, savner, at de fine ord om fremtiden bliver fulgt op af handling. ”Det er positivt, at statsministeren har fokus på fremtiden og er åben overfor ny teknologi, men vi savner i høj grad investeringer i fremtiden. Hvis vi skal være klar til fremtiden, kræver det investeringer i forskning og uddannelse. For robotterne udvikles på baggrund af teknisk forskning – og de der udvikler dem og i vist omfang betjener dem, skal have de rette kompetencer, hvis vi skal kunne følge med. Derfor er de fortsatte besparelser på uddannelse på automatpilot hovedrystende,” siger Thomas Damkjær Petersen, der er formand for Ingeniørforeningen, IDA. Det samme gælder, når vi taler forskning, for IDA er bekymret for, hvad vi skal le

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum