Ingeniørforeningen, IDA

IDAs Bæredygtighedskaravane er nomineret til CISUs initiativpris

Del
Foreningen CISU uddeler hvert år en initiativpris til et projekt, en forening eller en person, der gør noget særligt for udviklingssamarbejdet, og i år er IDAs Bæredygtighedskaravane nomineret.

»Vi er super stolte over, at vi er nomineret til initiativprisen, og vi ser det som et skulderklap for, at vi gør noget særligt for at skabe opmærksomhed om FN’s Verdensmål. Vi tror på, at viden om verdensmålene skaber holdninger, og holdninger skaber handling,« siger Anna Lund Nielsen, der er projektleder for Bæredygtighedskaravanen.

Formålet med IDAs Bæredygtighedskaravane er netop at udbrede kendskabet til verdensmålene gennem en række virksomhedsbesøg rundt omkring i landet, der sætter fokus på, hvordan de arbejder med verdensmål ude på de danske arbejdspladser. Det skal ikke alene tjene som inspiration for andre virksomheder, men har også til formål at flere danskere kender til verdensmålene.

»Vi vil gerne sætte en stor, fed streg under, at FN’s Verdensmål ikke blot er vidtløftige ord, men reelle guidelines, der konkret kan bruges ude i de danske virksomheder, som dermed kan bidrage til at løfte opgaven med den grønne omstilling,« siger Anna Lund Nielsen.

CISU – Civilsamfundet i Udvikling – er en sammenslutning af mere end 270 folkelige, danske organisationer, der alle er engagerede i udviklingsarbejde.Initiativprisen uddeles 6. april til CISUs generalforsamling, og sammen med prisen på 10.000 kroner får vinderen en statuette af kunstneren Jens Galschiøt.

Nøgleord

Kontakter

Tina Splidsboel, presserådgiver, IDA - tlf. 60 666 700

Links

Information om Ingeniørforeningen, IDA

Ingeniørforeningen, IDA
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V

33 18 48 48http://ida.dk/
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye